Søgeresultater: 3

I 2014 udkom for første gang samtlige 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på forlaget Saga. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register.

Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk.

Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt.

--

BIND 1: NJALS SAGA  dateres til sidste fjerdedel af 1200-tallet. Sagaen, som er den længste islændingesaga, er berømmet for sin kunstneriske komposition og sine uforglemmelige scener. Den handler blandt meget andet om det ubrydelige venskab mellem Gunnar og Njal og deres hævngerrige koner, og den viser hvordan en konflikt, der starter mellem enkelte individer til sidst ender med at udfordre hele retssystemet og bringe samfundet på randen af borgerkrig. I sidste ende bliver redningen den kristne tilgivelse. Men før det sker, har mange helte ladet livet: Gunnar, der ene mand angribes på sin gård og svigtes groft af sin kone, Halgerd, og Njal, der brænder inde med hele sin husstand.

I 2014 udkom for første gang samtlige 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på forlaget Saga. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register.

Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk.

Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer i september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt.

--

BIND 2: LAKSDØLERNES SAGA, som menes at være skrevet mellem 1230 og 1260, følger en slægt gennem flere generationer. Den fokuserer på en række markante kvindeskikkelser: landnamskvinden Un den Dybsindige, Melkorka (en irsk trælkvinde og kongedatter), Torgerd (Egil Skalle-Grimssøns hævngerrige datter), Turid (der bytter sin datter for et sværd) og endelig sagaens hovedskikkelse Gudrun Usviversdatter. I sagaen udspilles et trekantsdrama med døden til følge mellem de to fætre og fosterbrødre, Kjartan og Bolle, som begge elsker hende.

TOTTEN OM BOLLE , der menes at være skrevet omkring 1300, afslutter Laksdølernes saga. Totten viser, hvordan Gudrun og Bolles søn, Bolle, skaffer sig hæder og ære, og den giver en meget klar og nøgtern skildring af sagatidens venskab som magtalliance.

VIGLUNDS SAGA er en ung islændingesaga, som menes at være skrevet omkring 1400. Det er en høvisk kærlighedshistorie om Viglund og Ketilrid, som elsker hinanden højt, men ikke må få hinanden på grund af fjendskab mellem deres familier. De sættes på prøve og beviser derigennem deres ridderlighed og høje moral. Sagaen minder om oldtidssagaen Fridtjofs saga og riddersagaer, men islændingesagaernes rå realisme skinner også tydeligt igennem.

I 2014 udkom for første gang samtlige 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på forlaget Saga. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register.

Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk.

Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt.
---
BIND 3: EGILS SAGA, som dateres til omkring 1230, menes at være en af de ældste islændingesagaer. Sagaens første del kredser om Egils forfædre i Norge, mens dens anden del handler om Egil. Sagaen er utvetydig i sin kritik af den norske kongemagt. I udlandet og over for den norske konge er Egil ukuelig og uregerlig, men hjemme på Island er han fredelig. Egil er gennemhård og pengegrisk, men også trofast og følsom, hvad der kommer til udtryk i hans kvad. Et af dem, Sønnetabet, digter han, mens han ligger i sin alkove og håber på at dø, fordi han har mistet en højt elsket søn.

FOSTBRØDRENES SAGA handler om to voldsmænd og bøller i Vestfjordene på Island, skjalden Tormod og Torgejr. De indgår fostbroderskab og efterlever et æreskodeks, der dikterer råhed, tavshed og hævn, og de begår det ene drab efter det andet. Da Torgejr er blevet dræbt, begiver Tormod sig ud på et langvarigt hævntogt. Han ender sine dage som en af Olav den Helliges mænd.

ERIK DEN RØDES SAGA, som menes at være skrevet i begyndelsen af 1200-tallet, anses for at være blandt de ældste islændingesagaer. Sagaen handler om nye landopdagelser: Grønland og Vinland, østkysten af Nordamerika, hvor nordboerne møder skrællingerne (indianerne). Kristendommen og den gamle hedenskab er et underliggende tema i sagaen. Erik den Røde er af den gamle hedenske verden, hvorimod hans ene søn, Lejf, får som opgave af den norske missionskonge, Olav Tryggvessøn, at kristne folk på Grønland, hvor gammel magi ellers holdes i hævd.