Søgeresultater: 150

Det er Toms største ønske at gifte sig med Karoline, men først skal han have skabt sig et ordentligt eksistensgrundlag. Karoline vil nemlig først giftes, når Tom har fået en gård med stokroser og det hele. Men det er slidsomt og møjsommeligt arbejde at dyrke den ufrugtbare sandjord, og alligevel giver Tom ikke op, når det nu er det, der skal til, for at Karoline vil gifte sig med ham.

"Altid ungdommen" er en realistisk skildring fra 1940'ernes Danmark, hvor langvarigt og hårdt arbejde er en nødvendighed for at leve i stedet for bare at overleve. Niels Anesen viser, at den forråelse og det forfald, der satte ind i ungdommen under krigen, kan vendes, og håbet og kærligheden kan spire igen i selv den goldeste jord. Niels Anesen (1896 – 1967) var en dansk forfatter og digter. Han debuterede i 1929 med digtsamlingen "Poemets magt". Samme år drog han på en længere rejse til Canada og USA, Mexico, Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland. Som søn af en husmand optog almuens levevilkår Niels Anesen meget, og en stor del af hans litterære værker beskæftiger sig med netop med bøndernes hårde liv, som også var omdrejningspunktet i hans romandebut "Blod og Staal" fra 1931. En anden vigtig inspirationskilde for Niels Anesen var hans udenlandsrejser. I "Manden fra Floden" fra 1953 beskriver han tiden i USA, som stadig sad i ham selv mange år efter. Niels Anesens forfatterskab bar præg af en særlig jordnærhed og omtanke for de menneskeskæbner, han mødte på sin vej.

Anden verdenskrig raser. I "Det skal vi huske dem" følger vi to arbejderfamilier i henholdsvis Tyskland og Danmark, der på hver sin måde forsøger at kæmpe mod nazistyret, og hvor konsekvenserne af deres indsatser er meget forskellige.
Ved bogens afslutning er krigen også ved at få sin, men det der er tilbage af tilværelsen, hverdagen og Tyskland synes at være en ugenopbyggelig ruin. Hvordan skal de komme tilbage til livet? Ditte Cederstrand (1915-1984) var dansk forfatter. Hun voksede op i Hellerup, nord for København og uddannede sig blandt andet til korrespondent ved Handelshøjskolen. Ditte Cederstrand flyttede til Tyskland i 1938 og oplevede rædslerne ved det nazistiske regime og krigen på nærmeste hold. I 1944 rejste hun tilbage til Danmark og kort efter begyndte hendes politiske engagement at blomstre. Cederstrands kommunistiske overbevisninger prægede i høj forfatterskabet, og hun er således også mest kendt for serien om "De uspurgtes historie" - et værk i syv bind, som handler om arbejdernes vilkår og historie. Ditte Cederstrand var stærkt influeret af forfattere såsom Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Hans Scherfig.nDitte Cederstrand opnåede at modtage Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1979 samt et stort antal priser og øvrige hædersbevisninger for sit forfatterskab. nn

En selvstændig og veloplagt fortsættelse af Esbern med stort set det samme persongalleri. Tiden er nu henlagt til krigen og den tyske besættelse, hvor danskerne i forfatterens beskrivelse ikke opfører sig så ideologisk korrekt og moralsk anstændigt, som man måske bilder sig ind.

Fjenden, nazisterne, har for længst gjort deres indtog i Danmark og kontrollerer alle offentlige instanser. Ingen kan vide sige sikker: Mens nogen bliver sendt i koncentrationslejr, kan andre forlade fængslet. Ægteskaber krakelerer, folk skifter løbebane. Men overalt ligger de nederdrægtige klar med deres fælder... "De nederdrægtige" skildrer med varme og humor, hvordan året 1943 former sig for beboerne i arbejderkvarteret Adelgade-Borgergade i det indre København, og hvordan besættelsestiden i det hele taget påvirker tilværelsen.

Kollektivromanen "De nederdrægtige" er den fjerde og sidste i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Året er 1939, og livet i det københavnske Adelgade-Borgergade brøler af jazz og fransk filmmelankoli, mens arbejdsløshedsprocenten stiger og stiger. Stauning er arbejdernes statsminister – men har folket demokratisk indflydelse?

Kollektivromanen "De fædrelandsløse" er den første i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren, Angelo Hjort, mulighed for at vise sin store baggrundsviden, sans for detaljer, humor og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Hvad gør man, når verden ændrer sig, og man ikke selv har mulighed for at følge med? Når flertallet slår ind på en vej, som man ikke har lyst til at følge - eller er afskåret fra at følge? Når de ideer, man troede på, eller den virksomhed, man har investeret sine penge i, ikke længere rummer håb om en bedre fremtid, men trusler om udstødelse af fællesskabet - eller det, der er værre? Sejrherren skriver historien, siger man. Denne bog handler om nogle af dem, som troede, at de var på sejrherrens side under Danmarks besættelse 1940-45. Eller måske troede de bare, at de var på fremskridtets side? At fremtiden tilhørte Tyskland og nazismen? At det gjaldt om ikke at komme for sent til toget? Nordværk var en maskinfabrik i København, som i 1943 fik en stor entreprise med at reparere flymotorer for BMW i München. Motorer til tyske jagerfly. For de to ejere - en fabrikant og en sagfører - var det en chance for at foretage et kvantespring fra beskedent maskinværksted til stor industrivirksomhed. En chance som alle forretningsfolk drømmer om. Omkring fabrikken samlede sig et miljø af arbejdere, kontorfolk og sabotagevagter. For Nordværk var selvfølgelig et oplagt sabotagemål. Men vagterne var veltrænede og velmotiverede. Mange var nazister og havde tidligere kæmpet som soldater på den tyske østfront. Og da Nordværk lukkede i efteråret 1944, gled mange af dem videre til anden tyske tjeneste. Som meddelere, der lyttede til snakken på gaden, i sporvognen og på værtshuse. Eller som ansatte i det nye hjælpepoliti Hipo. Vi følger folkene omkring Nordværk i romanens form. Lærer deres tanker og overvejelser at kende. Med digterisk frihed, men med basis i det store kildemateriale, der er bevaret. For den, der vil vide, hvor meget der er digtet til, gennemgås kilderne afsnit for afsnit.

Romanen "De usynlige" skildrer en gruppe modstandsfolk, der holdt til i en lille landsby på Djursland under anden verdenskrig. Mange af fortællingens begivenheder er baseret på forfatter Egon Sørensens egne erfaringer som modstandsmand i Nordjylland, hvor han blandt andet var med til at modtage våben og sprængstoffer fra England. Bogen beskriver modstandsfolkenes store mod, sammenhold og den begejstring over at kæmpe for fædrelandet, som drev helt unge mennesker ud i det farlige arbejde. Romanen beskriver dog også den desillusion og skuffelse, mange modstandskæmpere følte, da krigen fik en ende, og de pludselig skulle finde mening med noget andet. Egon Sørensen (1921-2012) var en dansk forfatter, politiker, jæger og modstandsmand. Han ydede en livslang indsats for bevaringen af Danmarks alsidige og artsrige natur, både som chef for statens vildtforvaltningskonsulenter og som aktivt medlem i forskellige naturfredningsforeninger. I 1983 helligede han sig forfattergerningen, og i løbet af karrieren som forfatter skrev han en lang række bøger inden for forskellige genrer. I en periode fra 1944-45 var han aktiv modstandsmand og medlem af Torsted-gruppen i Vestjylland.

Kriminalroman, der foregår i 2. verdenskrigs Danmark

Ernst er vokset op i en familie, som har samarbejdet med tyskerne under besættelsen. Op til befrielsen er han og hans mor vendt tilbage til hjemmet ved Aabenraa, mens hans far stadig er hos soldaterne nordpå.
Da befrielsen endelig kommer i maj 1945, skaber det stor usikkerhed i det sønderjyske grænseland, hvor venner, bekendte og naboer nu står frem på hver deres side. Ernst selv kæmper med en stor indre konflikt, og han må endeligt gøre op med sig selv, om han vil være tysk eller om han vil være dansk.
"Danskerne" er tredje, selvstændige bind i Gynther Hansens trilogi "Grænseland". "Grænseland" er den sønderjyske forfatter Gynther Hansens beretning om Ernst, der vokser op i en tysksindet, og dermed Hitler-venlig, familie i tiden før og under Anden Verdenskrig, og om de konsekvenser splittelsen mellem det tyske og det danske får for ham senere i livet. "Grænseland" består af tre bind: "Hitler, min far og mig", "Soldaterne" og "Danskerne". Gynther Hansen (1930-2014) voksede op i en tysksindet familie i Varnæs nær Aabenraa i Sønderjylland. Op til og under Anden Verdenskrig sympatiserede hans far og hans storebror med Hitler og nazismen, mens Gynther Hansen selv valgte danskheden, og denne splittelse kom til at fylde meget i det senere forfatterskab.

Få havde som politiet hverdagens store og små konsekvenser af den tyske besættelse af Danmark tæt inde på livet. I serien Mørketid har kriminalbetjent Bjørner og hans kolleger på Station 7 på østerbro i København nok at gøre med de daglige sager, men som besættelsesårene skrider frem, får sortbørshajer og hele den kriminelle underverden i stigende grad travlt i ly af besættelsestidens mørke, ligesom væbnede røverier og overfald florerer. Efterhånden griber også sabotagen om sig, stikkere og andre kollaboratører skydes ned på åben gade, mens tyskerne gør gengæld ved at likvidere prominente personer og efterhånden også politibetjente. Med sin autentiske besættelsesstemning og sit træfsikre tidsbillede giver serien et fængslende indblik i, hvordan livet blev levet i de fem mørkeste år i Danmarks nyere historie. Hestetyven handler om den første besættelsesvinter, som er sat ind med is og kulde, og vareknapheden begynder også at kunne mærkes. På station 7 på østerbro har kriminalbetjent Bjørner travlt med efterforskningen af et større antal påsatte brande, da et brutalt mord på en af de lokale kafeer udvikler sig til en ømtålelig sag. Det viser sig, at morderen er en tyskvenlig dansker med forbindelse til højeste sted, og det bliver klart for Bjørner, at besættelsesmagten er begyndt at stramme grebet, og at der ikke længere gælder samme regler om lov og ret for alle. Hestetyven er andet selvstændige bind i mørketidsserien.

Om så det gælder  er en underholdende roman om idealers lidenskabelige kræfter, om uforløst længsel og tilfældets grumme indblanding.

Det er en besættelsesroman i dobbelt forstand. Romanens centrale del foregår under besættelsen i København, hvor to af hovedpersonerne, Vita og Max, involveres i modstandskampen. Sideløbende med krigen besættes de to også af kærligheden. Historien griber over to generationer fra 1930 - hvor søskendeparret Viggo og Vita flytter til Brønshøj fra Nørrebro med deres forældre, Viggo bliver ven med den tænksomme og velhavende Max, som fra første færd har et godt øje til drengepigen Vita - til nutiden, som danner rammen om fortællingen, hvor Max' datter Milly har opsøgt Viggo for at opspore de penge, som den nyligt afdøde Max burde have efterladt hende.

En dokumentarisk roman om Danmark under besættelsen.
Romanen udspiller sig i tidsrummet november 1940 til august 1943, selvstændig fortsættelse af romanen "Kampen om Staunings stol".
I cirka 100 kapitler skildrer Paul Smith besættelsestidens historie og følger en række af tidens hoved- og bipersoner på tænderne – og følger dem ud ad historiens skæve gang.
Blandt de gennemgående personer er politimedarbejder Bergstrøm på Politiken. Bergstrøm vil gerne skrive, men må ikke for udenrigsminister Scavenius, der spiller en aktiv hovedrolle i bestræbelserne på at have et godt forhold til besættelsesmagten. Både Hitler, Stalin og Churchill kommer til orde i romanen. Blandt kulturlivets fremtrædende personligheder ses Hal Koch og Løgstrup samt den mere og mere patriotiske præst fra Vestjylland Kaj Munk. Paul Smith (f. 1948) er forfatter, journalist og cand.mag. i historie og filosofi. Han har været vidt omkring i sin karriere, blandt andet som talsmand for Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer og spindoktor for komikeren Jacob Haugaard og digteren Yahya Hassans opstillinger til Folketinget. Han har skrevet flere bøger og har de seneste år beskæftiget sig med politiske emner.