Søgeresultater: 100

"Den Sidste Kurér" er fortsættelsen til den underholdende og dramatiske serie om munken Isach Trueblood og stridsmanden Jessup Brasks arbejde for den katolske kirke i 1430'ernes Skotland. Fortællingen er en crossover mellem slagkraftig krimi og historisk epos - med en bred appel til en målgruppe på 15-100 år. "Den Sidste Kurér" finder sted i en tid, hvor spændingerne mellem de to riger på den engelske ø, Skotland og England, er stærke, fordret af en krig, der varede et helt århundrede. Efter mødet med det evige livs beskytter, Lord William Sinclair, og tyveriet af det han bevogter, jager Trueblood og Brask nu ned igennem Skotland og England. Gennem nogle af de største bastioner i begge riger og gennem en århundreder lang konflikt mellem naboer, forfølger de tyvenes spor med livet som indsats. De ved ikke, hvem de forfølger, er aldrig rigtig på sporet af noget, og dem de jager, vil gøre alt for at stoppe dem. Fragmentet af Recipé, den bandlyste ridderorden Tempelherrernes dybeste hemmelighed, er både deres beskyttelse og deres dødsdom. Kan de holde sig i live længe nok til at genfinde det evige liv?

I denne roman af Knud H. Thomsen skildres Skotland i slutningen af 1800-tallet og to hyggeligt knarvorne pebersvende, der begge er pensioneret efter tjeneste i kolonierne som henholdsvis oberstløjtnant og kontorchef. De holder otium på slægtsgodset i Skotland, men forstyrres af intrigerne på den nærliggende pigeskole.

Brødrene på Yarlech Castle udkom første gang i 1990.

Holger Hauge og hans Hustru udkom i 1934–35. Handlingen udspilles i perioden 1877–1901. Hovedpersonen, Holger Hauge, er energisk og opfyldt af de nye ideer om dansk landbrug. Hans heftige, fremfusende adfærd støder på stor modstand i det gamle bondesogn samtidig med, at han betragtes som en udenforstående. Kun ved hjælp af hustruen, Kristine Hauge, – en mild, stærk kvinde – lykkes det ham at føre ideerne frugtbart igennem. Ind i denne handling væves et bredt billede af provisorietiden, landbrugets omlægning, de politiske og åndelige strømninger, men det bærende element er det stærke ønske om bondestandens fremgang og troen på de væsentlige værdier i bondens fællesfølelse.

Selv opfattede Marie Bregendahl Holger Hauge og hans Hustru (1934-35) som sit hovedværk.

Året er 1654 og stedet er København. Nærmere betegnet dét sted i København, hvor rakkerpakket mødes med hoffets folk, og hvor drama, intriger og kærlighed udspiller sig.

"Fastende hjerter" er 3. bind i serien "Fordærvede kvinder".

Rolf Gjedsted (f. 1947) er en dansk forfatter, der fik sin debut som 21-årig med udgivelsen "Englefronten". Han har igennem sit produktive forfattervirke udgivet bøger i mange forskellige genrer og prøvet kræfter med alt fra en historisk trilogi over psykologiske romaner til digtsamlingen "Skrigende mand" (2000). Rolf Gjedsted var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen "Gå om bag spejlet". "Fordærvede kvinder" er på samme tid navnet på serien, men også på første bind i serien om folk og fæ i 1650'ernes København, hvor en række personer fra forskellige samfundslag følges til hverdag og fest, i høj grad drevet af deres laster. Serien består foruden "Fordærvede kvinder" af "Fandens karle" og "Fastende hjerter".

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Forkynderen"er femte del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Planlæggeren"er anden del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

I 1521 blev Christian II's datter, Christine, født og kort efter overladt til slægtninge ved det nederlandske hof. "Christine" er historien om en royal kvinde i en periode i historien, hvor kvinder havde magt, som det aldrig var set før. Placeret midt i det europæiske spil om magterne og tronerne i blandt andet Danmark og Sverige befinder Christine sig imellem kærlighed og ægteskab og med sin egen del i det internationale magtspil.

Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.

"Så hævede han stemmen og sagde langsomt: "Lad mig blive lærer!"

Han blev længe siddende rank med de foldede hænder klemt ind mod brystet, mens han lyttede ud i kammerets mørke. Kun de andres snorken lod sig høre, og mørket syntes at fortættes for han øjne. Nej, Gud var vist langt borte i sin himmel, og man kunne næppe forvente, at han skulle begynde at tale ned til en lille dreng."

Hans Christian Fugl bliver født i en fattig skomagerfamilie i 1811, men den fattigdom og elendighed, der omgav ham, var ikke i stand til at knuse hans drømme og udlængsel. Han satte alt ind på at få sig en uddannelse, så han kunne opfylde sin store drøm om at udvandre til Argentina.

I romanen "Fugl i Danmark" tegner Marianne Hesselholt et portræt af Hans Christian Fugl, der endte med at få en enorm indflydelse i sit nye land. Bogen efterfølges af "Fugl i Argentina".

Den danske forfatter Marianne Hesselholt (f. 1943) er uddannet cand.mag. i fransk og dansk fra Aarhus Universitet og arbejdede efterfølgende som gymnasielærer. Marianne Hesselholt har udgivet en lang række novellesamlinger samt historiske og biografiske romaner. I sine noveller har hun blandt andet beskæftiget sig med sygdommen demens.

Valravnen er en historie om kærlighed og længsel inspireret af en gammel folkevise. Herremandens datter forelsker sig i den forkerte og må betale prisen for at følge sit hjerte. Romanen har solgt i tusindvis af eksemplarer siden sin udgivelse i 2003. "Suverænt håndværk" kaldte Steffen Larsen den i sin anmeldelse i Politiken.

Mogens Laugesen har i mange år haft et godt øje til Bodil, og til november er hun fri af sin plads, så de to kan gifte sig. Men i det Herrens år 1688 vrimler Åhave med fine herrer, som er her for at deltage i jagten, og rundt imellem dem går Bodil. Denne aften truer med at ødelægge det unge håbefulde pars lykke for bestandigt…

Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør hans bøger tidsløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

Den kan vel frihed bære er en historisk roman, der fortæller om Bornholm på Svenskekrigenes tid, men den er andet og mere end det. Bag fortællingen om svenskernes besættelse af Bornholm er der tydelige paralleller med andre og senere begivenheder, og bogen blev da også omgående beslaglagt, da den udkom i 1943.

Handlingen spænder over året 1658–59 og fortæller om de frihedselskende bornholmeres voksende modstand mod de svenske besættelsestropper, som de først finder sig i, siden gør grin med og tilsidst i et endeligt og afgørende oprør tager til fange, for at forære deres ø til Frederik d. III.

Bornholmernes oprør er enestående, fordi det fandt sted helt uden støtte og resulterede i, at Bornholm blev under Danmark ved den endelige fred, hvor Skåne, Halland og Blekinge blev afstået. Det var ikke de gamle lederes fredspolitik, men åben kamp, der førte til det gode resultat.

"Det er en bog, der trods sin forunderlige aktualitet vil blive stående i dansk litteratur."

MORTEN KAMPHØVENER

"Denne bog er for god til at anmeldes. Den skal læses."

KAJ MUNK

Kelvin Lindemann blev født 1911 i Rusland som søn af en købenmand. Han var selv handelsuddannet og rejste over det meste af Europa.

Han debuterede i 1931 med En håndfuld babies, fik H. C. Andersen-medaillen for Vi skal nok blive berømte og 1. præmie i dramatikerkonkurreneen 1934 for Unge mennesker, men slog først for alvor igennem, da præmieromanen Huset med det grønne træ udkom i 1942, midt under den tyske besættelse. Hans næste roman Den kan vel frihed bære blev beslaglagt, og Kelvin Lindemann, som i de første krigsår var medlem af det illegale forlæggerråd, opholdt sig 1944-45 i Sverige.

Blandt hans senere bøger kan nævnes Gyldne kæder, Lykkens tempel, naturbetragtningerne Mens nattergalen synger og de under pseudonym udgivne En aften i koleraåret og Kærlighed i Tokio.

Det er midsommer i året 1170. Fra alle kroge af landet er folk søgt til Ringsted for at deltage i de festligheder, som kong Valdemar den Store har planlagt for sin døde far og sin kun syvårige søn Knud. Handelsfolk, købmænd og kræmmere, riddere og fruer, gøglere og galaner, præster og munke, kannikker og biskopper, sangere og håndværkskarle, jomfruer og fiskere fylder byen med liv. Og midt i festlighederne føder dronning Sofia en søn, som får faderens navn.

Helle Kolding skildrer Valdemars Sejrs brogede og dramatiske liv fra hans fødsel til hans død i 1241. Mens broderen Knud den Sjette er konge, er Valdemar hertug af Slesvig, og han erobrer Holsten, Ditmarsken, Lybæk og Hamborg. Efter at Valdemar er blevet konge i 1202, fortsætter han sine erobringer. Hans elskede dronning Dagmar dør i 1212, og to år senere gifter han sig med Berengaria, som aldrig opnår Dagmars popularitet hos befolkningen. Under slaget ved Lyndanisse i Estland i 1219 falder Dannebrog ned fra himlen.

I "Herrens udvalgte" får danmarkshistorien kød og blod, og man lever sig ind i personerne, deres motiver og deres følelser. Forfatteren tegner et farverigt og nuanceret billede af Danmark og danskerne i den tidlige middelalder.

Den danske forfatter Helle Kolding står blandt andet bag den historiske roman "Herrens udvalgte" om Valdemar Sejr samt bogen "Beske blommer" om danske dronninger.