Søgeresultater: 36

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Handelsmanden"er tredje del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Helbrederen" er fjerde del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

I 1506 bliver prins Christian sendt til Norge som vicekonge. Under et ophold i Bergen, som er landets vigtigste handels- og søfartsby, møder den unge prins den smukke Dyveke, som bor sammen med sin mor, Sigbrit Willums.

Med moderens billigelse indleder Dyveke et forhold til prinsen, og da Christian rejser til Oslo, tager han både mor og datter med og lader et hus bygge til dem lige over for slottet.

Samtidig med sin forelskelse i Dyveke er Christian imponeret af Mor Sigbrit, som er hollænder og har en solid viden om handel, og da kong Hans dør i 1514, tager Christian Dyveke og Sigbrit med til Danmark og installerer dem på Hvidovre Kongsgård.

I Christian og Elisabeths ægteskabskontrakt står, at kongens forhold til Dyveke skal ophøre. Ikke desto mindre har Dyveke fortsat et værelse på slottet; men stærke kræfter vil have hende fjernet …

Forfatteren og journalisten Carl Ewald (1856-1908) havde en omfangsrig produktion, der strakte sig fra ironiske artikler i Politiken over debatterende samtidsromaner og historiske romaner til eventyr. Carl Ewald er også kendt for sin oversættelse af brødrene Grimms eventyr.

"Den bedste vikingebog siden Røde Orm!" - "En konges æt" er del to af fortællingen om Ulv Palnatoke, Sven Tveskæg, Harald Blåtand og Gorm den Gamle.

Hvordan ville Danmark have set ud, hvis det ikke var lykkedes for munken Poppo at overtale Harald Blåtand til at lade sig selv og danerne kristne? Den humoristiske spændingsroman, "Jeg gjorde danerne frie", foregår i et Danmark, der har udviklet sig efter vikingeskikke og asatro fremfor kristendom og puritanisme. I Jelling forkynder landets grundsten, at Harald Blåtand gjorde danerne frie, og stenene er prydet med en thorshammer. Men da endnu en jellingesten med en stor kristusfigur på siden (den vi kender) dukker op af den midtjyske muld, viser det sig, at Danmark engang var endog meget tæt på at ende som en kristen nation. Landet går i chok. Danmark – vores Danmark – højdepunktet af civilisation, humanisme, demokrati og rationel tænkning, var millimeter fra at blive underlagt en ignorant mellemøstlig monoteistisk religion. Konsekvenserne ville have været rædsomme! Nyheden går verden rundt, og Jellingestenene – og landets førende runeforsker – bliver hvirvlet ind i en hæsblæsende historie om skruppelløse politikere, hemmelige agenter, islandske selvmordsterrorister og uforudsigelige kvindelige chefer. ‘Jeg gjorde danerne frie’ er sort satire i højt tempo, der med stort overskud og højt humør slår ud med arme og ben mod alt, hvad den kommer forbi

Jakob Brodersen (f. 1976) er uddannet journalist fra DJH i Aarhus og Danmarks Radio i Aabenraa.

Han arbejder freelance for en lang række virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder og beskæftiger sig især med forskning, udviklingsarbejde og bæredygtige energiløsninger.

Han debutterede som skønlitterær forfatter i 2015 med den religiøse og politiske satire "Jeg gjorde danerne frie", der foregår i et Danmark, der i nutiden er forblevet asa-tro, da det ikke blev kristnet under Harald Blaatand.

Elisabeth af Habsburg, Karl den Femtes søster, er kun fjorten år, da hun bliver gift med den danske kong Kristiern den Anden. I Bruxelles blev hun blevet viet til kongens stedfortræder, Mogens Gøje. Hun kender ikke meget til kongen, hun ved intet om det barske land i Nord, og hun taler ikke dansk. Kong Kristiern fortsætter sit forhold til Dyveke, selv om han havde lovet Elisabeths familie, at det skulle ophøre. Men trods disse problemer og trods de brutale henrettelser og trods den voksende modstand mod kongen blandt jyske adelsmænd knyttes hendes skæbne stadig stærkere til hans.

Palle Laurings spændende og farverige middelalderroman tegner et smukt billede af en ung kvinde, som modnes og vinder stadig større styrke gennem den modgang, hun møder.

I 1650 under Frederik III's København lever mange personligheder, som drives af deres lyster og laster. I bogen møder læseren blandt andet Leonora Christine, Dronning Sophie Amalie og skøgen Dina Vinhofvers, som er nogle af de farverige personer, der udgør de fordærvede kvinder.

"Fordærvede kvinder" er 1. bind i serien "Fordærvede kvinder".

Rolf Gjedsted (f. 1947) er en dansk forfatter, der fik sin debut som 21-årig med udgivelsen "Englefronten". Han har igennem sit produktive forfattervirke udgivet bøger i mange forskellige genrer og prøvet kræfter med alt fra en historisk trilogi over psykologiske romaner til digtsamlingen "Skrigende mand" (2000). Rolf Gjedsted var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen "Gå om bag spejlet". "Fordærvede kvinder" er på samme tid navnet på serien, men også på første bind i serien om folk og fæ i 1650'ernes København, hvor en række personer fra forskellige samfundslag følges til hverdag og fest, i høj grad drevet af deres laster. Serien består foruden "Fordærvede kvinder" af "Fandens karle" og "Fastende hjerter".

Knud H. Thomsens roman Som himlens fugle er en historisk skildring af livet blandt jyske kæltringer og landstrygere i slutningen af 1800-tallet, der har den engang smukke Anne Marie i centrum.

Som himlens fugle udkom første gang i 1952.

”Kong Frederiks Korporal” er en spændende ungdomsbog, der foregår på Gøngehøvdingens tid. Svenskerne har belejret København, og vi følger bønderne og fiskerne i deres farlige sammenstød med den svenske hær. Der fortælles om nogle yderst dramatiske sejladser, hvor bogens koporal, den 17-årige Morten, i den dybeste nat må manøvrere sin fars fiskerbåd gennem den svenske flådes blokade ind til hovedstaden. Med sig har han nogle vigtige papirer, som kun må komme kongen i hænde, men svenskerne er også ude efter dem, og det bliver en farlig nat for Morten og hans venner.

I årene efter 1864 er Danmark er opfyldt af den livsvilje og overlevelseskraft der kan opstå i et folk efter en tabt krig, og Danmark rejser sig med overraskende hurtighed. De to familier på godset Harrestrup og gården Nonnemøllen, tilsammen kaldet Bajonetmøllen, fremstiller stadig knive. Da godsejer Wolffsen opfinder en bajonet, der med et snuptag kan monteres på Indianerdræberen, den nye Winchester-riffel, som er den mest solgte i USA – også solgt i Dansk Vestindien – sker der voldsomme forandringer i familielivet. Enkerne på Bajonetmøllen er fortællingen om Georgine Wolffsen og Kathrine Kollekolle, som er vidt forskellige af oprindelse og uddannelse, men ens i viljestyrke og krav om ligestilling. Handlingen udspiller sig dels i Danmark, dels i Dansk Vestindien, Belgien og Frankrig, hvor 30.000 dansksindede sønderjyder måtte kæmpe på tysk side under 1. verdenskrig.

"Denne røver, dette udyr, denne tiger blandt mennesker … hans karakter er en blanding af forfængelighed og gemenhed, af hovmod og nederdrægtighed; underfundighed, halsstarrighed og ondskab præger ham. I hans kolde, ubevægelige ansigt, der ligner jernmalm, synes der, når han er rolig, en indesluttet fortvivlelse, men når han kommer i affekt, ses en vild, dyrisk grusomhed … forvorpenhed og grusomhed forener sjældne forstandsegenskaber med en urokkelig karakter."

Sådan beskrev den anerkendte videnskabsmand Jens Veibel Neergaard Ole Kollerød, der i år 1840 blev henrettet for det bestialske mord på Lars Papirkusk. Neergaards beskrivelse af Ole Kollerød vakte den dannede overklasses frygt og fascination for dette smukke, intelligente uhyre, der var startet som simpel indbrudstyv og endt som morder.

130 år senere dukkede et manuskript op, der indeholdt Ole Kollerøds egen udlægning af historien skrevet fra hans fængselscelle, efter han var blevet dømt til døden. Ole Kollerøds erindringer giver samtidig et unikt billede af livet på bunden af guldalderens samfund. I "Ond skæbne" skildrer journalist og forfatter Niels Peter Juel Larsen Ole Kollerøds skæbne i romanform.

Niels Peter Juel Larsen (f. 1942) er mag.art. i litteraturvidenskab og har i en årrække arbejdet som journalist på Danmarks Radio. I 1985 forlod han Danmarks Radio og flyttede til Berlin, hvor han siden har levet som forfatter, journalist og reporter.

Morgendug er vidundermidlet, som kan forvandle andre stoffer til guld. Morgendug samlet Sankt Hans aften på Københavns galgebakke. Og hvis morgendug kan forædle stofligt materiale, kan det måske også forædle sjæle. Bartskærsønnen Julius prøver sig frem ved at slå den smukke Rosalina ihjel. Han blander hendes hjernemasse med morgendug og spiser af den. Og lige så stille forvandler han sig til Rosalina.

Henrik Hohle Hansens groteske gyserroman bevæger sig i Christian IV‘s Københavns små gader, hvor det ene mord efter det andet fylder befolkningen med frygt og gru – ikke mindst da de døde genopstår.

Den danske forfatter Henrik Hohle Hansen blev født i 1963 og debuterede i 1990 med romanen "Kære Gud, lad mig ikke dø på et lokum". Henrik Hohle Hansen er uddannet dr.phil. i dansk fra Aalborg Universitet og har siden sin debut udgivet en lang række bøger.