Søgeresultater: 4

Bogen er det første ud af to bind om Kurtisanerne, der ikke blot er de største og mest alsidige af Balzacs romaner, men også dem, som har taget ham længst tid at skrive. Kurtisanerne er ligesom rygraden i Balzacs umådelige romanserie Den menneskelige komedie. Dens hovedperson er Lucien de Rubempré, Balzacs synlige hjertebarn. I ham har Balzac inkarneret sin tids type.

Bogen er iøvrigt den besynderligste blanding af forbryderromantik og virkelighedsskildring. Balzac havde for en tid slået sig på den nøgterne og realistiske roman, men da han genoptog Kurtisanerne, var han allerede vendt tilbage til intrigen. Bogen handler om alle de underjordiske manøvrer, der sættes i gang for at skaffe Lucien den million, han behøver for at få lov til at ægte den rige frøken de Grandlieu.

Men alle de groteske eller realistiske personer blegner ved siden af Esther, der hos Balzac er blevet en virkelig smuk og menneskelig person. Esthers gribende tragedie er det højeste han har nået i sand og dog sublim menneskeskildring.

Hvad er en huguenot? Hvor kom de fra? Hvorfor flygtede de? Romanens hovedperson, Lena, sætter sig for at følge sit familienavn tilbage til 1600-tallets Frankrig. I Bourgogne-området, hvor blodige religionskrige mellem huguenotter og katolikker skabte flygtningestrømme af næsten aktuel virkelighed, finder hun det, hun søgte. Fortiden lever og bliver næsten fysisk for hende. For læserne bliver det en rejse ind i 1600-tallets Danmark og Frankrig. Fortiden genoplives på baggrund af research, indlevelse, fantasi og de historiske kendsgerninger. Særlig én historisk kendsgerning er skelsættende: Bartholomæusnatten 1572 i Paris, hvor huguenotterne blev ofre for en massakre. Denne nat er skildret på et berømt maleri af François Dubois, og det var dette billede og begivenheden, der gav forfatteren inspiration til romanen, efter hun havde fundet frem til sin stamfars slægt i Paris. Ugræs er en historisk roman om menneskers overlevelse på trods af savn og fortidens lidelser. Den sætter spørgsmålstegn ved, om vore forfædre sætter andre spor i os end blot de genetiske? Eller om der er mere mellem himmel og jord end blot fantasi?

Manden med jernmasken har lagt navn til filmen af samme navn. Vi befinder os ved Solkongens hof. Kardinal Mazarin er død, og Louis d. 14. står nu som Frankrigs ubestridte enehersker. I Bastillen sidder en ung mand indespærret. Hans eneste forbrydelse er, at han ligner Louis d. 14. til forveksling. Musketererne er blevet ældre og har hver for sig forfulgt deres mål: Aramis er blevet biskop, Athos har trukket sig tilbage til sit landsted og lever for sin søn, den unge Vicomte de Bragelonne, Porthos lever et lystigt liv som adelsmand, og kun d'Artagnan er stadig musketer. Da hofintrigerne tager fart, mødes de fire endnu en gang, og deres indbyrdes loyalitet er usvækket.

Fiktion om den kontroversielle danserinde Mata Haris liv – dømt og henrettet som spion i 1917 •Historien er skrevet som en jeg-fortælling om en fascinerende, selviscenesættende og modig kvinde I sin nyeste roman puster Paulo Coelho nyt liv i en af verdenshistoriens mest gådefulde kvinder, Mata Hari, og historien om hendes berømte og samtidig gådefulde liv som danser og kurtisane og hendes kontrover-sielle henrettelse som spion under 1. verdenskrig. Ifølge Coelho var Mata Haris eneste forbrydelse at være en uafhængig og selvstændig kvinde: “Jeg ved ikke, om eftertiden vil huske mig, men hvis den gør, ønsker jeg, at ingen nogensinde må opfatte mig som et offer, men som en, der modigt kæmpede for sine værdier og betalte prisen.” I hundredåret for Mata Haris henrettelse for spionage i 1917, tager Paulo Coelho hendes liv op til fornyet overvejelse i denne fiktive biografi. I en række breve skrevet i fængslet om aftenen før sin død, reflekterer Mata Hari over de valg, hun har truffet i sit liv for altid at forfølge sin egen sandhed – fra sin barndom i en lille hollandsk landsby til ulykkelige år gift med en alkoholisk diplomat på Java til sin opstigning til berømmelse i Paris og rundt i Europa som stripteasedanserinde og fortrolige med de fleste af tidens magtfulde mænd.