Søgeresultater: 51

Året er 1654 og stedet er København. Nærmere betegnet dét sted i København, hvor rakkerpakket mødes med hoffets folk, og hvor drama, intriger og kærlighed udspiller sig.

"Fastende hjerter" er 3. bind i serien "Fordærvede kvinder".

Rolf Gjedsted (f. 1947) er en dansk forfatter, der fik sin debut som 21-årig med udgivelsen "Englefronten". Han har igennem sit produktive forfattervirke udgivet bøger i mange forskellige genrer og prøvet kræfter med alt fra en historisk trilogi over psykologiske romaner til digtsamlingen "Skrigende mand" (2000). Rolf Gjedsted var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen "Gå om bag spejlet". "Fordærvede kvinder" er på samme tid navnet på serien, men også på første bind i serien om folk og fæ i 1650'ernes København, hvor en række personer fra forskellige samfundslag følges til hverdag og fest, i høj grad drevet af deres laster. Serien består foruden "Fordærvede kvinder" af "Fandens karle" og "Fastende hjerter".

I 1521 blev Christian II's datter, Christine, født og kort efter overladt til slægtninge ved det nederlandske hof. "Christine" er historien om en royal kvinde i en periode i historien, hvor kvinder havde magt, som det aldrig var set før. Placeret midt i det europæiske spil om magterne og tronerne i blandt andet Danmark og Sverige befinder Christine sig imellem kærlighed og ægteskab og med sin egen del i det internationale magtspil.

Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.

"Så hævede han stemmen og sagde langsomt: "Lad mig blive lærer!"

Han blev længe siddende rank med de foldede hænder klemt ind mod brystet, mens han lyttede ud i kammerets mørke. Kun de andres snorken lod sig høre, og mørket syntes at fortættes for han øjne. Nej, Gud var vist langt borte i sin himmel, og man kunne næppe forvente, at han skulle begynde at tale ned til en lille dreng."

Hans Christian Fugl bliver født i en fattig skomagerfamilie i 1811, men den fattigdom og elendighed, der omgav ham, var ikke i stand til at knuse hans drømme og udlængsel. Han satte alt ind på at få sig en uddannelse, så han kunne opfylde sin store drøm om at udvandre til Argentina.

I romanen "Fugl i Danmark" tegner Marianne Hesselholt et portræt af Hans Christian Fugl, der endte med at få en enorm indflydelse i sit nye land. Bogen efterfølges af "Fugl i Argentina".

Den danske forfatter Marianne Hesselholt (f. 1943) er uddannet cand.mag. i fransk og dansk fra Aarhus Universitet og arbejdede efterfølgende som gymnasielærer. Marianne Hesselholt har udgivet en lang række novellesamlinger samt historiske og biografiske romaner. I sine noveller har hun blandt andet beskæftiget sig med sygdommen demens.

Den kan vel frihed bære er en historisk roman, der fortæller om Bornholm på Svenskekrigenes tid, men den er andet og mere end det. Bag fortællingen om svenskernes besættelse af Bornholm er der tydelige paralleller med andre og senere begivenheder, og bogen blev da også omgående beslaglagt, da den udkom i 1943.

Handlingen spænder over året 1658–59 og fortæller om de frihedselskende bornholmeres voksende modstand mod de svenske besættelsestropper, som de først finder sig i, siden gør grin med og tilsidst i et endeligt og afgørende oprør tager til fange, for at forære deres ø til Frederik d. III.

Bornholmernes oprør er enestående, fordi det fandt sted helt uden støtte og resulterede i, at Bornholm blev under Danmark ved den endelige fred, hvor Skåne, Halland og Blekinge blev afstået. Det var ikke de gamle lederes fredspolitik, men åben kamp, der førte til det gode resultat.

"Det er en bog, der trods sin forunderlige aktualitet vil blive stående i dansk litteratur."

MORTEN KAMPHØVENER

"Denne bog er for god til at anmeldes. Den skal læses."

KAJ MUNK

Kelvin Lindemann blev født 1911 i Rusland som søn af en købenmand. Han var selv handelsuddannet og rejste over det meste af Europa.

Han debuterede i 1931 med En håndfuld babies, fik H. C. Andersen-medaillen for Vi skal nok blive berømte og 1. præmie i dramatikerkonkurreneen 1934 for Unge mennesker, men slog først for alvor igennem, da præmieromanen Huset med det grønne træ udkom i 1942, midt under den tyske besættelse. Hans næste roman Den kan vel frihed bære blev beslaglagt, og Kelvin Lindemann, som i de første krigsår var medlem af det illegale forlæggerråd, opholdt sig 1944-45 i Sverige.

Blandt hans senere bøger kan nævnes Gyldne kæder, Lykkens tempel, naturbetragtningerne Mens nattergalen synger og de under pseudonym udgivne En aften i koleraåret og Kærlighed i Tokio.

Det er midsommer i året 1170. Fra alle kroge af landet er folk søgt til Ringsted for at deltage i de festligheder, som kong Valdemar den Store har planlagt for sin døde far og sin kun syvårige søn Knud. Handelsfolk, købmænd og kræmmere, riddere og fruer, gøglere og galaner, præster og munke, kannikker og biskopper, sangere og håndværkskarle, jomfruer og fiskere fylder byen med liv. Og midt i festlighederne føder dronning Sofia en søn, som får faderens navn.

Helle Kolding skildrer Valdemars Sejrs brogede og dramatiske liv fra hans fødsel til hans død i 1241. Mens broderen Knud den Sjette er konge, er Valdemar hertug af Slesvig, og han erobrer Holsten, Ditmarsken, Lybæk og Hamborg. Efter at Valdemar er blevet konge i 1202, fortsætter han sine erobringer. Hans elskede dronning Dagmar dør i 1212, og to år senere gifter han sig med Berengaria, som aldrig opnår Dagmars popularitet hos befolkningen. Under slaget ved Lyndanisse i Estland i 1219 falder Dannebrog ned fra himlen.

I "Herrens udvalgte" får danmarkshistorien kød og blod, og man lever sig ind i personerne, deres motiver og deres følelser. Forfatteren tegner et farverigt og nuanceret billede af Danmark og danskerne i den tidlige middelalder.

Den danske forfatter Helle Kolding står blandt andet bag den historiske roman "Herrens udvalgte" om Valdemar Sejr samt bogen "Beske blommer" om danske dronninger.

Bastarden er andet bind om Madeleine og en selvstændig fortsættelse af Dronningens dame (2013). Det er en stemningsfuld og sansemættet skildring af en voldsmættet og skelsættende periode i Europas historie, og frem for alt en fortælling om en kvinde, som midt i et væv af forstillelse og svig må tage stilling til hvad og hvem, der i virkeligheden er ægte.

Den unge vinbonde Josep flygter fra borgerkrig i Spanien og ender hos en fransk vinbonde i Languedoc, der giver giver ham arbejde. Da Josep en dag får besked om, at hans far er død, begiver han sig ud på den lange vandring hjem. Men vil det lykkes ham at komme hjem, eller vil han blive fanget af de røde baretter inden og slået ihjel? Hvad møder ham, hvis han når frem? Venter Teresa stadig på ham? Og er familiegården gået i arv til hans bror? Catalaneren er en fortælling om krig og fattigdom, om tilværelsens grusomhed og uretfærdighed, men også om kærlighedens natur, om venskab og forståelse. Endnu en  underholdende og berigende historie af forfatteren til succesromanerne Shamanen og Helbrederen.
 

Pressen skrev:

»

«

***** - IN

»

«

I første del af Sandra Gullands trilogi følger vi Josephines opvækst på Martinique, flytningen til Paris og ægteskabet med den smukke, intelligente og dameglade Alexandre. Vi oplever revolutionen, mødet med Napoleon og vækkelsen af passionen, der er indledningen til ægteskabet med en af verdens mægtigste mænd.

Sandra Gulland (1944) er en canadisk-amerikansk forfatter, som har skrevet historiske romaner om blandt andre Napoleon Bonapartes hustru Josephine og hoffet ved Ludvig XIV af Frankrig. Sandra Gullands romaner har opnået stor international succes og er blevet oversat til flere forskellige sprog.

Rødovre Mark nord for Damhuskroen er en decemberdag i 1861 ramme om et makabert skue: På et lille skafot, opført til lejligheden, står en yngre kvinde og venter på, at skarpretteren skal skille hendes hoved fra kroppen, mens en hujende menneskehob råber forbandelser mod hende. Ane Andersdatter har ombragt tre af sine fire børn kort efter deres fødsel, og efter en lang og indviklet rettergang, hvor en henstilling om benådning er blevet forkastet, er hun blevet dømt til døden – til trods for at man ikke længere henretter kvinder i Danmark.

I Peter Høilunds roman følger vi Ane fra Karrebæk til København, hvor hun tjener hos forskellige gode borgere og passer deres børn, samtidig med at hun drømmer om mand og børn og sit eget hjem. Forliste kærlighedsforhold bringer hende i alt fire gange i ulykke. Tre gange tager hun sagen i egen hånd og afliver den nyfødte. Et fjerde barn kommer i pleje hos sin farmor og opdager først som voksen, at han er søn af en morderske.

Peter Høilund har begået en dramatisk og medfølende beretning om livet i Underdanmark og et retssystem, som for ikke så mange år siden kunne reagere ekstremt brutalt og populistisk. Vores egne tipoldeforældre var måske blandt heppekoret, da Ane fik hugget hovet af med den tunge økse. Også dengang var retspolitik værdipolitik. – Hans Engell, Ekstra Bladet ★★★★

Tankevækkende tidsrejse ... – Politiken (4 hjerter)

Medrivende og velskrevet beretning om et mørkt kapitel i dansk retshistorie. – Københavneravisen

Historien om Ane er virkelig hjerteskærende. Ikke mindst af det faktum, at den er baseret på virkelige hændelser. Den fortjener at blive læst, ikke bare som en spændende beretning, men som en flov fortælling fra vores fælles fortid. – Vores mørkeste fortid – historie-online.dk

Peter Høilund (f. 1946) er professor emeritus i socialvidenskab ved Roskilde Universitet (RUC). Han er oprindeligt uddannet jurist fra Københavns Universitet og har skrevet en række bøger og artikler om retsfilosofi, etik, anerkendelse og social retfærdighed. I den skønlitterære genre har han tidligere udgivet "Alt han ville" (2014).

Manden med jernmasken har lagt navn til filmen af samme navn. Vi befinder os ved Solkongens hof. Kardinal Mazarin er død, og Louis d. 14. står nu som Frankrigs ubestridte enehersker. I Bastillen sidder en ung mand indespærret. Hans eneste forbrydelse er, at han ligner Louis d. 14. til forveksling. Musketererne er blevet ældre og har hver for sig forfulgt deres mål: Aramis er blevet biskop, Athos har trukket sig tilbage til sit landsted og lever for sin søn, den unge Vicomte de Bragelonne, Porthos lever et lystigt liv som adelsmand, og kun d'Artagnan er stadig musketer. Da hofintrigerne tager fart, mødes de fire endnu en gang, og deres indbyrdes loyalitet er usvækket.

10 år er gået, siden Ildefonso Falcones tog verden med storm med Havets katedral. Nu er han klar med en opfølger, der igen tager læseren med til det farverige og dramatiske Barcelona i 1300-tallet.

Barcelona 1387. Klokkerne ringer i Santa María de la Mar-kirken sammen med klokkerne i byens øvrige tårne. I Ribera-kvarteret stimler folk sammen for at se, hvad der foregår, mens råbet ’Kongen er død’ genlyder i gaderne. I folkemængden befinder sig en af byens mest velansete mænd, Arnau Estanyol, sammen med den faderløse dreng Hugo Llor, som Arnau har hjulpet med at få arbejde på et af byens store skibsværfter.

Klokkernes kimen varsler starten på en ny og vanskelig tid for byens borgere under den nye konge, og der går ikke mange dage, før tronskiftet får skæbnesvangre konsekvenser for Arnau og Hugo.

"Den bedste vikingebog siden Røde Orm!" - "En konges æt" er del to af fortællingen om Ulv Palnatoke, Sven Tveskæg, Harald Blåtand og Gorm den Gamle.