Søgeresultater: 6

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register.Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk.Serien er på pt 6 bind. De 3 første udkom i september 2017. Bind 4 og 5 følger nu i 2018. Bind 6 er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt.Alle sagaerne i dette bind tilhører den undergruppe af islændingesagaer, som kaldes skjaldesagaer. Skjalden er en særlig mennesketype i sagaerne.Gisles saga foregår i Vestfjordene, kredser om den fredløse helt Gisle, som også er skjald, men som er konsekvent og trofast over sin familie og kone.Kormaks saga - hovedpersonen Kormak er en elskovssyg og utilpasset ung mand med et rodet kærlighedsliv.Sagaen om Bjørn, helten fra Hiddal handler om skjalden Bjørn og hans livslange ulykkelige kærlighed.Gunløg Slangetunges saga indledes med en drøm, der forudsiger de tragiske hændelser, og handler om den unge, iltre og fremadstormende skjald, Gunløg med den giftige tunge, der forlover sig med Helga den Skønne, samme dag han drager udenlands.Halfreds saga – han er uregerlig og dameglad, forelsker sig tidligt i pigen Kulfinna, men ønsker ikke at gifte sig med hende, da hendes far beder ham om det, hvorfor faren skaffer hende et andet giftermål. Halfred sendes til Norge, hvor han kommer i Olav Trygvessøns tjeneste.

England befinder sig i en tilstand af skrøbelig fred. Northumbriens vikingehersker, kong Sigtryggr, og saksernes dronning Æthelflaed har sluttet våbenhvile. Så nu får Englands største kriger, Uhtred af Bebbanburg, endelig chancen for at generobre det hjem, hans svigefulde onkel stjal fra ham for mange år siden.



Men en ny fjende melder sig på banen, da den frygtindgydende Constantin af Skotland går ind i kampen om England, og den usikre fred er i fare for at udvikle sig til en altudslettende krig. Ingen fjende, ny eller gammel, skal dog afholde Uthred fra at kæmpe for sit hjem. Han er herre af Bebbanburg og skyr ingen midler for at hævde sin fødselsret.



Flammebæreren er den tiende bog i Bernard Cornwells serie 'Saksernes fortællinger'. Bernard Cornwell (f. 1944) er af Washington Post blevet kaldt en af nutidens største forfattere af historiske romaner. Anne Knudsen priser Bernard Cornwell til skyerne som en af de bedste inden for sin genre. Bernard Cornwell er englænder, men bor i USA.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register.Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk.Serien er på pt 6 bind. De 3 første udkom i september 2017. Bind 4 og 5 følger nu i 2018. Bind 6 er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt.Grettes saga handler om den fredløse Grette og er en af de længste islændingesagaer. Den har en grovkornet og ironisk tone i stil med senmiddelalderens sagaer. Grette er på den ene side en kraftkarl, der kæmper mod gengangere, trolde, bersærker, åbner gravhøje og har erotiske eventyr. Men han er på den anden side en tragisk skikkelse. Da han slår den værste genganger i Vandsdal ihjel, rammes han samtidig af en forbandelse: Han bliver mørkeræd, hans gerninger bringer ikke lykke og han kan ikke holde ud at være alene. Som konsekvens af forbandelsen dømmes han fredløs og flakker i årevis om på flugt på Island. De sidste tre år tilbringer han på en utilgængelig klippeø, Drangø, hvor han bliver offer for sort magi, og da hans fjende til sidst hugger hovedet af ham, er han allerede halvdød af betændelse i foden.I Sagaen om Bård Snefjeldsas myldrer det med trolde. Den falder i to dele: Første del handler om landnamsmanden Bård, mens anden del kredser om dennes søn Gæst. Bård nedstammer fra trolde, men forlader Norge, da han har drømt om kristendommens komme. På Island slår han sig ned på Snefjeldsnæs, hvor han nærmest påkaldes som en hedensk afgud, fordi han hjælper de lokale mod onde væsener. Men Bårds egen brutalitet er også uden sidestykke: Undervejs i fortællingen dræber han sine nevøer, som pervers hævn gør han sin datters elskers datter gravid, og til sidst slår han sin egen søn Gæst ihjel, fordi denne har ladet sig døbe. Sagaen handler også om Bårds smukke datter Helga, en kvindelig skjald, og hendes uforløste kærlighedsliv.Kølnæssingernes saga handler om konflikten mellem hedenske og kristne landnamsmænd på Island og er en af de islændingesagaer, der indeholder flest overnaturlige elementer.Totten om Jøkel fortsætter historien om Bues søn, Jøkel, efter at denne har dræbt sin far i slutningen af Kølnæssingernes saga.Flomændenes saga - i den er hovedpersonen Torgils en tapper kraftkarl. Som lille går han ikke af vejen for at dræbe en hest for at få lov at deltage i lege med de større drenge, og som ung gør han det af med en genganger og vikinger og tager på togt, hvor han dog skåner kvinder. Da kristendommen kommer til Island, er Torgils en af de første, der omvendes, men udsættes herefter for en række prøvelser.

Ragnhild Hestehov er en fortælling om kvindeliv i slutningen af vikingetiden – en brydningstid, hvor nordiske guder afløses af Hvidekrist.

"Den bedste vikingebog siden Røde Orm!" En formidabel røverhistorie pakket ind i fakta!"

Året er 955 og Harald Blåtands forsøg på at samle Danmark er ved at kuldsejle allerede fra fødslen. Otto den Store vil tvangskristne eller aflive sine hedenske og uregerlige naboer mod nord og sender derfor en hær mod Jylland. Nu er det op til Ulv Palnatoke at bremse ham. Harald sender Palnatoke og hans krigere til Danevirke for at bistå Håkon Jarl i forsvaret af Danmark, men som altid går Ulv Palnatoke sine egne veje. Han udkæmper det største søslag, danerne endnu har set, og gør det på sin egen, helt alternative måde, som Harald absolut ikke er enig i. Men er Palnatokes trods og vanvid nok til at besejre den mægtigste kejser i Midgård? Ulv Palnatoke er i et forrygende fortællerhumør i Bastarden, der er 3. bind af vikingesagaen om Danmarks fødsel som nation, og den spændende fortsættelse til bestsellerne, 1000-årsriget og En konges æt.

Det er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom, skjaldenes lovprisning og evig ære - en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder.

Et brutalt kongemord finder sted, mens Sune og hans venner på kongens bud er på vej til den tyske kejser med en kæmpesum i guld, for at kejseren ikke skal angribe Danmark, mens kong Harald og hans søn, Svend, kæmper om magten i riget. Hvad skal Sune og vennerne gøre med en formue i guld, som svarer til våben og heste til 500 ryttere, når kongen er død, og riget er ved at gå i opløsning? I tredje bind i serien om Sune og hans venner, der går deres egne veje i vikingetidens Danmark, foregår voldsomme begivenheder, som ændrer rigets og de unge rebellers fremtid. Kong Haralds private søkrigere, Jomsvikingerne, udnytter fyrsternes opgør og bedrager alle parter i opgøret. Sune kæmper for at redde det lille værft og rederi på Lindø under de borgerkrigslignende tilstande. Jomsvikingerne bortfører fyrstinde Dasja, Sunes slaviske veninde, og spærrer hende inde i et tårn på Jomsborg. Vil Sune og vennerne nå frem til Jomsborg i tide? Mens Sune sejler omkring i Østersøen med kongens guld i lastrummet, sidder Gyda, byfogedens datter, hjemme på Sunes lille kontor og styrer rederiets regnskab. Gyda elsker Sune, men elsker han også hende? Uddrag af bogen – I dag vil jeg med dit tilsagn sende en parlamentær til din fars lejr, Svend, med et forslag om, at hver part under slaget kan bede om pause, en våbenhvile for resten af dagen, som modparten ærligt deltager i, sagde Palnatoke. Jeg kender din far så godt, at jeg er sikker på, at det vil han acceptere uden videre. Han er godtroende, Svend, og så er han din far. – Og hvad så? spurgte Svend skeptisk. – Er det da ikke ærligt ment, at når vi er så pressede, så vil vi ud af kampen med livet og æren i behold? Palnatoke rystede på hovedet. – Selvfølgelig er det ikke ærligt ment. – Hvor vil du hen med det? sagde Svend surt. – Dagen efter slår de os sønder og sammen. Eller vi kan flygte i ly af mørket, men hvorhen? Palnatoke viste et af sine sjældne smil. – Du er lige hurtig nok, plejesøn. Det her er en kamp mellem din far og dig, en krig mellem to fyrster og deres tilhængere, ikke en borgerkrig. Det her er et personligt opgør. Mellem din far og dig. Derfor må den militært svage part være dristig nok til at benytte våbenhvilen til at uskadeliggøre modparten. Kort sagt, jeg har allerede købt den bueskytte blandt din fars livvagter, der kan komme ham tilstrækkeligt nær under våbenhvilen, så resultatet bliver, at du sejrer og bliver rigets konge. Om forfatteren Jørgen Lindgreen (f. 1936) var i sin ungdom værftsarbejder og læste i ti år korrektur på et bogtrykkeri. Han var samtidig politisk aktiv på venstrefløjen. Han har været formand for Landsforeningen Autisme og var i tre sæsoner kommunens oplæser i Odenses ældreverden. Han har skrevet 12 radio- og tv-spil for DR om arbejdspladstemaer, atomkraft og forurening. Hans 21 – fortrinsvis historiske – romaner er klare i mælet uden unødig brug af vold og præget af forfatterens omfattende viden om mennesker. Den officielle historieskrivning bliver sat på pause, mens samfundets svage, rebellerne og de udstødte bliver hovedpersoner, præget af forfatterens socialistiske grundsyn, hvor kun fællesskabet kan løse nutidens – og fremtidens – problemer.