Søgeresultater: 7

Under falsk navn ankommer den unge Sandrine fra krigens mørke til et solbeskinnet Sverige. Året er 1945. Hendes eneste bagage er et ufødt barn, som hun planlægger at skille sig af med, og en hemmelighed, som hun for alt i verden vil beholde.

Syv måneder senere står hun brud på en ø langt ude i skærgården. Lægen Ivan Ceder har søgt dispensation for sin endnu ikke myndige brud, hvis baggrund er et mysterium. Sandrine gifter sig med Ivan og ind i en fremmed verden: overklasseslægten Ceder. Ægteskabet bliver en iskold alliance, der bygger på hemmeligheder, løgne og frygt. 

VERA er en storslået historisk roman om mødre og døtre, om skyld og skam - og om kærlighed. 

”En ægte pageturner med lige dele gru og poetisk finesse.”

Expressen

Claude Cahun er en kunstnerisk pseudonym, der delvis dækker over Lucy Schwob, født i Nantes i 1894 – død 1954 på øen Jersey, og som blev en af de få kvindelige skikkelser i den franske surrealistiske bevægelse. Efter Første Verdenskrig indgår hun i et kunstnerisk og privat partnerskab med Suzanne Malherbe, som også delvis bliver en del af Cahun-pseudonymet. Kristina Stoltz roman skildrer frit meddigtende og legesygt Cahuns tilværelse som kunster og modstandskvinde op til og under Anden Verdenskrig. Læserne præsenteres for et levende drama, hvor kærlighed, livseksperiment, identitet og politisk modstand indgår i en forunderlig skæbnefortælling – med djævelen og forfatteren selv mellem linjerne.

Kristina Stoltz er helt sin egen og fornyer sig fra bog til bog, men skriver sig ofte ind i en international litterær tendens: det autobiografiske i Som om, den politisk engagerede behandling af flygtninges vilkår i Æsel, det grænsesøgende erotiske i Et kød og aktuelt det ”eksobiografiske”, den fiktive behandling af en historisk skikkelse, i romanen Cahun. Kristina Stoltz når i disse år nye kunstneriske højder. Hun kan sammenlignes med Christina Hesselholdt, Merete Pryds Helle og en Josefine Klougart, som i kraft af kunstnerisk kvalitet og integritet høster anerkendelse, møder et publikum og får en vis international interesse.

Pressen skriver: 

»Stoltz styrer showet sikkert… Cahun er ambitiøst altfavnende og vil ikke kun være en historisk roman, men også en historie om krig… den giver et bud på, hvorfor fantasien får kraft, når fascismen gør.«
– Information

»Kristina Stoltz' nye roman handler om den franske avantgardekunstner Claude Cahun (1894-1954), der legede med identitet og køn og var en af de få kvinder i surrealismen og en tidlig queer-figur. Romanen er langt fra traditionelt fortalt… Der er en forløsende selvironi på spil i fortællerens grublerier...«
– Politiken

»»Cahun« er meget andet og mere end endnu et feltstudie i queer-biologien… et mesterværk… mest af alt er »Cahun« et rørende velskrevet, velproportioneret og ambitiøst manifest for fantasien og den fri fabulerens tyngdekraft. Det er gisnen, men Claude Cahun ville næppe have ønsket det anderledes.«
– Berlingske

»At læse " Cahun" er at komme med på en drømmerejse ind i en verden, hvor vi kan være dem, vi gerne vil, og hvor hverdagen og normalitetens evigt kværnende maskine sættes på pause… Kun fantasien bør sætte grænsen, og så bliver der dejligt højt til himlen. Tak for det, Stoltz og Cahun.«
****** – Avisen Danmark

To kvinder er adskilt af tiden men forbundet via tragiske livshistorier – og byen Paris. Alle blomsterne i Paris er en forførende roman med to tidsspor til dig, der elsker romantik.

En gruppe franske krigsfanger flygter under 2. verdens-krig fra en lejr i Tyskland og forsøger at komme tilbage til Frankrig. For at undgå at blive opdaget beslutter de at vandre om natten og holde sig skjult om dagen. Men hvordan påvirker det den enkelte og det indbyrdes forhold i gruppen at skulle forsøge at overleve i fjendeland? Emmanuel Bove debuterede med stor succes som romanforfatter i 1924 i en alder af 26 år. Få år senere modtog han én af sin samtids fineste litterære priser. I de følgende år udgav han en række romaner og noveller, her iblandt ”Fornemmelsen” (Le pressentiment, 1935). Bogen blev i 2006 filmatiseret af Jean-Pierre Darroussin. Under besættelsen nægtede Emmanuel Bove at udgive bøger i Frankrig. Han førsøgte at komme til London via Nordafrika, men kom til at tilbringe 2 år i Algier. Her skriver han sine tre sidste romaner Le Piège (Fælden), Départ dans la nuit (Natlig færd) og Non-lieu. I oktober 1944 vendte han tilbage til Frankrig, men svækket af diverse infektionssygdomme dør han i Paris den 13. juli 1945, 47 år gammel.

I ’Barn af Verden’ fortæller den 9-årige Kully om sin families eksiltilværelse i Europa, og flugten fra det tyske nazistyre. Romanen står unikt med barnets blik på den uro, der voksede frem i årene inden anden verdenskrigs udbrud. Værket blev oprindeligt udgivet på tysk i 1938, hvor krigen stadigvæk ikke var brudt ud, og under den ironiske og humoristiske overflade kan man tydeligt mærke den angst og usikkerhed, der prægede perioden. Dermed er værket en unik samtidsfortælling, der tager udgangspunkt i forfatteren Irmgard Keuns egne oplevelser som eksildømt forfatter. Irmgard Keun (1905-1982) opnåede litterær berømmelse i Mellemkrigstiden for sine skarpe og humoristiske portrætter af Weimarrepublikken, hvor hun i særlig grad fokuserede på kvindernes skiftende rolle. Efter nazisterne overtog magten blev Keun sortlisted og tvunget i eksil, og det er netop det fordrevne menneskes tilværelse som hun skildrer i ”Barn af Verden”.

Dette er historien om en ung mands grufulde oplevelser og overfladiske affærer på den lange vej fra fandenivoldskhed til moden eftertanke. Og om hans deltagelse i 2. Verdenskrig og Koreakrigen.

Da en tjekkisk ingeniør ankommer til Paris i 1939, aner han ikke, at han tre år senere befinder sig i skjul i en dunkel kælder hos en fransk doktor. Alene med sine minder skriver han til sin "kæreste Hanichka", lægger det hele frem, ikke mindst den kærlighedsaffære der lå til grund for sin rejse til Paris. Samtidig med sit svigtende syn og tabet af tænder synes udsigterne til at vende hjem og skylden over at forlade sine elskede et altoverskyggende faktum.