Søgeresultater: 8

Da Ruth vågner og spørger efter sit barn, får hun at vide, at det var dødfødt. Forslået og fortumlet forlader hun hospitalet for at gøre en ende på sit liv. Det er natten til 5. maj 1945. Kun få dage efter befinder hun sig i et sønderbombet Berlin. Her må hun skjule sin sande identitet overfor Uwe, samtidig med, at han skaffer hende en ny, som Thea Nielsen Althaus. Hans kone. Hjemme i Sundby på Amager gør familien alt, hvad de kan for at glemme Ruth. Tyskertøsen. Feltmadrassen. Stikkeren. Men var hun det? "Tavshedens Børn" er en roman om tavshed og skam i familien og de valg, kvinder må gøre, når mænd går i krig.

Holger Nielsen er en ung succesrig repræsentant for et engelsk firma, der sælger landbrugsmaskiner. En nat, hvor sneen vælter ned, bryder hans bil sammen midt ude i ingenting, og han søger ly i det nærmeste hus. Her bor den midaldrende arkitekt Isling, og han lader gerne den fremmede låne telefonen til at ringe efter autohjælpen. Det viser sig imidlertid, at de heller ikke kan komme frem på grund af sneen, og Holger er nu helt afhængig af, om Isling kan og vil hjælpe ham. Carl Erik Martin Soya (1896-1983) var en dansk forfatter og dramatiker, der skrev en perlerække af skuespil og romaner, som vandt stor popularitet hos publikum såvel som anmeldere. Soya var en stor satiriker og samfundsrevser, og med sin revykomedie "Umbabumba skrifter forfatning" fra 1935 udstillede han gennem det fiktive afrikanske land Umbabumba nazisternes angreb på demokratiet i 1930‘erne. Stykkets egen skæbne kom til at understrege, at også den danske ytringsfrihed var under pres, da den danske regering under pres fra Tyskland tog stykket af plakaten, inden det nåede at få premiere. Soya var en af de største og mest produktive danske forfattere i det tyvende århundrede, og han blev i løbet af sit liv hædret med en lang række priser og legater.

Madalina er 17 år, da hun i 1942 forlader det krigshærgede Tyskland sammen med sin danske mand, Jens. Jens har malet et billede for hende af et Danmark, hvor der er masser af mad, glade søde mennesker, ingen nazister, tvang eller undertrykkelse. Men da den unge pige kommer til Danmark, hvor hun skal tage sig af Jens’ treårige søn, møder hun et land, hvor der ikke er megen hjælp at hente for en ung tysk pige, der ikke kan et ord dansk. Hun må selv finde ud af, hvordan man klarer sig i det nye samfund, der viser sig at være langt fra det paradis, Jens har beskrevet.

Nyhederne om tæppebombningerne af hjembyen Stettin, hvor hele hendes familie endnu befinder sig, rammer hende hårdt, og i takt med at krigen går sin gang og efterhånden lakker mod enden, bliver Madalina mere og mere splittet mellem sin tyske familie og sin danske.

"Overbevisende roman af Britta Helbek. Kursen må ligeledes være sat mod en ny roman. Og den skal være velkommen. Helbek skriver med autentisk virkende og atmosfæreladet realisme. Historien, der fortælles, er nærværende og befolket af personer, der har umiddelbarhedens liv i sig." – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

To brødre, Skrædderen og Boghandleren, befinder sig på hver sin side af besættelsen. Boghandleren er frihedskæmper, Skrædderen er nazist og marcherer heilende gennem den provinsby, hvor familien bor, og rejser til østfronten for at kæmpe. Da krigen slutter, har begge brødre overlevet, og familien er dybt splittet, en splittelse, som ikke uden videre lader sig læge af tidens gang. Da romanens hovedperson bliver født i 1975, er det som datter af Boghandleren. Den angrende nazist, Skrædderen, er hendes onkel. Hun vokser op i en vestjysk provinsby, i en splittet familie, som en del af Boghandlerens andet kuld børn. Byen er delt op mellem de indremissionske og alle de andre, og hovedpersonens barndom er præget af manglen på sammenhængskraft. Hun forsøger at finde sin plads i verden i samarbejde med sin lillesøster, men det kan være svært at slå rødder og få venner, når man vokser op i en dysfunktionel familie.

En familiehistorie fortalt fra skiftende perspektiver, i hundrede korte nedslag fra 1914-2014, et for hvert år.

Om hundrede år begynder i 1914, da første verdenskrig bryder ud. Soldaten Hans, der som dansk sønderjyde må kæmpe på tysk side, vender aldrig hjem til slægtsgården. I steder overtager svogeren Marius og søsteren Helene gården. De får fem børn hvis liv præges voldsomt af deres døve far og de spor som den store krig trækker helt op til 2014.

Et medrivende tidsbillede med grumme skæbner og et skarpt blik for det usagtes evne til at forme og forkludre en familie. Hundrede års danmarkshistorie i et sønderjysk perspektiv.

Pressen skriver:

»Skal vi nu gennem det 20. århundrede én gang til med Besættelsen og 1968 som de evindelige omdrejningspunkter? Det kræver noget at få den historie til at fænge en gang til. Men det gør Anna Elisabeth Jessen ... et godt vekselspil mellem store historiske verdensbegivenheder og lokale forhold.« 
*****  –  Lars Handesten, Kristeligt Dagblad 

››Anna Elisabeth Jessen fortæller smukt en families historie.‹‹
  ?  Marie Louise Kjølbye, Information 

»Den respekterede radio-og tv-dokumentarist Anna Elisabeth Jessen udfordrer med Om hundrede år sit ubestridelige talent for at formidle en god historie. Det sker ved at vælge romanformen til at berette om en sønderjysk slægt gennem tre generationer, udformet som hundrede små nedslag i hverdagslivet fra udbruddet af Første Verdenskrig og frem… Udadtil fremstår de som en solidt sammentømret familie med styr på landbruget, national følelsen og Vorherre. Ingen i det nyfigne landsbysamfund skal kunne gætte, at der i løbet af de hundrede år er begået to mord, som involverer folk på slægtsgården.« 
– Birte Weiss, Weekendavisen 

››Det er en usædvanligt flot debut… Anna Elisabeth Jessen har en sjælden evne til at skrive både medrivende drama og ægte følelser frem.‹‹ 
*****  ?  Jyllands-Posten

››Sønderjyden Anna Elisabeth Jessen romandebuterer med en vedkommende familiekrønike. En flot debut … en række meget præcise miljøbeskrivelser, overraskende handlinger og en passende mængde humor. Man nyder hver en side.« 
*****  – Hans Christian Davidsen, Flensborg Avis 

»Anna Elisabeth Jessen får forløst sit stof enestående godt. Intet synes hende fremmed, hvad enten det gælder de sårbare betingelser for en forelskelse eller mere brutale begivenheder. Omstændighederne vil, at familien ikke kom til at leve op til det normalbillede, man har af, hvordan en familie fungerer.«
***** – Henrik Tjavle, Dagbladenes Bureau 

I efteråret 1927 i en lille by i Albanien fejres brylluppet mellem to af byens unge. Under bryllupsfesten forærer gommen sin smukke brud et armbånd. Mange år efter bliver armbåndet fundet under en politiaktion i København. Armbåndet åbner op for en dramatisk familiehistorie, som indtil da havde været holdt hemmelig. Læseren tages med tilbage til det kommunistiske diktatur, som i mere end 40 år holdt Albanien isoleret fra omverdenen, og ender i København. Skakmesteren fra Tirana er en fortælling om søgen efter identitet og kærlighed - og det at træffe de rette valg i livet.

Kong Erik Ejegod og dronning Bodil drager på pilgrimsfærd til Det Hellige Land i 1102. Kongen er levende optaget af kirkepolitiske spørgsmål og smittet af korstogsbevægelsen. Derfor er det naturligt at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem, der få år før var blevet tilbageerobret efter muslimsk besættelse. Med sin dronning og følge begiver han sig på den lange rejse og oplever undervejs magtcentrene Novgorod og Konstantinopel. Imidlertid skal Erik Ejegod aldrig få Det Hellige Land at se, for han dør på Cypern af et maveonde. Var det giftmord? Kongen manglede bestemt ikke fjender. Stod hans egen dronning bag? Bodil befinder sig i en desperat sindstilstand, der grænser til skizofreni. Også hun er i det skjulte viklet ind i rigets opslidende magtkampe, ligesom hun følelsesmæssigt er spændt til det yderste i sit kærlighedsforhold til en mand, der trods sin gudfrygtighed ikke forsager frillernes tjenester. Hvordan det end forholder sig, fortsætter hun ufortrødent mod Det Hellige Land for at finde frelse for sin sjæl, trods det hun er tæt på sammenbruddet. Den ukuelige kvinde strider sig afsted, og i hendes brændende hjerne slås fromhed og begær, uselviskhed og egoisme. Vil hun nå sit mål og finde tilgivelse for alt, hvad hun har bedrevet? Uddrag af bogen Jeg ved ikke, hvorfor jeg her til morgen er trådt ud af mig selv og ikke blot kan være Bodil? Vrede har det meste af natten suget melankoli til sig. Erik og frillerne, Ragnhild og Sigrid, ønsker jeg igen død og ulykke. Det er dronningens ønske. Om end jeg altid vender den anden kind til, fordi jeg er Bodil, landets og Eriks fromme frue. Aftenens lystige latterbrøl, gøglernes lokkende lyrespil og sjofle spilopper gærer fortsat i mig her til morgen. Al den livsglæde lokker dronningens ulmende djævelskab frem i mig. Det var derfor, jeg i nattens bøn med Asser ville bede om tilgivelse for dronningens slette tanker. Og så indfandt Asser sig ikke i mit kammer. Om forfatteren Pia Grandjean Odderskov er født i 1963. Bosiddende på Mors.

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy.

Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.