Søgeresultater: 3

Uhtred af Bebbanburg - en legendarisk kriger, beundret som allieret og frygtet som modstander - har generobret sit fædrene hjem. Det er dog ikke længe, han kan nyde sin sejr, da han bliver truet fra alle sider af både nye og gamle fjender.

I Mercia er der oprør i luften, da kong Edward forsøger at få kontrol. I Wessex prøver rivaliserende parter at finde den næste konge. Og over hele landet fortsætter invasionen af nordboerne. Atter engang er Uhtred splittet. Enten skal han kæmpe på det, han betragter som den forkerte side, eller også skal han stå ansigt til ansigt med en af sine største fjender. 

Igennem årtider har Uhtred stået midt mellem hedninge og kristne, mellem sakserne og vikingerne, mellem den gamle verden, han blev født ind i, og den nye verden, han voksede op i. I takt med at forandringens vinde blæser, vokser presset på Uhred som far, som politiker og som kriger som aldrig før.   

I fængselscellen har 21-årige Harriet god tid til at tænke over sit liv. Mens hun ligger i sin køje, spejler hun sig i de historier, bedstemor Bebe har fortalt om hendes mor, bedstemor og oldemor. For hvordan er hun selv endt her, bedst som hun troede, at hun gik i slægtens fodspor i kampen for ret og retfærdighed?

Kong Erik Ejegod og dronning Bodil drager på pilgrimsfærd til Det Hellige Land i 1102. Kongen er levende optaget af kirkepolitiske spørgsmål og smittet af korstogsbevægelsen. Derfor er det naturligt at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem, der få år før var blevet tilbageerobret efter muslimsk besættelse. Med sin dronning og følge begiver han sig på den lange rejse og oplever undervejs magtcentrene Novgorod og Konstantinopel. Imidlertid skal Erik Ejegod aldrig få Det Hellige Land at se, for han dør på Cypern af et maveonde. Var det giftmord? Kongen manglede bestemt ikke fjender. Stod hans egen dronning bag? Bodil befinder sig i en desperat sindstilstand, der grænser til skizofreni. Også hun er i det skjulte viklet ind i rigets opslidende magtkampe, ligesom hun følelsesmæssigt er spændt til det yderste i sit kærlighedsforhold til en mand, der trods sin gudfrygtighed ikke forsager frillernes tjenester. Hvordan det end forholder sig, fortsætter hun ufortrødent mod Det Hellige Land for at finde frelse for sin sjæl, trods det hun er tæt på sammenbruddet. Den ukuelige kvinde strider sig afsted, og i hendes brændende hjerne slås fromhed og begær, uselviskhed og egoisme. Vil hun nå sit mål og finde tilgivelse for alt, hvad hun har bedrevet? Uddrag af bogen Jeg ved ikke, hvorfor jeg her til morgen er trådt ud af mig selv og ikke blot kan være Bodil? Vrede har det meste af natten suget melankoli til sig. Erik og frillerne, Ragnhild og Sigrid, ønsker jeg igen død og ulykke. Det er dronningens ønske. Om end jeg altid vender den anden kind til, fordi jeg er Bodil, landets og Eriks fromme frue. Aftenens lystige latterbrøl, gøglernes lokkende lyrespil og sjofle spilopper gærer fortsat i mig her til morgen. Al den livsglæde lokker dronningens ulmende djævelskab frem i mig. Det var derfor, jeg i nattens bøn med Asser ville bede om tilgivelse for dronningens slette tanker. Og så indfandt Asser sig ikke i mit kammer. Om forfatteren Pia Grandjean Odderskov er født i 1963. Bosiddende på Mors.