Søgeresultater: 7

Madalina er 17 år, da hun i 1942 forlader det krigshærgede Tyskland sammen med sin danske mand, Jens. Jens har malet et billede for hende af et Danmark, hvor der er masser af mad, glade søde mennesker, ingen nazister, tvang eller undertrykkelse. Men da den unge pige kommer til Danmark, hvor hun skal tage sig af Jens’ treårige søn, møder hun et land, hvor der ikke er megen hjælp at hente for en ung tysk pige, der ikke kan et ord dansk. Hun må selv finde ud af, hvordan man klarer sig i det nye samfund, der viser sig at være langt fra det paradis, Jens har beskrevet.

Nyhederne om tæppebombningerne af hjembyen Stettin, hvor hele hendes familie endnu befinder sig, rammer hende hårdt, og i takt med at krigen går sin gang og efterhånden lakker mod enden, bliver Madalina mere og mere splittet mellem sin tyske familie og sin danske.

"Overbevisende roman af Britta Helbek. Kursen må ligeledes være sat mod en ny roman. Og den skal være velkommen. Helbek skriver med autentisk virkende og atmosfæreladet realisme. Historien, der fortælles, er nærværende og befolket af personer, der har umiddelbarhedens liv i sig." – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

Med Courtneys krig fortsætter Wilbur Smith den hæsblæsende og dramatiske historie om familien Courtney. Denne gang i en episk fortælling om mod, forræderi og udødelig kærlighed.

Gerhard von Meerback kæmper, trods sin modstand mod nazisterne, for sit fædreland og håber på en dag at have mulighed for at hjælpe med at befri Tyskland fra Hitler og hans brutale regime. Men da hans enhed kastes ind i Anden Verdenskrigs blodigste slag, ved han, at hans chance for at overleve bliver mindre dag for dag. I mellemtiden er Saffron Courtney blevet rekrutteret til Churchills britiske spionnetværk. Hun sendes til det besatte Belgien på en farlig mission, men det står snart klart for hende, at hun bliver jaget af en af Tysklands mest ubarmhjertige spioner.

Konfronteret med en større ondskab, end de nogensinde kunne forestille sig, må de to elskende tage det sværeste valg af alle: Skal de ofre sig for krigen eller gøre, hvad de kan, for at overleve og håbe, at de en dag vil blive genforenet?

Konstantin Boggosch bliver født ved Anden Verdenskrigs afslutning. Han er et ”lykkebarn”, som redder moderen fra de russiske officerers overgreb, da hun som højgravid sætter sig op mod deres hærgen i efterkrigstidens Tyskland. Men familien Boggosch har en lang slagskygge, faren er dømt nazistisk krigsforbryder, og det kainsmærke hænger ved familienavnet.

Christoph Hein formår i én lang bevægelse at beskrive tres år af det moderne Tysklands historie. ”Lykkebarn med far” er en mands historie, men samtidig et delt lands skæbne. Den totalitarisme, der blev lagt i graven ved krigens afslutning, genopstår få år senere som DDR. Hein beskriver som ingen anden, hvad det vil sige at være overgivet til den Østtyske statsræsons luner, at kæmpe konstant for en frigørelse, som måske kun kan ende med en erkendelse af, at sted og arv ikke kan omgås. Selv da Konstantin skifter efternavn og flygter til Marseille for at blive fremmedlegionær, ja, så følger faderens skygge efter.

Christoph Heins forfatterskab er blevet belønnet med talrige priser. Han betragtes sammen med Christa Wolf og Stefan Heym som en af Østtysklands vigtigste forfattere, ikke mindst efter landets opløsning i 1989.

Da en tjekkisk ingeniør ankommer til Paris i 1939, aner han ikke, at han tre år senere befinder sig i skjul i en dunkel kælder hos en fransk doktor. Alene med sine minder skriver han til sin "kæreste Hanichka", lægger det hele frem, ikke mindst den kærlighedsaffære der lå til grund for sin rejse til Paris. Samtidig med sit svigtende syn og tabet af tænder synes udsigterne til at vende hjem og skylden over at forlade sine elskede et altoverskyggende faktum.

To kvinder er adskilt af tiden men forbundet via tragiske livshistorier – og byen Paris. Alle blomsterne i Paris er en forførende roman med to tidsspor til dig, der elsker romantik.

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy.

Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.

I ’Barn af Verden’ fortæller den 9-årige Kully om sin families eksiltilværelse i Europa, og flugten fra det tyske nazistyre. Romanen står unikt med barnets blik på den uro, der voksede frem i årene inden anden verdenskrigs udbrud. Værket blev oprindeligt udgivet på tysk i 1938, hvor krigen stadigvæk ikke var brudt ud, og under den ironiske og humoristiske overflade kan man tydeligt mærke den angst og usikkerhed, der prægede perioden. Dermed er værket en unik samtidsfortælling, der tager udgangspunkt i forfatteren Irmgard Keuns egne oplevelser som eksildømt forfatter. Irmgard Keun (1905-1982) opnåede litterær berømmelse i Mellemkrigstiden for sine skarpe og humoristiske portrætter af Weimarrepublikken, hvor hun i særlig grad fokuserede på kvindernes skiftende rolle. Efter nazisterne overtog magten blev Keun sortlisted og tvunget i eksil, og det er netop det fordrevne menneskes tilværelse som hun skildrer i ”Barn af Verden”.