Søgeresultater: 5

Madalina er 17 år, da hun i 1942 forlader det krigshærgede Tyskland sammen med sin danske mand, Jens. Jens har malet et billede for hende af et Danmark, hvor der er masser af mad, glade søde mennesker, ingen nazister, tvang eller undertrykkelse. Men da den unge pige kommer til Danmark, hvor hun skal tage sig af Jens’ treårige søn, møder hun et land, hvor der ikke er megen hjælp at hente for en ung tysk pige, der ikke kan et ord dansk. Hun må selv finde ud af, hvordan man klarer sig i det nye samfund, der viser sig at være langt fra det paradis, Jens har beskrevet.

Nyhederne om tæppebombningerne af hjembyen Stettin, hvor hele hendes familie endnu befinder sig, rammer hende hårdt, og i takt med at krigen går sin gang og efterhånden lakker mod enden, bliver Madalina mere og mere splittet mellem sin tyske familie og sin danske.

"Overbevisende roman af Britta Helbek. Kursen må ligeledes være sat mod en ny roman. Og den skal være velkommen. Helbek skriver med autentisk virkende og atmosfæreladet realisme. Historien, der fortælles, er nærværende og befolket af personer, der har umiddelbarhedens liv i sig." – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

To brødre, Skrædderen og Boghandleren, befinder sig på hver sin side af besættelsen. Boghandleren er frihedskæmper, Skrædderen er nazist og marcherer heilende gennem den provinsby, hvor familien bor, og rejser til østfronten for at kæmpe. Da krigen slutter, har begge brødre overlevet, og familien er dybt splittet, en splittelse, som ikke uden videre lader sig læge af tidens gang. Da romanens hovedperson bliver født i 1975, er det som datter af Boghandleren. Den angrende nazist, Skrædderen, er hendes onkel. Hun vokser op i en vestjysk provinsby, i en splittet familie, som en del af Boghandlerens andet kuld børn. Byen er delt op mellem de indremissionske og alle de andre, og hovedpersonens barndom er præget af manglen på sammenhængskraft. Hun forsøger at finde sin plads i verden i samarbejde med sin lillesøster, men det kan være svært at slå rødder og få venner, når man vokser op i en dysfunktionel familie.

Da en tjekkisk ingeniør ankommer til Paris i 1939, aner han ikke, at han tre år senere befinder sig i skjul i en dunkel kælder hos en fransk doktor. Alene med sine minder skriver han til sin "kæreste Hanichka", lægger det hele frem, ikke mindst den kærlighedsaffære der lå til grund for sin rejse til Paris. Samtidig med sit svigtende syn og tabet af tænder synes udsigterne til at vende hjem og skylden over at forlade sine elskede et altoverskyggende faktum.

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy.

Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.

I ’Barn af Verden’ fortæller den 9-årige Kully om sin families eksiltilværelse i Europa, og flugten fra det tyske nazistyre. Romanen står unikt med barnets blik på den uro, der voksede frem i årene inden anden verdenskrigs udbrud. Værket blev oprindeligt udgivet på tysk i 1938, hvor krigen stadigvæk ikke var brudt ud, og under den ironiske og humoristiske overflade kan man tydeligt mærke den angst og usikkerhed, der prægede perioden. Dermed er værket en unik samtidsfortælling, der tager udgangspunkt i forfatteren Irmgard Keuns egne oplevelser som eksildømt forfatter. Irmgard Keun (1905-1982) opnåede litterær berømmelse i Mellemkrigstiden for sine skarpe og humoristiske portrætter af Weimarrepublikken, hvor hun i særlig grad fokuserede på kvindernes skiftende rolle. Efter nazisterne overtog magten blev Keun sortlisted og tvunget i eksil, og det er netop det fordrevne menneskes tilværelse som hun skildrer i ”Barn af Verden”.