Søgeresultater: 23

"Den kedsom vinter gik sin gang" er et af Danmarks fineste forårsdigte. Men Ambrosius Stub, som skrev det, kendes kun af få. Han blev født i 1705 på Fyn, og døde fattig og forhutlet i 1758.

Ambrosiuseventyret fortæller om digterens barne- og ungdomsår. Om drengen Ambrosius’ opvækst i et livfuldt skrædderhjem og hans usædvanlige sind, der gør ham til yndling på herregårdene. Om tiden som pebling på Odense Latinskole og senere som student i København. Det er en roman om en eventyrlig ung mand og hans muse, en folkelig sibylle, i et samfund domineret af normer og forskrifter.

»Når det er bedst, har prosaen vinger i Vibeke Arndals biografiske roman om digteren Ambrosius Stub ... den fortællemæssige eventyrlyst, som hele tiden åler sig under overfladen, får plads og luft og lebensraum, så det er en sand fornøjelse.«
Signe Lindeskov Hansen, Information

»Man indånder 1700-tallets stank og duft, ser de frodige danske landskaber, som Ambrosius vandrer gennem og græder bitre tårer over de uretfærdigheder, standssamfundet og livet byder på. Der dvæles ikke ved tragedierne. Men de sætter deres spor i såvel Ambrosius’ som læserens sind.«
Ide Hejleskov, B.T.

»Vibeke Arndal har brugt sin digteriske frihed og indsigt til at skrive denne pragtfulde bog om Ambrosius … Det er både Danmarkshistorie og åndshistorie, der springer os i møde i denne bog. Det er ikke så lidt af en personalhistorisk bedrift … Vi venter spændt på fortsættelsen.«
Knud Søndergaard, Jydske Vestkysten

AUTENTISK ROMAN OM FLUGTEN I OKTOBER ’43.

Jøderne i Husaby er en usædvanlig roman. Forfatteren, OTTO GELSTED (1888-1968), var højt estimeret dansk digter, kritiker og oversætter. Som kommunist og anti-nazist måtte han flygte over Sundet i oktober 43 og levede som flygtning i Sverige.

Hér nedskrev han, dag for dag, reportageromanen Jøderne i Husaby, den eneste roman han nogensinde skrev. Bogen udkom på svensk i 1944 og på dansk i 1945 under titlen Flygtninge i Husaby.

Som reportageroman og dokument ligner den ikke noget andet i dansk litteratur; det særlige er at en stor digter på flugt havde overskud til at fastholde dramaet og miraklet i oktober 1943, mens det udfoldede sig.

Bogen er forsynet med indledning af HANS HERTEL, professor i litteratur og prisbelønnet forfatter til en lang række bøger, senest den anmelderroste Poul Henningsen-biografi (2012). I indledningen udfoldes Gelsteds glemte biografi og det vitale emigrantmiljø i Sverige på grundlag af breve og andre nyfundne kilder. Otto Gelsted (1888-1968) var dansk forfatter, kritiker og oversætter med en central placering især i mellemkrigstidens kunstneriske og politiske miljøer.

Den norske forfatter Herbjørg Wassmos roman "Lykkens søn" er en selvstændig fortsættelse af den fantastiske bestseller "Dinas bog".



Romanen følger Dinas søn Benjamin, der overværede drabet på morens elsker, en begivenhed der mærker ham for livstid. Benjamin drager til København for at studere medicin, men hele tiden hviler Dinas tilstedeværelse som en skygge over ham.



Trilogien "Dinas bog", "Lykkens søn" og "Karnas arv" har tilsammen solgt over 250.000 eksemplarer.

"Wassmos teknik er fortsat overraskende. Dina gør det, ingen tør. Dina er kynisk, aggressiv og bundet til et seksuelt begær. Når romanerne er så læseværdige, skyldes det først og fremmest en elementær spænding og et dristigt erotisk element. Dina er i drifternes vold i et puritansk samfund, hvor mændene regerer ... En veloplagt fortsættelse." – Grethe Rostbøll, Jyllands-Posten

"... en spændende og evig aktuel skildring af båndet mellem en mor og hendes søn." – Berlingske Tidende Herbjørg Wassmo (f. 1942) er født i Vesterålen i Norge og debuterede i 1976 med digtsamlingen "Vingeslag". Hun har bl.a. fået Kritikerprisen, Amalie Skram-prisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

Denne tragedie er et af Shakespeares tre romerske skuespil, der alle har Plutarch som kilde. I dramaet beskriver Shakespeare modsætningen mellem Rom, der repræsenterer politik, handling og alvor, og Egypten, i hvis eksotiske, sensuelle og omskiftelige verden den forførende og beregnende Cleopatra hersker. Antonius bliver dødeligt forelsket i Cleopatra og må vælge mellem pligten og kærligheden. Han vælger kærlighedens vej, som ender med at føre ham i fordærv.

Skuespillet foreligger her i Erik H. Madsens bearbejdning (opr. udg. 1976) af Edvard Lembckes klassiske oversættelse. Ebogen er forsynet med introduktion og noter ved Henning Krabbe samt nyt forord af udgiveren. Den engelske skuespilforfatter William Shakespeare (1564-1616) er bredt anerkendt som verdens største dramatiker. Hans skuespil er oversat til alle moderne sprog og bliver opført mere end nogen anden skuespilforfatters stykker. Udover virket som forfatter arbejdede Shakespeare som skuespiller, og han er endvidere en af Englands allerstørste digtere nogensinde. Han står bag 39 skuespil, 154 sonetter og flere andre digte.

Den barnløse Ari Spinoza ligger for døden i Oslo i 1999. Når han dør, forsvinder Spinoza-slægten ud af historien. Den vil kun kunne leve videre gennem fortællingerne. Derfor har Ari bestemt sig for at skrive slægtens historier, sådan som han fik dem fortalt af sin grandonkel Fernando som lille dreng i Budapest.

Fortællingen begynder i Lissabon i 1100-tallet, bevæger sig videre gennem Europa og århundrene, før slægtens eventyrlige skæbner og mysterier får nyt liv i Aris skrift. Den jødiske Spinoza-slægts ældste sønner har båret hemmeligheden om udødelighedens eliksir gennem generationer. På den måde fik de et værdigt liv, en pludselig død og en uendelig stor næse.

"Udødelighedens eliksir" er en roman, som bobler over af viden om europæisk og jødisk kultur og historie. Her er fortællinger om det værste og det bedste mennesket har frembragt. Vi møder den 350 år gamle vandrende jøde Salman de Espinoza, Voltaire som ikke kan modstå den 17-årige Shoshana, Hitler og Stalin midt i et parti skak, Freud som diagnostiserer patienter på afstand - for at nævne nogle af de mange personer, der befolker romanen.

Alt og alle hænger sammen med alt og alle i denne storslåede krønikke. For - som grandonkel Fernando plejede at sige - sandheden er, at der aldrig har været én enkelt sandhed aldrig. Der findes mange sandheder, som væves sammen og udfordrer hinanden.

En tidsrejse gennem krig og fred Året er 1845, det er Sankt Cecilias aften. Scenen er sat i det danske landbrugs­land. Men der er ikke kun dejligt ude på landet – mørke skyer truer i horisonten. På Nonnemøllen på Viborgegnen lever det unge ægtepar Kathrine og Claus Dueholm. Claus er møller, Kathrine er en belæst og driftig kone, og hele egnen lever af udbyttet fra kalkgruberne og de store, magre marker – dette giver arbej­de til møllen. På herregården Harrestrup er et ægtepar, som egnen aldrig har set magen til, flyttet ind. Georgine og Casper Wolffsen er plantage­ejere fra Dansk Vestindien, der er vendt hjem – medbringende et vingesus fra den store verden og en mængde nye ideer. Hvor forskellige ægteparrene end er, finder de to kvinder hurtigt hinanden. De er børn af oplysningstiden og påvirket af den spirende kvindebevægelse. Mod og ukuelig livsvilje præger dem. Samtidig ulmer det i Slesvig-Holsten. Hertugdømmerne bliver scenen for den dansk-tyske krig i 1848, og som så mange andre danske soldater må møller Claus drage i krig. Livet former sig i disse år ikke efter en snor, og store omvæltninger venter de to landbokvinder Kathrine og Georgine. Alle krige er onde, men de mest onde er borgerkrige, hvor landsmænd, naboer og tidligere venner bekriger hinanden. Krigen i hertugdømmerne slutter, men resultatet er ikke en varig fred. Denne og de følgende krige bliver den dramatiske baggrund for de to familiers liv og hverdag fremover. Romanen tegner et billede af et glemt Danmark, af en tid med skæbne­svangre muligheder og af en dramatisk og meget væsentlig periode, som i høj grad var med til at forme det land, vi kender endnu i dag. En tid, hvor Danmark efter et knusende nederlag rejste sig igen.

Molekylærbiologen Mogens Lehmann har skrevet en fantastisk, rigt illustreret, roman om den danske videnskabsmand, astronomen Ole Rømer. Romanen fortæller spændende om Rømers liv og letforståeligt om hans opdagelser, opfindelser og ingeniørarbejder.
 Historien tager sin begyndelse i 1671, da den franske videnskabsmand abbed Jean Picard beder den unge Ole om at ledsage sig til øen Hven for at måle på Tycho Brahes gamle resultater. Herefter følger Ole med Picard til Paris og Det Franske Videnskabernes Selskab. Mens Rømer opholder sig i Paris arbejder han blandt andet som dygtig ingeniør, for Kong Louis, og er med til at anlægge de storslåede fontæner omkring Versailles. Men Rømer arbejder også med astronomien og gør, mens han bor i Paris, den afgørende og vigtige opdagelse at Lyset Tøver. Tilbage i København bliver Ole Rømer hurtigt et aktiv for de skiftende danske konger. Den evigt arbejdsivrige Rømer bliver Københavns stadsingeniør, politimester og kongelig Mathematicus. Han spreder sig over adskillige arbejdsområder og anlægger således blandt andet byens gadebelysning og kloakering. Han hitter på at lægge guldæbler i springvandet på Nytorv, og han opfinder adskillige instrumenter som vi bruger i dag. Således besøger en ung glaspuster ved navn Fahrenheit Rømer i København og bliver betaget af Rømers temperatur-måle-instrument. Han indfører den gregorianske kalender i Danmark, han opmåler landet osv osv.
Alt dette begiver Ole Rømer sig af med, mens han stædigt arbejder mod tiden på at bevise stjernernes parallaksebevægelse, som vil vise, at Kopernikus’s verdensbilelde er det rigtige…

En usædvanlig tør sommer udtørrer Thornfield-reservoiret, og frem dukker resterne af Hobb’s End, den lille Yorkshirelandsby, der blev oversvømmet 60 år tidligere. Det samme gør skelettet af en brutalt myrdet kvinde, og kriminalkommisær Alan Banks må nu finde frem til en morder, der har undgået straf i over et halvt århundrede.

"Solen går sin gang" ligger tæt op ad Hemingways egne oplevelser, og tegner et barsk portræt af "den fortabte generation" – de unge mænd og kvinder, der oplevede første verdenskrigs grusomheder og bagefter flygtede ind i et kynisk og overfladisk party-liv i 1920’ernes Paris.
Historien følger den uheldige Jake og den flamboyante kvinde Brett, som rejser fra det vilde, parisiske natteliv til Spaniens tyreløb med en spraglet flok amerikanere i en tid med moralske falliterklæringer, spirituel opløsning og urealiseret kærlighed.
Romanen er Hemingways debutroman og blev oprindeligt udgivet i 1926. Den anses som et af Hemingways absolutte mesterværker. Denne udgave er oversat af Inge og Klaus Rifbjerg i 1982.

"En af Hemingways mest bevægende romaner." - Bo Green Jensen, Weekendavisen
"Solen går sin gang demonstrerer allerede en hel række af Hemingways kunstneriske virkemidler. Den knappe stil, den sigende tavshed, ærligheden, den omskabte følsomhed, den intense deskriptive evne. Der er scener i bogen fra Spanien og fra tyrefægtningerne, som er helt blændende prosa, sider af en egen hård, blank glansfuldhed, der næsten indkapsler dem i en slags mytisk poesi – så fortættet er stemningen bag de sikre konstateringer." – Hakon Stangerup, Nationaltidende Hemingway (1899-1961) var, og er, en af Amerikas betydeligste forfattere, der som journalist havde lært sig en enkelt stil, der blev karakteristisk for hans skønlitterære værker. I 1954 modtog Hemingway nobelprisen i litteratur.

Ambrosius Stub, Danmarks første lyriske digter, blev født i maj 1705. Det var i rangordenernes, parykkernes og krinolinernes tidsalder, og det har været sin sag at overleve som digter under sådanne vilkår. Ikke mindst, når man som Ambrosius Stub kom fra et af samfundshierarkiets lavere trin.

Ambrosius Digteren er beretningen om Ambrosius Stubs omtumlede liv i rendestene og på herregårde, som smugler og som betroet sekretær. Følelserne spænder fra de nemme forelskelser til det svære ægteskab, men omfatter tillige de sælsomme forhold til digtermusen og digterrollen.

Romanen er en fortsættelse af Ambrosiuseventyret og en hyldest til Ambrosius Stub i 300-året for hans fødsel.

»Med sin roman nummer to om digteren Ambrosius Stub … har Vibeke Arndal fundet en lykkelig forening med sit stof. Så stort A for Ambrosius, Arndal og årets anden jubilar … Man falder i det hele taget til ro på en ganske særlig måde i Vibeke Arndals roman. Som var hun en gammel fortællerske ved spinderokken ... Klar. Troværdig. Nærværende.«
Liselotte Wiemer, Weekendavisen

»... man må videre, videre i det fabulerende og gribende Ambrosiuseventyr ... Vibeke Arndal fuldender fint den myldrende, medrivende og farverige 1700-tals fortælling, som begyndte med Ambrosiuseventyret ...«
Signe Lindskov Hansen, Information

Over et halvt århundrede er gået siden Virginia Woolfs selvmord, da den amerikanske landskabsarkitekt Jo Bellamy ankommer til England for at studere den overdådige have The White Garden ved Sissinghurst slot. Hun falder over en lille nusset dagbog, der fortæller en hidtil ukendt historie.

Lucia sidder på plejehjem, lænket til sin kørestol, fortabt i sine minder om manden Andreas. En gang om ugen kommer datteren, Clara, på besøg. En dag finder hun blandt morens gemmer en lille sypude. Indeni er skjult en håndfuld uniformsknapper fra en Waffen SS-uniform. Da Clara konfronterer sin mor, nægter Lucia at tale om det, og Clara er tvunget til selv at finde sandheden ved at tage til Paris og opsøge kvinden Sarah. Langsomt oprulles en historie om familiehemmeligheder og dramatiske valg, der trækker trade helt fra Anden Verdenskrig og langt op i nutiden.

"Når tavshed taler" er historien om den karismatiske Andreas og de tre kvinder, der er uløseligt knyttet til ham og til hinanden på tværs af tid og alder. Hustruen Lucia, elskerinden Sarah og datteren Clara, der vokser op i skyggen af mareridtet og sætter sig for at bryde tavsheden.

Romanen udkom første gang i 2012 på det franske forlag France-Empire under titlen "Quand le silence parle".

De franske anmeldere skrev:

„En overraskende debutroman. Sproget flyder i hurtigt tempo, og teksten er dybt menneskelig og kompromisløs. Forfatteren holder sig på sporet, trofast over for livets valg og forpligtigelser. Denne debutroman er et sandt øjeblik af sjælefred og lykke."
– La Marne

„En litterær roman, der er veldokumenteret – forfatteren har gjort et stort historisk researcharbejde."
– L’Union