Søgeresultater: 50

En sabotørs bekendelser: Per Mortensen begyndte i 1943 sammen med andre unge at sabotere danske fabrikker, der bidrog til den tyske krigsindustri. Sabotørerne blev en del af BOPA og stod for nogle af besættelsens mest spektakulære sabotageaktioner.

Selvom sidste halvdel af 1700-tallet var en god tid for Danmark, så lurede frygten for stormagten Rusland, der gjorde krav på Sønderjylland. Den holstenske greve og embedsmand Caspar von Saldern var en mand med ekstraordinære politiske evner, der færdedes hjemmevant både hos Christian den Syvendes hof i København og ved hoffet i Skt. Petersborg, og det var i høj grad hans fortjeneste, at krigen mellem Danmark og Rusland aldrig blev realitet.
Marianne Skovmands historiske roman "Caspar. En mands stædighed" er en eventyrlig beretning om manden, der fik sikret varig fred mellem de to lande. Marianne Skovmand er en dansk forfatter. Hun har blandt andet skrevet den historiske roman "Caspar. En mands stædighed".

Niels Aage Barfoeds biografiske roman om Ditlev Gothard Monrad fortæller historien om en af de væsentligste skikkelser inden for udformningen af det danske demokrati. Ditlev Gothard Monrad (1811-1887) var dansk teolog, biskop og politiker. Han var konseilspræsident, det vi i dag kalder statsminister, under krigen i 1864, men han er mest kendt for sit arbejde med udformningen af Junigrundloven i 1849. "En stormfugl" tegner et levende og spændende portræt af en stor mand og fortæller samtidig om det vigtige arbejde, han stod bag. Niels Aage Barfoed (1899-1973) var en dansk præst og forfatter, der skrev en lang række biografiske romaner om historiske danskere heriblandt Poul Henningsen, Leonora Christina Ulfeldt, biskop Hans Adolf Brorson og Steen Steensen Blicher. Niels Aage Barfoed stod desuden bag flere noveller og romaner.

En stor historisk roman om, hvordan en alt for ung dreng blev kastet hovedkulds ud i et næsten umenneskeligt magtspil, og på trods af alle odds endte med at blive den nådesløse hersker over det romerske imperium.

I romanen AUGUSTUS genskaber John Williams det romerske imperium fra Julius Cæsars død frem til Augustus’ sidste dage og fortæller historien om, hvordan Augustus blev magtens centrum, da han først havde modstået hoffets og Senatets rænkespil og folkets modstand.

En betagende fortælling af forfatteren til STONER og BUTCHER’S CROSSING.

I 1506 bliver prins Christian sendt til Norge som vicekonge. Under et ophold i Bergen, som er landets vigtigste handels- og søfartsby, møder den unge prins den smukke Dyveke, som bor sammen med sin mor, Sigbrit Willums.

Med moderens billigelse indleder Dyveke et forhold til prinsen, og da Christian rejser til Oslo, tager han både mor og datter med og lader et hus bygge til dem lige over for slottet.

Samtidig med sin forelskelse i Dyveke er Christian imponeret af Mor Sigbrit, som er hollænder og har en solid viden om handel, og da kong Hans dør i 1514, tager Christian Dyveke og Sigbrit med til Danmark og installerer dem på Hvidovre Kongsgård.

I Christian og Elisabeths ægteskabskontrakt står, at kongens forhold til Dyveke skal ophøre. Ikke desto mindre har Dyveke fortsat et værelse på slottet; men stærke kræfter vil have hende fjernet …

Forfatteren og journalisten Carl Ewald (1856-1908) havde en omfangsrig produktion, der strakte sig fra ironiske artikler i Politiken over debatterende samtidsromaner og historiske romaner til eventyr. Carl Ewald er også kendt for sin oversættelse af brødrene Grimms eventyr.

På bedste fiktive vis iscenesættes her en selvbiografi skrevet af den tyske rigsbefuldmægtigede, Dr. Werner Best, i Danmark under besættelsen. Heri beskriver han samarbejdspolitikken, mens han samtidig ihærdigt forsøger at fralægge sig ethvert ansvar for Holocaust. Vilhelm Topsøe, født 1944, dommerfuldmægtig og forfatter. Han udgav den politiske biografi "Poul Sørensen og dansk politik 1960-70" i 1972 og fik skønlitterær debut året efter med romanen "Dømt". Han var medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti 1986-87 og debuterede i disse år også som dramatiker. Derudover var han kronikredaktør og lederskribent ved Berlingske Tidende i 1987-88, senere blev han også tilknyttet Weekendavisen og B.T.

Anden del af den humoristiske romanserie om Hans, som pudsigt nok deler både personlighed og skæbne med bogens forfatter. Hans er blevet en ung mand, der aktivt deltager i modstandskampen mod tyskerne. En kamp, der dog ofte når komiske højder og absurde dybder.

"Dørklokken kimede. Claus listede hen til brevsprækken og åbnede den forsigtigt.Udenfor så han to grågrønne frakker næsten dække for sprækken. Gestapo... Hans fik fat i vindueskarmen og åbnede hasperne og skød et vindue op. Han regnede med, at han kunne komme ud gennem det, og nikkede til Claus. Hans fik fat i vindueskarmene og snoede sig ud, med besvær, holdt sig i armene i den faste rudes øverste karm og stod på den nederste. Under ham, to etager ned, var der mørkt, men han anede nogle skikkelser med geværer og to prærievogne.Claus kom bagefter, men han havde svært ved at mase sig ud igennem det lille hul. Hans trak med den ene arm i ham, og til sidst lykkedes det, og de stod nu begge og balancerede på ydermuren. Samtidig hørte de tyskerne buldre løs på den dør, der førte ind til værelset fra lejligheden, men som var blokeret af skabet. De var ved at bryde den op..." Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87). rnHans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

2. verdenskrig er ved at nå sit endelige, da redaktør og Abwehr-major Hubert E. Gilbert bliver dræbt. Mordet vækker mistanke, fordi Gilbert udadtil virkede som en reel mand. De færreste kender den sande historie ... Henrik Krüger er en dansk forfatter. Han debuterede i 1976 med værket "Action, mand! Rockerliv i Danmark". Han er kendt for sine mange forskellige værker af både faglitterær og fiktionel karakter, der tager udgangspunkt i samfundsrelevante emner – såsom rockerfænomenet og Christiania.

Året er 1537. Den engelske konge, Henrik den Ottende, har omsider fået en søn og kongeriget en arving. Men dagen får en ganske anden betydning for maleren Hans Holbein. Han genser Thomas Mores datter, Meg, og bliver vidne til et drabsforsøg på pigen. Kun i besiddelse af en indgraveret kniv som det eneste spor, sætter Hans ud for at finde svaret på, hvorfor nogen ønsker Meg død. Da dronningen dør i barselssengen, bliver han pludselig viklet ind i dramaet om udvælgelsen af kongens næste hustru.

Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.

Molekylærbiologen Mogens Lehmann har skrevet en fantastisk, rigt illustreret, roman om den danske videnskabsmand, astronomen Ole Rømer. Romanen fortæller spændende om Rømers liv og letforståeligt om hans opdagelser, opfindelser og ingeniørarbejder.
 Historien tager sin begyndelse i 1671, da den franske videnskabsmand abbed Jean Picard beder den unge Ole om at ledsage sig til øen Hven for at måle på Tycho Brahes gamle resultater. Herefter følger Ole med Picard til Paris og Det Franske Videnskabernes Selskab. Mens Rømer opholder sig i Paris arbejder han blandt andet som dygtig ingeniør, for Kong Louis, og er med til at anlægge de storslåede fontæner omkring Versailles. Men Rømer arbejder også med astronomien og gør, mens han bor i Paris, den afgørende og vigtige opdagelse at Lyset Tøver. Tilbage i København bliver Ole Rømer hurtigt et aktiv for de skiftende danske konger. Den evigt arbejdsivrige Rømer bliver Københavns stadsingeniør, politimester og kongelig Mathematicus. Han spreder sig over adskillige arbejdsområder og anlægger således blandt andet byens gadebelysning og kloakering. Han hitter på at lægge guldæbler i springvandet på Nytorv, og han opfinder adskillige instrumenter som vi bruger i dag. Således besøger en ung glaspuster ved navn Fahrenheit Rømer i København og bliver betaget af Rømers temperatur-måle-instrument. Han indfører den gregorianske kalender i Danmark, han opmåler landet osv osv.
Alt dette begiver Ole Rømer sig af med, mens han stædigt arbejder mod tiden på at bevise stjernernes parallaksebevægelse, som vil vise, at Kopernikus’s verdensbilelde er det rigtige…

Om Jomfru Fanny virkelig var datter af Christian den Ottende og prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg, bliver stadig diskuteret blandt de lærde, men den mundtlige overlevering i Sønderjylland lader ingen tvivl tilbage, og det er også, derfor Jomfru Fanny bliver kaldt ‘Dronningen af Aabenraa‘.

Hvad end hendes herkomst var, så var Jomfru Fanny alt andet end almindelig. Alle egnens folk lyttede til hendes forudsigelser om krige og om Sønderjyllands skæbne, og mange af dem holdt så meget stik, at hun blev censureret, da nazisterne indtog Danmark, for hun havde før sin død i 1881 forudsagt, at en frygtelig krig ville følge efter den værste isvinter i mands minde, og at den danske konge næsten ville blive afsat, men at krigslykken så ville vende, og Preussen ville skrumpe ind til et lille bitte rige.

Bodil Steensen-Leths "Jomfru Fanny – en roman om ‘Dronningen af Aabenraa‘" er en medrivende roman såvel som en spændende lektion i Sønderjyllands historie.

"Sankt Markus nat" er en slægtsroman, der følger en mor og hendes datter, Mette, der bliver født på netop Sankt Markus nat i året 1533. Epoken kendes som en af de mest dramatiske i historien, og Mette vokser op i en tid præget af overtro, heksejagt og angsten for det onde.

Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.