Søgeresultater: 18

Den 18. maj 1993 opstod der voldsomme skyderier på Nørrebro i København efter folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen. Under gadekampe begyndte politiet for første gang i fredstid at skyde mod demonstranter, i alt 113 pistolskud blev affyret, og 11 demonstranter efterfølgende behandlet for skudsår. Robert er en af dem, der uforvarende kommer i skudlinjen, da han tilfældigvis er på vej hjem.

Robert er en yngre mand med en uhyggelig baggrund. Hans forældre er døde i en trafikulykke, og han har ingen andre slægtninge. Da han møder den smukke sangerinde Therese, tegner hans liv sig lyst og lykkeligt, men skæbnen vil, at han igen drives ud i isolation og meningsløshed. Indtil han en dag får besked om, at han har arvet en formue fra en ukendt moster. Hun efterlader en samling notater om familiens historie i flere generationer, der blandt andet går tilbage til herregården Daneborg på Fyn. Robert får hermed chancen for at finde sig selv igen – og drive fortiden ud af sit liv, for at det kan få mening ...

Hermed afsluttes SLÆGTEN med en ny begyndelse.

Romanen begynder lige før julen 1957 i Barcelona. Daniel og Bea har været gift i et år og har fået sønnen Julián. De bor sammen med Daniels far i antikvarboghandlen Sempere og Sønner, som Daniel driver. Fermín arbejder stadig for dem og er i fuld gang med at forberede sit bryllup med Bernarda. Han virker dog ikke helt så glad og tilfreds, som han burde. Et eller andet plager ham.



En morgen, hvor Daniel er alene i boghandlen, kommer en skummel fyr haltende ind. Skønt han på ingen måde ligner en, der kunne interessere sig for bøger, ønsker han at købe en meget dyr, illustreret udgave af Greven af Monte Cristo. Til Daniels store overraskelse dedikerer han den til `Fermin Romero de Torres, som kom tilbage fra de døde og som har nøglen til fremtiden.‘



Daniel kan ikke modstå fristelsen til at følge efter den mystiske skikkelse, og således starter en gammel fortælling om fangenskab, forræderi og en farlig rival – en fortælling, der ender med et besøg på De glemte bøgers kirkegård.



Himlens fange bringer os på ny til Barcelona og dens skumle underverden, som blev introduceret i Carlos Ruiz Zafóns første roman Vindens skygge, og som blev fulgt op af Englens spil.

"Der er både lune, humor, skræk og rædsel i den tredje roman fra boghandlen i Barcelona."

- Litteratursiden Carlos Ruiz Zafón (f. 1964) er en spansk forfatter født i Barcelona. Han fik sin litterære debut i 1993 med værket "El príncipe de la niebla". Han har vundet adskillige litteraturpriser igennem mere end tyve år, heriblandt The edebé literary prize for young adult fiction (1993) og BookSence Book of the Year (2005).

En kold novembermorgen år 79 f. Kr. banker en mand på den romerske senator Ciceros dør. Han er kommet til Rom for at bede den dygtige jurist om hjælp mod Siciliens guvenør, Verres, som nådesløst udplyndrer befolkningen.

Da Cicero hører hans historie, ser han en mulighed for at bruge en retssag mod den korrupte guvenør til at markere sig selv i offentligheden og dermed tage det første skridt på vejen mod sin store ambition: at opnå imperium - statsmagten.

Men Cæsar, Pompejus og Crassus drømmer også om at komme til at regere verdens eneste supermagt, og snart opdager Cicero, at han er blevet midtpunkt i en magtkamp, hvor der bruges midler, han aldrig havde forestillet sig.

For hans tre konkurrenter er ikke bang for at benytte sig af den fundamentale regel i politik til alle tider: Alle kneb gælder.

Robert Harris (f.1957) debuterede med romanen Fædrelandet i 1992 og har siden skrevet en række romaner, bl.a. Pompeji og Imperium og den politiske thriller Skyggen. Harris har bl.a. abejdet for BBC og the Observer som politisk kommentator.

Stedet er Rom og tiden er år 63 f.Kr. Syv mænd kæmper om magten i republikken: Cicero er konsul, Cæsar hans ubarmhjertige unge rival, Pompejus er republikkens mægtigste general, Crassus dens rigeste mand, Cato er politisk fanatiker, Catilina psykopaten og Clodius en ambitiøs playboy.

Historierne om disse virkelige historiske figurer – deres alliancer og forræderi, deres grusomheder og forførelser, deres storslåethed og deres forbrydelser – det hele er flettet sammen i denne farverige roman.

Fortælleren er Tiro, som er Ciceros betroede sekretær, og han kender alle sin herres hemmeligheder, noget der bringer ham i en vanskelig og til tider livsfarlig position.

Beskrivelser af bl.a. fundet af et lemlæstet barnelig, henrettelser, en skandaløs retssag og den romerske mafias hærgen gør Lustrum til et fascinerende studium af magtens anatomi, dens evigt tillokkende karakter og dens enorme rædsler.

Robert Harris (f.1957) debuterede med romanen Fædrelandet i 1992 og har siden skrevet en række romaner, bl.a. Pompeji og Imperium og den politiske thriller Skyggen. Harris har bl.a. abejdet for BBC og the Observer som politisk kommentator.

En weekend i oktober mødes Rosemarie med veninderne Nanna og Iben i sit barndomshjem på Fuglø. Her har de i nu over tyve år regelmæssigt sat hinanden stævne, siden deres veje skiltes efter gymnasiet.

Om aftenen driver en tæt tåge ind fra havet, og stemningen indbyder til fortrolighed, men da den gamle husbestyrerinde Hildegard fortæller sin historie, vendes der op og ned på Rosemaries billede af sit eget liv.

Marianne Gade, født i 1945, er bibliotekar. Hun havde skrevet en række bøger for børn og unge, inden hun i 1998 udgav sin første voksenroman Frost på udsatte steder.

Dværgens Bog er en filosofisk eventyrroman om overvindelse af ulykkelig kærlighed.

Dværgen Ludvig Ambrosius Larsen ankommer til slottet i Pløn, hvor han på mystisk vis kommer i berøring med den gamle Rosenkreuzerordens vejledninger. Gennem sit kunstneriske arbejde når han frem til erkendelser om mennesket, som synliggøres i billedet på det livstæppe, han bringer med sig gennem sit liv. Hans skabende arbejde og en alkymisk bog sætter ham på sporet af en højere åndelig indsigt: en erkendelse af det hele menneske.

Omkring dværgen lever et farverigt galleri af personer: en frigiven slavinde – hans livs kærlighed - en cirkusabe, et tårnspøgelse, en oplysningsfyrste og mange flere.

Dværgens Bog er en eventyrlig roman om kunstens og kærlighedens afgørende kraft.

"Vibeke Arndal maler et meget farverigt billede frem af adelens husførelse, skikke og kulturelle interesser, som alt sammen spejles i den reflekterede og distancerede dværgs blik."
- Jyllands-Posten

Klasiker. Da den unge Adela Quested ankommer til den indiske by Chandrapore for at møde sin tilkommende, en britisk embedsmand, skuffes hun over hans og de øvrige englænderes reserverede og fordomsfulde holdning over for det indiske samfund. Hun selv tilstræber en anderledes åbenhed og slutter venskab med den muslimske læge dr. Aziz, som inviterer hende ud på en udflugt til de nærliggende Marabarhuler. Men noget går galt på turen, og venskabet forvandles til en konflikt, som lynhurtigt forplanter sig til de befolkningsgrupper, de to repræsenterer. Vejen til Indien er et hovedværk i engelsk litteratur og en stor roman om det vanskelige møde mellem vidt forskellige kulturer.

Flødeskumsfronten var Adolf Hitlers navn for mønsterprotektoratet Danmark. Peter H. Fogtdals bestseller er baseret på en virkelig historie.

Andreas Spiess er en østrigsk soldat, der er udstationeret på den jyske hede under besættelsen, hvor han er en tilsyneladende venlig og humanistisk kommandant i en lille tyskerforlægning. En dag møder han byens eneste jøde, David Huda (forfatterens morfar, der var hovedperson i Drømmeren fra Palæstina). Der opstår et venskab mellem den østrigske løjtnant og den jødiske bonde - en venskab, der kan få alvorlige konsekvenser for dem begge.

Men er Spiess så fin i kanten, som vi tror? I en lang række tilbageblik følger vi østrigeren i Berlin, hvor han skrev propaganda for Det Tredje Rige. Dertil kommer, at han har arbejdet for en af de mest frygtede nazister, Reinhard Heydrich, og været en brik i Gestapos forfølgelser af jøder, katolikker og astrologer - og langsomt ændres billedet af den unge løjtnant.

Flødeskumsfronten veksler mellem Danmark, Det Tredje Rige og Østfronten og er en tankevækkende roman om, hvordan almindelige mennesker kan blive indfanget af ondskab og begå afskylige handlinger - en fortælling om propaganda, opportunisme og kampen for at bevare sin menneskelighed i en hård tid.

Peter H. Fogtdal har skrevet 12 romaner (bl.a. Zarens dværg, Drømmeren fra Palæstina, Flødeskumsfronten og Skorpionens hale), to tv-spil og massevis af satiretekster til radio og tv. Han er uddannet dramatiker og har før arbejdet som skrivelærer, astrolog, radiovært og satiriker. Peter H. Fogtdal vandt i 2005 den frankofone litteraturpris for Le Front Chantilly (Flødeskumsfronten), som ydermere er udkommet i Portugal og fire andre lande. Zarens dværg er solgt til bl.a. USA, Frankrig og Portugal.

"Temaet, som behandles i en suveræn balance mellem historicitet og fiktion, er det uopslidelige spørgsmål om det ondes opkomst. Velskrevet, velunderbygget, vedkommende." Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, Årets bedste bøger, 2001

"Så gribende og hjerteskærende, at det er lige før man tror, at Fogtdal har været til stede ... Flødeskumsfronten er et grumt læsestykke i, hvordan et diktatur kan erobre folkesjælen indefra og korrumpere moralen." Holger Ruppert, BT Peter H. Fogtdal (f. 1956) er forfatter til en lang række romaner, bl.a. bestsellerne Zarens dværg, Flødeskumsfronten, Drømmeren fra Palæstina og Lystrejsen. Flere af dem er udkommet i udlandet. Han vandt den frankofone litteraturpris i 2006 for Le Front Chantilly (Flødeskumsfronten). Er uddannet dramatiker, har skrevet to tv-spil til DR og har arbejdet som satiriker på P3 samt som skrivelærer på Portland State University i Oregon, hvor han har boet siden 2005.

Den historiske scene er Slaget på Reden den 2. april 1801, hvor den engelske flåde under admiralerne Parker og Nelson angreb den danske forsvarslinje af flådebatterier og blokskibe ud for København. Englænderne så Danmark-Norges medlemskab af Det væbnede neutralitetsforbund samt Napoleons fremmarch på det europæiske kontinent som en stor trussel mod deres sikkerhed og herredømme til søs. For at bevare denne position besluttede den engelske regering at angribe København og dermed tvinge Danmark til at trække sig ud af Neutralitetsforbundet.

Karen Danes søn Troels er på langfart – først om bord på et slaveskib fra Guldkysten til Vestindien. Fangerne gør oprør, men Troels reddes. Efter nogle år i Indien og Vestindien er han på vej hjem til Danmark. Hans skib opbringes af englænderne, og han føres til London. Den engelske flåde er under udrustning, og i 1801 sætter den kurs mod København med Troels om bord. Uforvarende deltager han i Slaget på Reden, men slipper helskindet fra det. Senere – som korrespondent for englænderne i Slaget ved Trafalgar i 1805 – såres han alvorligt. Mørke skygger truer Dane-familien.

Madalina er 17 år, da hun i 1942 forlader det krigshærgede Tyskland sammen med sin danske mand, Jens. Jens har malet et billede for hende af et Danmark, hvor der er masser af mad, glade søde mennesker, ingen nazister, tvang eller undertrykkelse. Men da den unge pige kommer til Danmark, hvor hun skal tage sig af Jens’ treårige søn, møder hun et land, hvor der ikke er megen hjælp at hente for en ung tysk pige, der ikke kan et ord dansk. Hun må selv finde ud af, hvordan man klarer sig i det nye samfund, der viser sig at være langt fra det paradis, Jens har beskrevet.

Nyhederne om tæppebombningerne af hjembyen Stettin, hvor hele hendes familie endnu befinder sig, rammer hende hårdt, og i takt med at krigen går sin gang og efterhånden lakker mod enden, bliver Madalina mere og mere splittet mellem sin tyske familie og sin danske.

"Overbevisende roman af Britta Helbek. Kursen må ligeledes være sat mod en ny roman. Og den skal være velkommen. Helbek skriver med autentisk virkende og atmosfæreladet realisme. Historien, der fortælles, er nærværende og befolket af personer, der har umiddelbarhedens liv i sig." – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

Det er foråret 1999, og NATO bomber Jugoslavien, da det umulige sker: Et af de usårlige bombefly bliver skudt ned. Nogen må have lækket oplysninger.

Teddy, en midaldrende universitetslektor, er i Bratislava, da han opsøges af en østeuropæisk kvinde, der viser sig at være hans halvsøster. Deres fælles far var en dansk SS-officer, som blev erklæret død i 1952, men som i virkeligheden har levet i Jugoslavien i mange år.

Samtidig i København arresteres Teddys danske storesøster for at være Stasi-agent, og et mord får Teddy - og PET - til at begynde at undersøge sammenhængen mellem de to kvinder - De gode søstre. Det er en sammenhæng, der viser sig at have vidtstrækkende personlige og politiske konsekvenser.

"... en fascinerende og åben spionroman med et voldsomt og vemodigt klimaks."
- Bo Tao Michaëlis, Politiken

Den opgave, som Nataniel Torn havde fået af Det Sorte Pentagrams broderskab, var delvist mislykket. Målet havde været at tage Alexander Falck til fange og finde Edits dagbog. Men hvor bogen befandt sig, var fortsat en gåde.

På Kullagård kæmper Agnes videre. Hun er gravid, og savnet efter Alexander er stort. Der er hele tiden beslutninger, der må tages, og Agnes føler sig ofte utilstrækkelig. Nataniel kommer ofte på besøg, hvilket Agnes er stærkt utilfreds med. Hun har stadig ikke opgivet håbet om, at Alexander stadig er i live.

På en ødegård dybt inde i Finnvedens skove ligger Alexander bevidstløs, mens Erik lægger planer for deres flugt. Men hvad skal han gøre, hvis Alexander ikke vågner op igen?

Finnvedens orakel er nr. 4 i Saga Borgs serie Blodbrødre.