Søgeresultater: 60

Da 2. verdenskrig sluttede i 1945, opstod der hos de fleste danskere et spontant ønske om et opgør med ‘de fem onde år’. Et ønske om at afreagere. Disse stærke følelser i befolkningen blev til fulde imødekommet i "De røde enge" – bogen fik en fantastisk modtagelse. Og senere blev også filmen under samme navn en øredøvende succes med skuespilleren Poul Reichhardt i hovedrollen.

De røde enge er en ægte modstandsroman om unge danskere i kamp mod tysk vold og overmagt. Ved hjælp af dødsensfarlige sabotageaktioner søger en lille, desperat gruppe frihedskæmpere at befri Danmark fra nazisternes åg. Men De røde enge er mere end blot spænding – den er et studie i psykologisk forståelse for mændene bag krigens barske håndværk.

Så længe der er krig i verden, lige så længe vil De røde enge forblive brændende aktuel! Ole Juul (1918-2009) var en dansk journalist og forfatter, der arbejdede som korrespondent i Norge, Finland og Tjekkoslovakiet under 2. verdenskrig. På grund af sit arbejde for modstandsbevægelsen måtte Juul i 1943 flygte til Sverige, hvor hans første bøger blev udsendt. Juul bevægede sig inden for mange forskellige genrer lige fra serien af drengebøger om Jesper til rejselitteratur og voksenromaner.

"Neden for klitrækken falder Vesterhavets aldrig ophørende bølgeslag mod stranden, hiver og slider i den sandede kyst under tunge suk; men ellers er her stille."

Stilhed før et stort slag lyder altid særligt stille, og sådan er det også i dette tilfælde. Natten mellem den 29. og 30. august 1944 oplevede nordjyderne nemlig et voldsomt slag i luftrummet ovenover dem.

I "Mørkets vrede" skildres det barske slag i seks afsnit, hvor synsvinklen skifter mellem set både tyskere og britere, piloter og landjordens lytteposter.

En sabotørs bekendelser: Per Mortensen begyndte i 1943 sammen med andre unge at sabotere danske fabrikker, der bidrog til den tyske krigsindustri. Sabotørerne blev en del af BOPA og stod for nogle af besættelsens mest spektakulære sabotageaktioner.

Det hele begynder med mordet på en minister på Christiansborg! Men i takt med at intrigen oprulles, eskalerer begivenhederne, og pludselig kan der trækkes tråde helt tilbage fra besættelsestiden – og det viser sig, at de involverede både kommer fra den kriminelle underverden og den absolutte elite fra samfundets top.

Nils J.A. Schou (f. 1942) er en dansk forfatter, hvis litterære karriere spænder lige fra skuespil til ungdomsromaner. Schou er især kendt for sine samfundskritiske romaner, hvor humoren samtidig er et af Shous foretrukne stiltræk. Schou fik sin romandebut i 1968 med værket "Tapre Hans" og har efterfølgende udgivet mere end 20 værker. Siden årtusindeskiftet har Schou primært udgivet børne- og ungdomsromaner startende med bogen "Fucking forelsket" (2003). Nils J.A. Schou har flere gange modtaget støtte fra Statens Kunstfond og modtog i 1995 Etatsråd Thomas Møllers Legat.

"Hjerterfri" er historien om fem voksne søskende og deres tre kusiner, og deres liv og skæbne mellem 1931-45. Romanen er den selvstændige fortsættelse til "Døtre og elskerinder" og "Søstre og brødre" og udgør trilogiens sidste bind.

Birgitte Livbjerg (f.1940) er en dansk romanforfatter, digter, dukkeføre, scenograf og teaterinstruktør. Hun blev født på Frederiksberg og voksede op i Kgs. Lyngby nord for København. Hun har gået på både Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet i Paris, og har en uddannelse som scenograf og instruktør fra Statens Scenekunstskole (tidl. Statens Teaterskole). Hendes engagement i dansk teaterliv er meget unikt, da hun i flere år arbejdede som dukkeføre ved børneteateret Det Lille Teater i København. Birgitte Livbjerg debuterede som digter i 1978 og som romanforfatter i 1983.

Birgitte Livbjerg har modtaget adskillige arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond i løbet af sin karriere.

I onde tider vælger kærligheden sine egne veje.

Når krigen slutter er et stykke lokal Danmarkshistorie fortalt af Bent Haller. Edith har netop fået en tjenesteplads hos mejeristen i Bangsbostrand, da 2. Verdenskrig bryder ud. Det lille samfund vågner op til en ny virkelighed, hvor alle må sno sig for at tilpasse sig besættelsesmagtens lune. Frederikshavn bliver et knudepunkt i krigen, hvor tyskerne kan transportere deres tropper videre nordpå. Edith forsøger at forsætte livet på bedste vis, hun tager ud og danser og forelsker sig. Som altid går kærligheden sine egne veje. Edith forelsker sig i den østrigske soldat Helmut, hvilket får store konsekvenser for resten af hendes liv. For en dag slutter krigen, men slutter den også for Edith?

Når krigen slutter er et indblik i de skæbner, der både under krigsårene, men i særdeleshed også efter, måtte leve og bearbejde det traume, krigen havde sat.

Bent Haller er selv vokset op i området omkring Bangsbostrand. Han er opvokset i efterkrigstiden og kender derfor helt personligt til, hvordan krigsårene prægede lokalsamfundet og dets indbyggere. Når krigen slutter er samtid et romanportræt af Bent Hallers mor.

Bent Haller (f.1946) er forfatter til mere end 100 bøger både for voksne, børn og unge. Han har udgivet erindringsromanen Det man husker (2015) og Abelone på Bangsbo (2017), baseret på hans oldemors historie.  

I august 1944 i Aarhus tager den 19-årige Svend et modigt valg, der skal komme til at forandre hans liv for altid. Den helt almindelige Svend, der er flyttet til byen for at studere på Handelshøjskolen, danner nemlig sammen med et par andre drenge en modstandsgruppe. Bevægelsen går under navnet "Gruppe ni", og den står bag flere sabotageaktioner mod tyskerne. Følg drengenes farlige aktioner mod tyskerne midt i deres almindelige hverdag med venner, forelskelse og studier. Det er en historisk roman om en gruppe drenge, der samler sig for at kæmpe for deres fædreland, og som bliver dybt påvirket af deres kamp.

Hans Pedersen (f.1925) er en dansk forfatter

AUTENTISK ROMAN OM FLUGTEN I OKTOBER ’43.

Jøderne i Husaby er en usædvanlig roman. Forfatteren, OTTO GELSTED (1888-1968), var højt estimeret dansk digter, kritiker og oversætter. Som kommunist og anti-nazist måtte han flygte over Sundet i oktober 43 og levede som flygtning i Sverige.

Hér nedskrev han, dag for dag, reportageromanen Jøderne i Husaby, den eneste roman han nogensinde skrev. Bogen udkom på svensk i 1944 og på dansk i 1945 under titlen Flygtninge i Husaby.

Som reportageroman og dokument ligner den ikke noget andet i dansk litteratur; det særlige er at en stor digter på flugt havde overskud til at fastholde dramaet og miraklet i oktober 1943, mens det udfoldede sig.

Bogen er forsynet med indledning af HANS HERTEL, professor i litteratur og prisbelønnet forfatter til en lang række bøger, senest den anmelderroste Poul Henningsen-biografi (2012). I indledningen udfoldes Gelsteds glemte biografi og det vitale emigrantmiljø i Sverige på grundlag af breve og andre nyfundne kilder. Otto Gelsted (1888-1968) var dansk forfatter, kritiker og oversætter med en central placering især i mellemkrigstidens kunstneriske og politiske miljøer.

Den tyske besættelse har ikke brudt det familiesammenhold, Johanna i sin tid grundlagde, men trods alle gode intentioner føler Ågot, at der er et vildskud på stamtræet. Familien er ikke helt så konfliktfri, som den giver det udseende af.

"Ågot sad med halvt lukkede øjne i liggestolen og lyttede til solsortens sang og børnenes råben. Lågen blev åbnet, og hun så et par lange ben i hvide tennissko og det nederste af et par sorte Holmensbukser. Det var Svend. Hun trak vejret dybt, før hun rejste sig. "Kommer du her?" "Ja, som du ser." Kædernes knirken fra børnenes gynger standsede brat. "Max kommer først på lørdag." "Det er også dig, jeg vil besøge." Hun rejste sig, kaldte på Ole og Hjørdis. "Kom og hils på onkel Svend." Hjørdis stod bag Ole, som høfligt gav hånd og bukkede for den morbror, der aldrig blev talt om. Ole havde ingen anelse om, hvor onkel Svend havde været. Mor ville ikke tale om det.

"Tiden efter Johanna" er en selvstændig fortsættelse af "Johanna fra Småland".

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Da besættelsen tvinger en ung jødisk mand til at flygte til Sverige, bliver han konfronteret med en meget dybereliggende personlig flugt. En flugt fra sorg, rædsler og frygtelige minder, som han forsøger at begrave dybt i sin bevidsthed. Mens han kæmper med kærligheden og selvforståelsen, opslider det tilsyneladende endeløse flygtningeliv ham.

Mens verdenskrigen sætter rammen for de ydre omstændigheder, udkæmpes en skelsættende indre krig i hovedpersonen. En sjælden personlig overlevelsesfortælling fra en historisk tid. Kjeld Koplev (f. 1939) er en dansk forfatter og journalist. Han har skrevet fire voksenromaner samt et hav af børne- og ungdomsbøger, hvoraf flere er skrevet sammen med hans kone, Marianne Koester. Han har i mange år arbejdet som journalist på Danmarks Radio, hvor han blandt andet har lavet programmer om film, teater, musik og bøger.

Det er 1944. Det sidste år under besættelsen. Tyske soldater spankulerer rundt med skarpladte våben. Der er folkestrejke, jernbanesabotage og Gestapo-aflytninger. Chokolade, kaffe, cigaretter og strømpebukser er ikke til at skaffe. Nede i gården, hvor 11-årige Peter, Arnold, Maj Britt og Claus leger, er krigen både fjern og uvirkelig. Men for de voksne beboere i Ryparken vil krigen ingen ende tage. Besættelsen har ellers skabt et fælleskab mellem mennesker, der i fredstid lever efter de skarpt optrukne linjer, klasseskellene dikterer. Der er Maj Britt, hvis far er kommunist og med i noget mod tyskerne; Peter hvis mor tit ønsker sig meget langt væk fra sin pigeglade mand; Arnold, hvis mor er jøde og er flygtet over Øresund i en lille fiskerbåd, og Claus hvis ingeniør-familie læser Politiken og i virkeligheden slet ikke passer ind.

Carsten Clante har med Når krigen er forbi, begået en fin roman om at være uskyldig, mens krigen træder helt ind ad døren, og giver interessant billede af de fleste danskeres liv under besættelsen.
Carsten Clante (f. 1934). Forfatter og tidligere indenrigsredaktør på DR. Medredaktør på magasinet KulturNyt, og instruktør af dokumentarfilmene "Den hårde sandhed" om Tage Skou Hansens forfatterskab, og "Der er stof i os" om narkomani. Han er forfatter til fire romaner, bl.a. "Når krigen er forbi" (1982) og "Klassen (2006)

Året er 1944. Det er vinter og krig i Danmark. Kulden trænger sig på. Det er sparsomt med brændsel og selv erstatningskaffen er tyndere end tidligere. Folket er træt af krigen. Tyskerne slår hårdt ned på enhver form for modstand. Nu er de sågar begyndt at skyde jernbanesabotører. De gjorde de ikke før. Midt i de dramatiske begivenheder står en ung mand og venter. Venter på en sending sprængstof. Venter på at venner og familien åbner døren for ham og lader ham overnatte på sofaen. Men aldrig mere end en nat eller to. Så skal han videre. Så skal han fortsætte modstandskampen. For selv om han savner at være "nogen", at have et navn, at sove i sin egen seng og det stille liv bag mørklægningsgardierne, kan han ikke slå sig til tåls med værnemagtens besættelse af Danmark. Der må og skal ydes modstand - og hvis ikke han skal gøre det, hvem skal så?

"En tid til at leve - en tid til at dø" er en skildring af en ung mands oplevelser og trængsler i forbindelse med modstandskampen. Carl Otto Petersen (1923-2005) var en dansk forfatter, journalist, filminstruktør, klipper, manuskriptforfatter og oversætter. nI løbet af Anden Verdenskrig var Carl Otto Petersen aktiv i den danske modstandsbevægelse. Og han var sågar nødt til at gå under jorden i en periode, imens han arbejdede for det illegale dagblad "Morgenbladet". En del af hans værker handler om tiden under tyskernes besættelse af Danmark, og hvad det havde af betydning for den almindelige dansker. nCarl Otto Petersen er desuden kendt for sin skarpe satire og humoristiske noveller. n