Søgeresultater: 8

Det blodige højdepunkt i B.S. Ingemanns historiske roman "Erik Menveds barndom" er kongemordet i Finderup Lade, hvor kong Erik Klipping blev stukket ihjel. Efter mordet må de kongetro, anført af Drost Peder Hessel, beskytte Erik Klippings søn, barnekongen Erik Menved, og kæmpe mod oprørerne med Marsk Stig i spidsen for at sikre ham tronen. slx Bernhard Severin Ingemann (1789- 1862) er nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at læse. Men også salmerne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en i øvrigt usikker tid med politisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Dette skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.

Den tredje roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Kongen Valdemar Atterdag og dronningen Helvig har med fast hånd samlet det danske rige, men de bliver ramt af en tragedie, da kongeparrets søn og tronarving Christoffer dør, og der dermed ikke er nogen til at overtage styringen af landet.

Da den 15-årige Dyveke møder den danske kronprins Christian i den norske by Bergen i starten af 1500-tallet, er det kærlighed ved første blik. Den smukke, men fattige Dyveke, der hidtil har arbejdet som kropige i sin mors krostue, bliver hentet til slottet, og ved første øjekast synes livet at have forvandlet sig til et eventyr. Christian elsker hende af hele sit hjerte og hun ham, men fordi hun ikke er af adelig byrd, kan han ikke gifte sig med hende, og hendes position som prinsens elskerinde er vanskelig. Onde øjne og giftige tunger følger hende overalt, og både hoffet og folket er i oprør over kronprinsen valg af en borgerlig pige frem for at finde en dronning til riget. Dyveke må nu lære at navigere i en verden, hun intet kender til, og hvor et enkelt fejltrin kan betyde døden. Første bind i serien om Christian II's elskerinde Dyveke Herta J. Enevoldsen (1915-1997) er en dansk forfatter og debuterede i bogform i 1972 med "København brænder", men havde inden da fået udgivet utallige noveller i ugeblade som f.eks. Hjemmet. Hendes romaner om store figurer i verdenshistorien, hvor romantik og historieskrivning går hånd i hånd, skaffede hende hurtigt en stor læserskare og cementerede hendes plads som en af Danmarks største børnebogsforfattere.

Den fjerde og afsluttende roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Thit Jensen afslutter den smukke kærlighedsberetning om Valdemar Atterdag og hustruen Helvig og beretter om, hvordan de, efter at have samlet Danmark som rige, til stadighed står over for magtfulde fjender. Især må de tage kampen op mod den despotiske pengemagt Hansaen, som forsøger at så ny splid i landet.

Efter mordet på Erik Klipping i Finderup Lade i 1286 må hans søn, Erik Menved, nu kæmpe for Danmarks genrejsning. Selvom kongemorderne er dømt fredløse, er Menved omgivet af fjender, der tager deres parti. De fredløse finder især opbakning hos kongens troløse bror, Hertug Christopher, og hos den magtglade biskop, Jens Grand, der søger hjælp hos paven. Det udvikler sig snart til et opgør mellem kongen og paven, og spørgsmålet bliver, om Danmark overhovedet fortsat kan bestå ...

slx Bernhard Severin Ingemann (1789- 1862) er nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at læse. Men også salmerne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en i øvrigt usikker tid med politisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Dette skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.

Den anden roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Drotten, eller herskeren, er netop Valdemar Atterdag, som, med dronning Helvig ved sin side, forsøger at samle det splittede land, han regerer over. Det er både fortællingen om den ideelle og romantiske kærlighed mellem kongen og dronningen og om landets udvikling i en turbulent periode af historien.

Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Sofie Amalie Moth var kun 16 år, da hun blev Christian 5’s elskerinde. Han var ti år ældre og havde længe haft øje for hendes skønhed – hun var datter af Frederik 3.’s livlæge.

Den unge konge opsøgte dagligt sin elskerinde i den lejlighed, han havde ladet indrette til hende. Hun var hans fortrolige i enhver henseende, deltog i hoffets fester og sammenkomster og blev grevinde af Samsø. Men selv om Christian 5.’s dronning, Charlotte Amalie, blev åbenlyst tilsidesat, gjorde hun ikke noget for at skade Sofie Amalie, men trak sig tilbage fra hoffet.

Efter kongens sygdom og død fik Sofie Amalie imidlertid skrupler over deres samliv. Hun overlevede ham med tyve år, men isolerede sig på godset Fruens Egede på Sydsjælland.

Forfatteren og journalisten Carl Ewald (1856-1908) havde en omfangsrig produktion, der strakte sig fra ironiske artikler i Politiken over debatterende samtidsromaner og historiske romaner til eventyr. Carl Ewald er også kendt for sin oversættelse af brødrene Grimms eventyr.

I 1711 er der pest i København, og hoffet flytter til Koldinghus. Under en maskerade ser Frederik den 4. for første gang den purunge Anna Sofie, der er datter af storkansler Conrad Reventlow. Det er kærlighed ved første blik, men Anna Sofies mor er meget imod forbindelsen og holder datteren indespærret på familiens gods, Clausholm.

Året efter bortfører Frederik den 4. imidlertid Anna Sofie, udnævner hende til hertuginde af Slesvig og lader sig vie til hende til venstre hånd.

Anna Sofie er forhadt hos store dele af hoffet, og specielt kronprinsen, den senere Christian den 4., afskyr hende.

Ved dronning Louises død i 1721 gifter Frederik den 4. sig med Anna Sofie til højre hånd og lader hende krone til dronning. Hun bliver således den eneste danske dronning af ikke-fyrstelig herkomst.

Forfatteren og journalisten Carl Ewald (1856-1908) havde en omfangsrig produktion, der strakte sig fra ironiske artikler i Politiken over debatterende samtidsromaner og historiske romaner til eventyr. Carl Ewald er også kendt for sin oversættelse af brødrene Grimms eventyr.