Søgeresultater: 59

"Dronningens jomfruer" er en historisk roman fra tiden, hvor Magrethe den 1. regerede over Danmark og Norge. Dronning Margrethes stærke ambition om et forenet Skandinavien mødte modstand grundet interne royale magtkampe, hvori parterne kæmpede brutalt for at sikre sig magten. Romanen er en medrivende beskrivelse af en vigtig periode i danmarkshistorien præget af opbrud og omvæltninger. Hans Frederik Ewald (1821-1908) var en dansk forfatter, der blandt andet skrev en lang række historiske romaner. Han udgav blandt andet romanen "Svenskerne på Kronborg" i 1867 efter et ophold i Helsingør og vandt ligeledes stor anerkendelse for sine sociale romaner. H.F. Ewald er far til forfatterne Theodor og Carl Ewald.

I denne historiske roman beskæftiger H.F. Ewald sig med første halvdel af 1800-tallet. Et gennemført indblik i de adelige og militære miljøer, der gjorde sig gældende i perioden. Hans Frederik Ewald (1821-1908) var en dansk forfatter, der blandt andet skrev en lang række historiske romaner. Han udgav blandt andet romanen "Svenskerne på Kronborg" i 1867 efter et ophold i Helsingør og vandt ligeledes stor anerkendelse for sine sociale romaner. H.F. Ewald er far til forfatterne Theodor og Carl Ewald.

Danmark er uden konge, og landet er pantsat til et par holstenske grever. I årene omkring 1340 raser en blodig kamp om riget, hvor den ædle danske prins Otto uden held forsøger at vinde tronen. Den tro væbner Svend Trøst er med, da hans morbror, Niels Ebbesen, beslutter at tage kampen op mod Grev Gerhard af Holsten – eller Den kullede Greve, som han også blev kaldt.

slx Bernhard Severin Ingemann (1789- 1862) er nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at læse. Men også salmerne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en i øvrigt usikker tid med politisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Dette skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.

Det blodige højdepunkt i B.S. Ingemanns historiske roman "Erik Menveds barndom" er kongemordet i Finderup Lade, hvor kong Erik Klipping blev stukket ihjel. Efter mordet må de kongetro, anført af Drost Peder Hessel, beskytte Erik Klippings søn, barnekongen Erik Menved, og kæmpe mod oprørerne med Marsk Stig i spidsen for at sikre ham tronen. slx Bernhard Severin Ingemann (1789- 1862) er nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at læse. Men også salmerne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en i øvrigt usikker tid med politisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Dette skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.

Efter Struensees henrettelse i 1772 regeres Danmark af kupmagerne: enkedronning Juliane Marie, hendes søn, arveprins Frederik, og kabinetssekretæren Ove Høegh-Guldberg. I 1784 begår den 16-årige kronprins Frederik – Christian den 7.s søn med Caroline Mathilde – et modkup, der vælter dette triumvirat. Tiden herefter præges af reformer. I 1788 underskriver statsrådet landboreformerne, som resulterer i stavnsbåndets ophævelse, der besegles ved nedlæggelse af grundstenen til Frihedsstøtten i 1792.

De to overlevende fra branden på Daneborg i 1771 er den purunge Karen Dane og hendes far Frederik. Karen kæmper med sin sorg og sit savn af faderen, der for det meste opholder sig i København. Det bliver derfor hende, der må styre genopbygningen af godset. Bøndernes hårde vilkår har hun set på nært hold, og hun er ikke i tvivl: De skal være frie! Karen er en ensom og særpræget pige, og undervejs må hun slås med kærlighedslivet – en dyb hemmelighed følger hende i årevis. Men ukueligt fortsætter Karen sin seje kamp for sin egen og sine bønders frigørelse.

I Stygge Krumpen, én af Thit Jensens mest læste og elskede romaner, føres læseren igennem et malerisk billede af Danmark i 1500-tallets reformationstid. Tidens konflikt mellem protestantisme og katolicisme indebærer store indre kampe for biskoppen Stygge Krumpen. Han plages nemlig af modstridende følelser af fordærvets lyst og begær over for moralens ansvar og pligt.

Stygge Krumpen er en poetisk roman fyldt med smukke formuleringer, som giver den historiske fortælling om et Danmark i bevægelse en dybde, som kun få andre end netop Thit Jensen ville kunne gøre det.

Dette er Stygge Krumpens del 1 af 2.

Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig over både historiske og samtids-romaner, men også over novelle-samlinger og en enkelt børnebog. Udover de mange populære værker huskes Thit Jensen idag nok bedst for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper. En rolle som også skinner klart igennem i forfatterskabet, bl.a ved dets mange stærke kvindelige karakterer.

"Et mesterværk, vist det bedste i dansk litteratur" - Søren Espersen i Information

"Thit Jensen [var] også spiritistisk interesseret og hun hævdede selv, at hendes historiske romaner til dels byggede på spiritistiske kontakter med de personer som hun portrætterede. Det tog hendes samtid med oprejst pande ... Danskerne kunne lide Thit" - Dorthe J. Thorsen, Danmarksbloggen.dk

Eskildsø, Roskilde fjord, 1100-tallet.

Der er noget galt på Eskildsø kloster. Munkene lever ikke længere efter klostertugten og de er begyndt at dyrke omgang med lokalbefolkningen. Det vækker bekymring og bestyrtelse i de kirkelige kredse rundt om i landet. Men hvorfor er munkene pludseligt begyndt at bryde med klosterets asketiske og beskedne liv? Og hvordan tør de at trodse den Gud, de selv har viet deres liv og tjeneste til?

"Herrens vilje" er en historisk roman om en række mystiske begivenheder på et munkekloster i middelalderens Danmark, hvor den katolske kirke holdt samfundet i et jerngreb. Historien er baseret på virkelige hændelser og efterfølges af et efterskrift om de virkelige personer og begivenheder, der tager del i handlingsforløbet. Søren Mogensen (f. 1955) er en dansk forfatter og forhenværende konsulent og skoleforstander. Han debuterede i 2011 med den historiske roman "Herrens vilje", der foregår på Eskildsø i Roskilde Fjord i middelalderen. I 2020 udgav Mogensen "Munken" som en selvstændig fortsættelse til "Herrens vilje".

Året er 1052, og Svend Estridsøn er blevet konge af Danmark. Folk falder på knæ for ham, hvor end han går, men bag hvert hjørne gemmer der sig en forræder, der stræber efter hans livs. Lensherre Fenge Blintsko er en af dem; han udråber sig selv til biskop og går nu målrettet efter kongens magt.

I "Vindenes Alter" møder vi også Regnar, som er hirdmand i kongens hær, og hans kæreste Blia, der holder hus for høvedsmanden Kløs Molrik i Hestenæs. Parrets skæbne fletter sig ind i kongens, og de står som repræsentanter for livet i starten af det andet årtusinde.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

Byen Bråthested (Hadsund) er blevet ødelagt af ransmænd, og sammen med sin kæreste Blia og munken Anselm rejser stormanden Regnar til Hestenæs (Horsens).

Men Hestenæs er præget af ganske andre skikke og love, end de tre er vant til, og byen holdes i et jerngreb af den nådesløse tyran Kløs Molrik. Munken Anselm forfærdes over synet af en kvinde, der trækkes omkring i et bur, mens folk håner hende og spytter på hende. Hun har bedrevet hork og, som skik er, skal hun brændes på bålet.

Både Anselm og Regnar vil have forandringer i Hestenæs og befri befolkningen fra Kløs Molriks herredømme, men de er dybt uenige om metoderne, der skal anvendes: Anselm prædiker kærlighed og tilgivelse i Kristi navn, men Regnar mener, der skal drastisk handling til for at rense ud i byen…

"Gudernes Død" er andet bind i Ole Henrik Laubs saga om Danmark på Svend Estridsøns tid. Alle bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

I år 1061 sidder Svend Estridsøn på den danske trone, men på Ræveborch har den rige og mægtige Jekkel Storch endnu den ubestridte magt. To hustruer har han lagt i graven, og nu er hans øje faldet på Ylke Flenge fra nabogården. I mellemtiden dukker den unge pige Greti op, som påstår at være hans datter – men kan det nu også passe? Jekkel har jo ikke set sin datter, siden hun var barn.

Samtidig gør hans søn, Emmel, oprør, og faren ser ingen anden mulighed end at smide ham i fangekælderen. Da Emmels ven udfordrer Greti til tvekamp, spidser situationen endnu mere til på Ræveborch.

"Da havde ikke alene han talt til hende; men hun havde åbnet sit hjerte ganske for ham og ladet ham føle, hvilken skat af kærlighed det gemte. Dybt grebet havde han forladt hende for at følge kongen på den rejse til Skåne, som blev kongens sidste. Siden havde hun ikke set ham; et kort brev, hvori han undskyldte sin fraværelse med forretninger, var al den hilsen, hun havde fået fra ham. Selv var hun dog længe rolig og tillidsfuld; men nu, da han var hende så nær, begyndte hun at ængstes og hendes fader at vredes over hans vedvarende fraværelse."



Den historiske roman "Knud Gyldenstjerne" fortæller historien om den danske biskop Knud Henriksen Gyldenstierne. Om hans liv, før han valgte den gejstlige vej, om de mennesker, han mødte og forlod og om hans forhold til konge, fædreland og Gud. Hans Frederik Ewald (1821-1908) var en dansk forfatter, der blandt andet skrev en lang række historiske romaner. Han udgav blandt andet romanen "Svenskerne på Kronborg" i 1867 efter et ophold i Helsingør og vandt ligeledes stor anerkendelse for sine sociale romaner. H.F. Ewald er far til forfatterne Theodor og Carl Ewald.

I et lille lokalsamfund på Viborg-egnen i 1700-tallet, er indbyggerne enige om, at enhver, der skiller sig ud, har brug for at komme en tur i tugthuset. Her bliver de skyldige spærret inde, afstraffet og tæmmet - og det med den største selvfølgelighed - for hvad skal man ellers gøre med sådanne skarnsfolk.

"Ulveleg" er en barsk roman om hvor galt det kan gå, når en gruppe mennesker beslutter sig for, at barbari er vejen frem mod et bedre samfund. Men også om at finde modet til at turde stå op imod overmagten.

Bogen udkom første gang i 1954.

Poul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.