Søgeresultater: 27

"Dronningens jomfruer" er en historisk roman fra tiden, hvor Magrethe den 1. regerede over Danmark og Norge. Dronning Margrethes stærke ambition om et forenet Skandinavien mødte modstand grundet interne royale magtkampe, hvori parterne kæmpede brutalt for at sikre sig magten. Romanen er en medrivende beskrivelse af en vigtig periode i danmarkshistorien præget af opbrud og omvæltninger. Hans Frederik Ewald (1821-1908) var en dansk forfatter, der blandt andet skrev en lang række historiske romaner. Han udgav blandt andet romanen "Svenskerne på Kronborg" i 1867 efter et ophold i Helsingør og vandt ligeledes stor anerkendelse for sine sociale romaner. H.F. Ewald er far til forfatterne Theodor og Carl Ewald.

Danmark er uden konge, og landet er pantsat til et par holstenske grever. I årene omkring 1340 raser en blodig kamp om riget, hvor den ædle danske prins Otto uden held forsøger at vinde tronen. Den tro væbner Svend Trøst er med, da hans morbror, Niels Ebbesen, beslutter at tage kampen op mod Grev Gerhard af Holsten – eller Den kullede Greve, som han også blev kaldt.

slx Bernhard Severin Ingemann (1789- 1862) er nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at læse. Men også salmerne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en i øvrigt usikker tid med politisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Dette skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KORSET er tredje bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Husfrue. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Det blodige højdepunkt i B.S. Ingemanns historiske roman "Erik Menveds barndom" er kongemordet i Finderup Lade, hvor kong Erik Klipping blev stukket ihjel. Efter mordet må de kongetro, anført af Drost Peder Hessel, beskytte Erik Klippings søn, barnekongen Erik Menved, og kæmpe mod oprørerne med Marsk Stig i spidsen for at sikre ham tronen. slx Bernhard Severin Ingemann (1789- 1862) er nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at læse. Men også salmerne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en i øvrigt usikker tid med politisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Dette skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.

"Da havde ikke alene han talt til hende; men hun havde åbnet sit hjerte ganske for ham og ladet ham føle, hvilken skat af kærlighed det gemte. Dybt grebet havde han forladt hende for at følge kongen på den rejse til Skåne, som blev kongens sidste. Siden havde hun ikke set ham; et kort brev, hvori han undskyldte sin fraværelse med forretninger, var al den hilsen, hun havde fået fra ham. Selv var hun dog længe rolig og tillidsfuld; men nu, da han var hende så nær, begyndte hun at ængstes og hendes fader at vredes over hans vedvarende fraværelse."



Den historiske roman "Knud Gyldenstjerne" fortæller historien om den danske biskop Knud Henriksen Gyldenstierne. Om hans liv, før han valgte den gejstlige vej, om de mennesker, han mødte og forlod og om hans forhold til konge, fædreland og Gud. Hans Frederik Ewald (1821-1908) var en dansk forfatter, der blandt andet skrev en lang række historiske romaner. Han udgav blandt andet romanen "Svenskerne på Kronborg" i 1867 efter et ophold i Helsingør og vandt ligeledes stor anerkendelse for sine sociale romaner. H.F. Ewald er far til forfatterne Theodor og Carl Ewald.

Året er 1180, og Absalon er blevet indsat som ærkebisp – det højeste kirkelige embede i Norden – med sæde i Lund, Skånelandets vigtigste by.

Gennem mere end to årtier har fosterbrødrene Absalon og Valdemar den Store – som henholdsvis bisp i Roskilde og konge over Danmark – gjort sig store bestræbelser på at knytte hidtil usete bånd mellem kirke og rige. Målet er at befæste både kirke og kongemagt som urørlige bastioner i en fælles og særdeles effektiv magtudøvelse.

Opgaven synes at lykkes over al forventning, og med Absalon placeret som ærkebisp, er det nu endelig også muligt at udrulle magten over Danmarks mest genstridige landsdel.

Men først skal en munk flygte fra et lille kloster på Eskildsø allerede 14 år tidligere ...

"Munken" er en fortsættelse af "Herrens vilje" fra 2011. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden og hver for sig.

Søren Mogensen er en dansk forfatter. Han står blandt andet bag de historiske romaner "Herrens vilje" og "Munken", der begge er inspirerede af virkelige historier fra danmarkshistorien.

Thit Jensens første historiske roman er et farverigt og storladent malerisk indblik i højrenæssancens Danmark. Som en slags Romeo og Julie-fortælling om umulig kærlighed følger vi det unge forelskede par, Jens og Helle, hvis familier sætter sig imod deres ægteskab. De unge mennesker kommer til at stå i midten af deres respektive adelsfamiliers strid, og bliver dermed fanget i et magtspil som er større end dem selv.

Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Ibrahim Banu Said er ramt af en stor personlig sorg, men forsøger at være en nådig og klog borgherre for befolkningen i den berømte fæstning Al-Qalat i Andalusien. Og en god mand for sine tre meget forskellige hustruer, som han alle elsker, hver på sin måde.

 I begyndelsen af 1300-tallet er den muslimske verden førende inden for lægevidenskab, matematik, astronomi og filosofi. I Al-Qalat trives handel med både muslimer, kristne og jøder, og stedet er søgt af dygtige videnskabsmænd. Men da en kristen invasion nærmer sig fra nord, er spørgsmålet, om Ibrahim Banu Said kan redde sit folk, og om borgen er så uindtagelig som sit ry.

Den tredje roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Kongen Valdemar Atterdag og dronningen Helvig har med fast hånd samlet det danske rige, men de bliver ramt af en tragedie, da kongeparrets søn og tronarving Christoffer dør, og der dermed ikke er nogen til at overtage styringen af landet.

Vinterkongen fortæller historien om England i 400-tallet, og i særdeleshed historien om den legendariske Kong Arthur og hans kamp for at forene de britiske kongedømmer. Historiens fortæller er en ung mand, Derfel, som den store druide Merlin har taget under sine vinger.



Da historien tager sin begyndelse, dør kong Uther af alderdom. Uther har ingen direkte arving, men hans afdøde søn har efterladt sig en gravid hustru, som til alles glæde sætter et drengebarn i verden, Mordred. En kommende konge! Men den spæde dreng har mange fjender, som gør, hvad de kan, for at sætte ham ud af spillet. Mordred og hans mor placeres på Merlins borg, og her stifter historiefortælleren Derfel bekendtskab med dem.



Fjender angriber imidlertid borgen, dræber Mordreds mor og et spædbarn, som de tror er Mordred. Derfel flygter med den rigtige Mordred for at lede efter Kong Arthur, som har sværget at beskytte drengens liv med sit eget. Da det lykkes Derfel at nå frem til Arthur, vælger Arthur af taknemmelighed at knytte ham til sit følge med henblik på at gøre ham til kriger. Og dermed er Derfel lukket ind i det univers, som vi alle kender så godt fra legenderne.



Vinterkongen er første del i Bernard Cornwells trilogi om Kong Arthur og ridderne af det runde bord. Et univers, der ud over Kong Arthur befolkes af store personligheder som Merlin, Lancelot, Tristan og Guinevere. Bernard Cornwell (f. 1944) er af Washington Post blevet kaldt en af nutidens største forfattere af historiske romaner. Anne Knudsen priser Bernard Cornwell til skyerne som en af de bedste inden for sin genre. Bernard Cornwell er englænder, men bor i USA.

Efter mordet på Erik Klipping i Finderup Lade i 1286 må hans søn, Erik Menved, nu kæmpe for Danmarks genrejsning. Selvom kongemorderne er dømt fredløse, er Menved omgivet af fjender, der tager deres parti. De fredløse finder især opbakning hos kongens troløse bror, Hertug Christopher, og hos den magtglade biskop, Jens Grand, der søger hjælp hos paven. Det udvikler sig snart til et opgør mellem kongen og paven, og spørgsmålet bliver, om Danmark overhovedet fortsat kan bestå ...

slx Bernhard Severin Ingemann (1789- 1862) er nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at læse. Men også salmerne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en i øvrigt usikker tid med politisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Dette skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.

Vi skriver år 1061, og den unge enkefrue Kyrsti er på vej til Ræveborch, hvor hun skal indgå et arrangeret ægteskab med borgens ejer. Kongen, Svend Estridsøn, har bestemt, at enkefruen og hendes to børn skal ledsages af hans skatteopkræver på vejen fra Skanderborch til Ræveborch, mens hirdmændene Nilaus Fylgje og Svøgge Skunk skal beskytte selskabet.

Men i de jyske skoves dyb går det alligevel galt. En røverbande anført af slynglen Hanekam angriber selskabet og tager Nilaus og børnene til fange. Skatteopkræveren slipper væk med skatten – og med enkefruen, som kun stoler på hirdmanden Nilaus, som er faldet i røvernes hænder. Skovene lukker sig om familiens skæbne, mens enkefruen holder vejret.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

"Det historiske miljø er på plads, og man fornemmer tydeligt, at tiden er en overgangsperiode, hvor Kristendommen og den gamle tro står side ved side, mens de kæmper om magten." – Nordjyske