Søgeresultater: 20

Medrivende roman om de skæbnesvangre og dramatiske hændelser den 20. juli 1944, da en gruppe tyske officerer og embedsmænd forsøgte et kup imod Hitlerstaten og et attentat på Adolf Hitler. I nogle timer denne dag balancerede historien på en knivsæg, og udfaldet af kupforsøget, der ville betyde slutningen på Anden Verdenskrig, var ikke givet på forhånd.

Stig Dalager kortlægger det menneskelige og politiske drama på selve kupdagen, men giver også gennem sine karakteristikker af Claus v. Stauffenberg og Adolf Hitler et billede af den betændte mentale og moralske atmosfære, der herskede i datidens Tyskland.

"Stig Dalagers dokumentar-fiktion er dybt fascinerende og medrivende...." - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

"... en velskrevet og letlæst udstilling af en af de bedste og værste dage i det forrige århundrede." - Thomas Bredsdorff, Politiken

"Det er en stærk og tæt og meget rystende skildring af krigens farligste person, Adolf Hitler, Dalager leverer... De hudnære, psykologisk indsigtsfulde skildringer af Stauffenberg og Hitler skal Dalager have megen tak og ros for." - Carsten Clante, Kulturnyt DR P1

"Dalager portrætterer Hitler meget indtrængende og rejser et vidunderligt mindesmærke for de mennesker, der kæmpede forgæves imod det onde." - Der neue Tag Stig Dalager, født 19. oktober 1952, debuterede som forfatter i 1980 og har siden skrevet bøger fordelt på alle litterære genrer.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Forkynderen"er femte del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Planlæggeren"er anden del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

En voksen søn finder sin fars gamle dagbøger fra dengang, han selv var en ung mand i 1920'ernes og 1930'ernes Berlin. Romanen går helt tæt på, hvordan livet føltes for en nyudklækket og sandhedssøgende journalist i en tid, hvor ideologiernes ulmende kamp brød ud i lys lue for til sidst at blive vundet af nazismen...

Bent William Rasmussen (1924-2010) var en dansk skønlitterær forfatter og dramatiker. Bent William Rasmussen var oprindeligt uddannet jurist og arbejdede i flere år i bankvæsenet, inden han debuterede i 1963 med romanen "Karruselrejsen". Sidenhen fulgte adskillige romaner, novellesamlinger og skuespil. Han fik sit litterære gennembrud i 1970 med den anmelderroste "Til venstre for Virum".

Bent William Rasmussen modtog Henrik Pontoppidans mindelegat i 1981 og Weekendavisens litteraturpris 1986.

En ganske særlig himmelseng udgør rammen for Erik Mortensens roman "77001 nat", der med udgangspunkt i sengens naive og troskyldige oplevelser fortæller historier om alle de folk, der, på tværs af forskellige lande, igennem 200 år har benyttet sig af himmelsengen. Erik Mortensen (1926-1998), dansk modeskaber og forfatter. Mortensen kom som bare 15-årig i sylære i Holger Bloms modesalon, men tog allerede i 1948 springet fra København til Paris. Her blev han videreuddannet hos Pierre Balmain. Fra 1960 og herefter fulgte et liv i centrum af modeindustriens bankende hjerte. Erik Mortensen udgav i 1987 erindringsværket "Ej blot til pynt" og i 1990 romanen "77001 nat".

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Handelsmanden"er tredje del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Helbrederen" er fjerde del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

Tre unge turister på rejse gennem Europa er nået til den tyske storby Dresden, som under anden verdenskrig blev bombet sønder og sammen af de allierede styrker. De tre unge mennesker forstår ikke tyskernes behov for hele tiden at forholde sig til deres fortid som krigsførende nation. I deres kedsomhed og for at få historien helt ind i kroppen, beslutter de sig for at lege nynazister. Undervejs bliver det foreslået, at man bygger en nazipark i Las Vegas, hvor besøgende som underholdning kan genopleve en af verdenshistoriens mest gruopvækkende perioder. Christian Lollike (f. 1975) er en dansk dramatiker og instruktør. I sin kunst tager han ofte udgangspunkt i konkrete politiske begivenheder, hvilket er blevet til flere kontroversielle forestillinger. Især dramaet "Manifest 2083" om den norske massemorder Anders Behring Breivik medførte stor omtale og debat fra både den danske og internationale presse. Christian Lollike har modtaget adskillige Reumert-priser for sit virke som dramatiker og iscenesætter, ligesom han har modtaget Danske Dramatikeres Hæderspris i 2013. Han har opført stykker ved blandt andet Det Kongelige Teater, Det Røde Rum og Aarhus Teater og flere af forstillingerne er oversat til engelsk, tysk og fransk og har turneret i flere Europæiske lande samt USA og Australien. Siden 2011 har Lollike været kunstnerisk leder for teater SORT/HVID.

Carl Theodor Thode er 19 år gammel, da han i juli måned 1915 bliver indkaldt til den kejserlige tyske hær. I de følgende tre et halvt år frem til krigens afslutning bliver han kastet fra den ene blodige træfning til den næste og overlever på nærmest mirakuløs vis de drabelige slag på Østfronten og Vestfronten; fra Sommes støvede skyttegravshelvede til mareridtsagtige kampe i Karpaternes skove, fluebefængte feltlazaretter og de iskolde stillinger langs den tilfrosne Dyna-flod. I krigen møder den unge Theodor skæbnen, kærligheden og den tragedie, der kommer til at følge ham resten af livet.

Romanen er baseret på de efterladte erindringer fra Carl Theodor Thode, der var lillebror til forfatterens oldefar. Jakob Brodersen (f. 1976) er uddannet journalist fra DJH i Aarhus og Danmarks Radio i Aavenraa. Han arbejder freelance for en lang række virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder og beskæftiger sig især med forskning, udviklingsarbejde og bæredygtige energiløsninger. Han debutterede som skønlitterær forfatter i 2015 med den religiøse og politiske satire "Jeg gjorde danerne frie", der foregår i et Danmark, der i nutiden er forblevet asa-tro, da det ikke blev kristnet under Harald Blaatand.

"Angst Mod – Martin Luther" er et af det tyvende århundredes absolutte hovedværker, på én gang en traditionel, måske gammeldags realistisk roman, og samtidig en moderne personlighedsskildring.

Jakob Knudsens roman skildrer drengen Martin og kirkefaderen Luther og stiller læseren det eksistentielle spørgsmål: Hvordan kan man indrette sig i tilværelsen uden autoritet? Og hvordan komme overens med den absolutte autoritet?

Viggo Mortensen har skrevet introduktion til romanen og hovedpersonen, Martin Luther.

"Romanen handler om et menneske på dybt vand og forener egentlig tre ting på én gang: For det første er den en historisk skildring af krisemennesket frem for nogen i vor åndshistorie, nemlig Martin Luther, og for det andet er det en skildring af Jakob Knudsen selv, præget som han var af sit forsøg på at nå barndommens tabte land bag selvrefleksionen og ’selvseeriet’, og for det tredje er det i narrativ form en analyse af det moderne menneskes situation med dets fordoblede forhold til virkeligheden og deraf følgende grundspørgsmål: Hvem andre end mig selv kan løse min eksistentielle krise." - Jan Lindhardt Jakob Knudsen (1858-1917) var forfatter, præst og folkeoplyser. Som rundet af den danske højskole- og præstekultur fik han et folkeligt gennembrud, som også satte sig kirkelige spor. På det litterære parnas var Knudsen en omstridt person. I dag bliver han undertiden mobiliseret som en nutidig kritiker af tidsånden og den herskende kulturradikalisme og humanisme. Den her foreliggende roman om Martin Luther udkom første gang i 1912.

"Kætteren fra Eisleben" er en historisk roman om Martin Luther og hans vej fra at være en ung, katolsk præst til at blive ophavsmand til den reformation, der rystede ikke blot Tyskland, men hele i Europa de næste århundreder.

Marcus Lauesen (1907-75) var en dansk forfatter og digter. Marcus Lauesen voksede op på Aabenraa-egnen i Sønderjylland inden genforeningen. Den sønderjyske identitet er et genkommende tema i Marcus Lauesens forfatterskab.

Frederik vokser op på Als i tyskertiden. Frederiks forældre går ikke så meget op i de nationale modsætninger, men ønsker sig tilbage til hertugdømmernes tid, hvor dansk og tysk levede i harmoni.
– Men ellers er det nu nok bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark, siger Frederiks far, da de i 1920 får chancen for at afgive deres stemme ved valget forud for Genforeningen.
Farbroren, som tager Frederik i bagerlære, stemmer dansk. Frederik ved ikke, hvad han selv mener og er lettet, da han kort efter afstemningen flytter til Fyn og slipper for at skulle tage stilling. På Fyn gifter han sig med Maren. Det bliver til 4 børn og egen bagerforretning. 1930’ernes krise slår imidlertid hårdt og rammer også dem, så måske har Frederiks søskende en pointe, når de taler om Hitler, der lover Tysklands genrejsning og arbejde til alle?
Da 2. Verdenskrig bryder ud, og Frederik får tilbudt arbejde i Tyskland, synes han ikke, han har noget valg, og Maren støtter ham. Der er jo børnene at tage hensyn til. Senere da bomberne falder over Kiel, er valgmulighederne også begrænsede, da han søger ly og varme i en ung kvindes arme.

Linda Lassens dramatiske realisme har de nationale modsætninger og Frederiks mange valg som omdrej¬ningspunkt, men bag de ydre forhold fokuserer Linda Lassen ikke mindst på den svære opgave det er at blive sig selv. Er uddannet lærer og psykolog. Debuterede i 1997. Har i årenes løb udgivet en lang række romaner for børn og unge – og de senere år voksenromaner, bl.a. Håbets år – historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede, 2011, Men sko må jeg ha’– roman om vandrelærerinden Henriette Gubi, 2014 og Forsvar for Martha, 2016.Linda Lassens romaner er alle karakteriseret ved en høj grad af historisk og psykologisk realisme, der bringer dem tæt på en historisk dokumentarisme. Linda Lassen bor med sin mand i Gråsten.