Søgeresultater: 449

Det er Toms største ønske at gifte sig med Karoline, men først skal han have skabt sig et ordentligt eksistensgrundlag. Karoline vil nemlig først giftes, når Tom har fået en gård med stokroser og det hele. Men det er slidsomt og møjsommeligt arbejde at dyrke den ufrugtbare sandjord, og alligevel giver Tom ikke op, når det nu er det, der skal til, for at Karoline vil gifte sig med ham.

"Altid ungdommen" er en realistisk skildring fra 1940'ernes Danmark, hvor langvarigt og hårdt arbejde er en nødvendighed for at leve i stedet for bare at overleve. Niels Anesen viser, at den forråelse og det forfald, der satte ind i ungdommen under krigen, kan vendes, og håbet og kærligheden kan spire igen i selv den goldeste jord. Niels Anesen (1896 – 1967) var en dansk forfatter og digter. Han debuterede i 1929 med digtsamlingen "Poemets magt". Samme år drog han på en længere rejse til Canada og USA, Mexico, Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland. Som søn af en husmand optog almuens levevilkår Niels Anesen meget, og en stor del af hans litterære værker beskæftiger sig med netop med bøndernes hårde liv, som også var omdrejningspunktet i hans romandebut "Blod og Staal" fra 1931. En anden vigtig inspirationskilde for Niels Anesen var hans udenlandsrejser. I "Manden fra Floden" fra 1953 beskriver han tiden i USA, som stadig sad i ham selv mange år efter. Niels Anesens forfatterskab bar præg af en særlig jordnærhed og omtanke for de menneskeskæbner, han mødte på sin vej.

Ernst er vokset op i en familie, som har samarbejdet med tyskerne under besættelsen. Op til befrielsen er han og hans mor vendt tilbage til hjemmet ved Aabenraa, mens hans far stadig er hos soldaterne nordpå.
Da befrielsen endelig kommer i maj 1945, skaber det stor usikkerhed i det sønderjyske grænseland, hvor venner, bekendte og naboer nu står frem på hver deres side. Ernst selv kæmper med en stor indre konflikt, og han må endeligt gøre op med sig selv, om han vil være tysk eller om han vil være dansk.
"Danskerne" er tredje, selvstændige bind i Gynther Hansens trilogi "Grænseland". "Grænseland" er den sønderjyske forfatter Gynther Hansens beretning om Ernst, der vokser op i en tysksindet, og dermed Hitler-venlig, familie i tiden før og under Anden Verdenskrig, og om de konsekvenser splittelsen mellem det tyske og det danske får for ham senere i livet. "Grænseland" består af tre bind: "Hitler, min far og mig", "Soldaterne" og "Danskerne". Gynther Hansen (1930-2014) voksede op i en tysksindet familie i Varnæs nær Aabenraa i Sønderjylland. Op til og under Anden Verdenskrig sympatiserede hans far og hans storebror med Hitler og nazismen, mens Gynther Hansen selv valgte danskheden, og denne splittelse kom til at fylde meget i det senere forfatterskab.

Nataniel har fået besøg af italieneren Corrado Bellefazzio. Han arbejder under dække for Det Sorte Pentagram. Men hvorfor er han kommet? Er der nogen, der skal ryddes af vejen?

På købmandsgården i Odensjö bliver Sara overlykkelig, da Beata kommer på besøg. Da hun senere tager af sted igen, er det med Agathas hemmelige bog, som det er lykkedes for Sara at stikke Beata i et ubemærket øjeblik.

På Odensjö torveplads går Ruben rundt forklædt som fisker. Han skal prøve at opsnappe informationer uden at blive afsløret. Men vil hans forehavende lykkes?

Nataniel er ved at miste grebet om Det Sorte Pentagram. Sammen med Corrado forsøger han at genvinde herredømmet og få kontrol over situationen. Men er det allerede for sent?

Bogen er nr. 7 i serien Blodbrødre.

En dokumentarisk roman om Danmark under besættelsen.
Romanen udspiller sig i tidsrummet november 1940 til august 1943, selvstændig fortsættelse af romanen "Kampen om Staunings stol".
I cirka 100 kapitler skildrer Paul Smith besættelsestidens historie og følger en række af tidens hoved- og bipersoner på tænderne – og følger dem ud ad historiens skæve gang.
Blandt de gennemgående personer er politimedarbejder Bergstrøm på Politiken. Bergstrøm vil gerne skrive, men må ikke for udenrigsminister Scavenius, der spiller en aktiv hovedrolle i bestræbelserne på at have et godt forhold til besættelsesmagten. Både Hitler, Stalin og Churchill kommer til orde i romanen. Blandt kulturlivets fremtrædende personligheder ses Hal Koch og Løgstrup samt den mere og mere patriotiske præst fra Vestjylland Kaj Munk. Paul Smith (f. 1948) er forfatter, journalist og cand.mag. i historie og filosofi. Han har været vidt omkring i sin karriere, blandt andet som talsmand for Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer og spindoktor for komikeren Jacob Haugaard og digteren Yahya Hassans opstillinger til Folketinget. Han har skrevet flere bøger og har de seneste år beskæftiget sig med politiske emner.

Fjenden, nazisterne, har for længst gjort deres indtog i Danmark og kontrollerer alle offentlige instanser. Ingen kan vide sige sikker: Mens nogen bliver sendt i koncentrationslejr, kan andre forlade fængslet. Ægteskaber krakelerer, folk skifter løbebane. Men overalt ligger de nederdrægtige klar med deres fælder... "De nederdrægtige" skildrer med varme og humor, hvordan året 1943 former sig for beboerne i arbejderkvarteret Adelgade-Borgergade i det indre København, og hvordan besættelsestiden i det hele taget påvirker tilværelsen.

Kollektivromanen "De nederdrægtige" er den fjerde og sidste i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Året er 1939, og livet i det københavnske Adelgade-Borgergade brøler af jazz og fransk filmmelankoli, mens arbejdsløshedsprocenten stiger og stiger. Stauning er arbejdernes statsminister – men har folket demokratisk indflydelse?

Kollektivromanen "De fædrelandsløse" er den første i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren, Angelo Hjort, mulighed for at vise sin store baggrundsviden, sans for detaljer, humor og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Romanen "De usynlige" skildrer en gruppe modstandsfolk, der holdt til i en lille landsby på Djursland under anden verdenskrig. Mange af fortællingens begivenheder er baseret på forfatter Egon Sørensens egne erfaringer som modstandsmand i Nordjylland, hvor han blandt andet var med til at modtage våben og sprængstoffer fra England. Bogen beskriver modstandsfolkenes store mod, sammenhold og den begejstring over at kæmpe for fædrelandet, som drev helt unge mennesker ud i det farlige arbejde. Romanen beskriver dog også den desillusion og skuffelse, mange modstandskæmpere følte, da krigen fik en ende, og de pludselig skulle finde mening med noget andet. Egon Sørensen (1921-2012) var en dansk forfatter, politiker, jæger og modstandsmand. Han ydede en livslang indsats for bevaringen af Danmarks alsidige og artsrige natur, både som chef for statens vildtforvaltningskonsulenter og som aktivt medlem i forskellige naturfredningsforeninger. I 1983 helligede han sig forfattergerningen, og i løbet af karrieren som forfatter skrev han en lang række bøger inden for forskellige genrer. I en periode fra 1944-45 var han aktiv modstandsmand og medlem af Torsted-gruppen i Vestjylland.

Med udgangspunkt i den unge Clara, der giftes ind i Sparre-familien, skildres her tiden omkring Grevefejden i Danmark. En medrivende fortælling om en turbulent tid i Danmarks historie med både drama, blodige opgør og intriger. Hans Frederik Ewald (1821-1908) var en dansk forfatter, der blandt andet skrev en lang række historiske romaner. Han udgav blandt andet romanen "Svenskerne på Kronborg" i 1867 efter et ophold i Helsingør og vandt ligeledes stor anerkendelse for sine sociale romaner. H.F. Ewald er far til forfatterne Theodor og Carl Ewald.

Medrivende roman om de skæbnesvangre og dramatiske hændelser den 20. juli 1944, da en gruppe tyske officerer og embedsmænd forsøgte et kup imod Hitlerstaten og et attentat på Adolf Hitler. I nogle timer denne dag balancerede historien på en knivsæg, og udfaldet af kupforsøget, der ville betyde slutningen på Anden Verdenskrig, var ikke givet på forhånd.

Stig Dalager kortlægger det menneskelige og politiske drama på selve kupdagen, men giver også gennem sine karakteristikker af Claus v. Stauffenberg og Adolf Hitler et billede af den betændte mentale og moralske atmosfære, der herskede i datidens Tyskland.

"Stig Dalagers dokumentar-fiktion er dybt fascinerende og medrivende...." - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

"... en velskrevet og letlæst udstilling af en af de bedste og værste dage i det forrige århundrede." - Thomas Bredsdorff, Politiken

"Det er en stærk og tæt og meget rystende skildring af krigens farligste person, Adolf Hitler, Dalager leverer... De hudnære, psykologisk indsigtsfulde skildringer af Stauffenberg og Hitler skal Dalager have megen tak og ros for." - Carsten Clante, Kulturnyt DR P1

"Dalager portrætterer Hitler meget indtrængende og rejser et vidunderligt mindesmærke for de mennesker, der kæmpede forgæves imod det onde." - Der neue Tag Stig Dalager, født 19. oktober 1952, debuterede som forfatter i 1980 og har siden skrevet bøger fordelt på alle litterære genrer.

På det gamle, smukke Ørnebo sidder den rige enkefru Mille Hagen. Alder og sygdom har gjort den gamle dame svag, men hendes intelligens og åndsmod fejler intet. Da hun og hendes mand, direktør Hagen, ingen børn har, skal hun nu vælge sine arvinger blandet en broget skare af nevøer og niecer. Desværre for tante Mille er ingen af disse mennesker, der kredser så glubske omkring hende, i hendes øjne værdige til at overtage det elskede Ørnebo. Kun enken efter Direktør Hagens nevø, Gustav, har ben i næsen, men Agnes Hagen har selv sit at slås med. Gustav har efterladt hende og deres unge datter Lissi i dyb gæld, og Agnes er for stolt til at bede sin tante om hjælp. Nu er det op til sagfører Beck at hjælpe de to kvinder …

Johanne Sofie Korch (1882-1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og hendes romaner opnåede høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin bror, Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og raffinerede psykologiske overvejelser og overgik hun ham ofte som forfatter og i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.

Da en desillusioneret dansk journalist og en tysk officer, som deserterede under 2. verdenskrig, mødes, opstår denne gådefuld og dramatisk historie om krig og kærlighed. Mich Vraa er født i 1954 og har en fortid som journalist, bl.a. på Ekstra Bladet, men har siden 1995 været fuldtidsforfatter og skønlitterær oversætter. Han har skrevet en snes børnebøger og romaner og oversat op mod et tusind titler.

Arbejderforfatteren John Max Pedersen gik i 1980'erne i gang med en trilogi om besættelsestiden. Han døde imidlertid inden han nåede at skrive den tredje bog, hvorfor dette er den anden og sidste bog i serien.
Året er 1942 og besættelsen er blevet hverdag for danskerne. I Mikkelberg bliver Halløj-Hansen løsladt efter en konflikt med frikorpsfolkene. Han kommer ud til arbejdsløshed og frustration blandt kammeraterne. I fællesskab planlægger de ihærdigt, hvordan modstandskampen og sabotagen skal udarbejdes. John Max Pedersen (f.1942-1992) var en dansk kommunist, arbejder og forfatter. Som 14-årig meldte han sig ind i DKU og kæmpede siden som værftsarbejder for arbejderens rettigheder. Hans forfatterskab begyndte med en novelle i "Fagbladet" og senere blev det til både romaner, novellesamlinger og digte. Han betragtede selv alle sine bøger som en del af en politisk kamp for et socialistisk samfund.rn