Søgeresultater: 49

Sydafrika 1825. Der er uro i landet; briterne presser på for at få slaveriet ophævet, og blandt de sorte vokser frihedstrangen. Slaven Galant er vokset op med hvide legekammerater, men den store sociale forskel og hans oplevelse af gang på gang at blive ydmyget fører til et skæbnesvangert oprør, der får konsekvenser for mange mennesker, både sorte og hvide.

En gribende roman om misforståelser, grusomheder, fortrængninger og især kærlighed.

Den sydafrikanske forfatter André Brink (1935-2015) skrev både på afrikaans og på engelsk og var ved siden af sit forfattervirke professor på University of Cape Town. I 1960‘erne var han en af de ledende figurer i den afrikaans litterære bevægelse Die Sestigers. André Brinks bøger var kontroversielle, og hans roman "Kennis van die aand" fra 1973 var den første bog, der blev forbudt af den sydafrikanske regering.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Handelsmanden"er tredje del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Helbrederen" er fjerde del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

"En idealist" er Kaj Munks klassiske skuespil om Kong Herodes brutale kamp for at bevare magten og titlen som jødernes konge. Herodes vil hævne den uret, der er blevet begået mod hans slægt. Det mål forfølger han hensynsløst, selv når han må gøre oprør mod sin Gud. Kaj Munk (1898-1944) var dansk præst og dramatiker. Han forfattede et stort antal skuespil med både politiske og religiøse spørgsmål som omdrejningspunkt. Under 2. verdenskrig erklærede Kaj Munk sig offentligt som modstander af nazismen og blev en af modstandsbevægelsens åndelige ledere. Han blev hentet og likvideret af den tyske besættelsesmagt i 1944.

På sin bryllupsdag bliver Dantes anholdt og uskyldigt dømt for at have hjulpet Napoleon. Han bliver smidt i et forfærdeligt fængsel, hvor han straks giver sig til at planlægge sin flugt. Da det endelig lykkes ham at slippe fri, sætter han alt ind på at hævne sig på sin tidligere bedste ven, der stod bag hans anholdelse for selv at kunne gifte sig med Dantes’ brud. Dantes vender tilbage til byen under en ny identitet, den stenrige og hemmelighedsfulde greve af Monte Cristo...

Alexandre Dumas den Ældre (1802-1870) er mest kendt for sine talrige historiske romaner og eventyr bl.a. "Greven af Monte Christo" og romanerne om "De tre musketerer", der har gjort ham til den mest læste franske forfatter i verden. Dumas skrev også skuespil, artikler for magasiner og tidsskrifter, og han var en højt profileret korrespondent.

I 1506 bliver prins Christian sendt til Norge som vicekonge. Under et ophold i Bergen, som er landets vigtigste handels- og søfartsby, møder den unge prins den smukke Dyveke, som bor sammen med sin mor, Sigbrit Willums.

Med moderens billigelse indleder Dyveke et forhold til prinsen, og da Christian rejser til Oslo, tager han både mor og datter med og lader et hus bygge til dem lige over for slottet.

Samtidig med sin forelskelse i Dyveke er Christian imponeret af Mor Sigbrit, som er hollænder og har en solid viden om handel, og da kong Hans dør i 1514, tager Christian Dyveke og Sigbrit med til Danmark og installerer dem på Hvidovre Kongsgård.

I Christian og Elisabeths ægteskabskontrakt står, at kongens forhold til Dyveke skal ophøre. Ikke desto mindre har Dyveke fortsat et værelse på slottet; men stærke kræfter vil have hende fjernet …

Forfatteren og journalisten Carl Ewald (1856-1908) havde en omfangsrig produktion, der strakte sig fra ironiske artikler i Politiken over debatterende samtidsromaner og historiske romaner til eventyr. Carl Ewald er også kendt for sin oversættelse af brødrene Grimms eventyr.

Hvordan ville Danmark have set ud, hvis det ikke var lykkedes for munken Poppo at overtale Harald Blåtand til at lade sig selv og danerne kristne? Den humoristiske spændingsroman, "Jeg gjorde danerne frie", foregår i et Danmark, der har udviklet sig efter vikingeskikke og asatro fremfor kristendom og puritanisme. I Jelling forkynder landets grundsten, at Harald Blåtand gjorde danerne frie, og stenene er prydet med en thorshammer. Men da endnu en jellingesten med en stor kristusfigur på siden (den vi kender) dukker op af den midtjyske muld, viser det sig, at Danmark engang var endog meget tæt på at ende som en kristen nation. Landet går i chok. Danmark – vores Danmark – højdepunktet af civilisation, humanisme, demokrati og rationel tænkning, var millimeter fra at blive underlagt en ignorant mellemøstlig monoteistisk religion. Konsekvenserne ville have været rædsomme! Nyheden går verden rundt, og Jellingestenene – og landets førende runeforsker – bliver hvirvlet ind i en hæsblæsende historie om skruppelløse politikere, hemmelige agenter, islandske selvmordsterrorister og uforudsigelige kvindelige chefer. ‘Jeg gjorde danerne frie’ er sort satire i højt tempo, der med stort overskud og højt humør slår ud med arme og ben mod alt, hvad den kommer forbi

Jakob Brodersen (f. 1976) er uddannet journalist fra DJH i Aarhus og Danmarks Radio i Aabenraa.

Han arbejder freelance for en lang række virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder og beskæftiger sig især med forskning, udviklingsarbejde og bæredygtige energiløsninger.

Han debutterede som skønlitterær forfatter i 2015 med den religiøse og politiske satire "Jeg gjorde danerne frie", der foregår i et Danmark, der i nutiden er forblevet asa-tro, da det ikke blev kristnet under Harald Blaatand.

Første gang Minella ser den arrogante grev Fontaines Delibes komme ridende, kalder hun ham ‘djævlen til hest‘. Hans dramatiske udseende både skræmmer og fascinerer hende, og det bliver et skæbnesvangert møde for hende. Selv om han er en berygtet don juan, kan Minella ikke få ham ud af sine tanker, og han bliver midtpunktet i hendes liv.

Da greven ansætter hende som anstandsdame for sin flyvske datter, flytter hun med til Frankrig og brænder alle broer bag sig. Revolutionen ulmer, og Minella hvirvles ind i eventyr og dramatik… Men samtidig oplever hun en kærlighed, der er så stærk, at hun har svært ved at bryde op, skønt hendes eget liv er i fare, og den mand, hun elsker, utvivlsomt vil blive et af revolutionens første ofre.

Victoria Holt (1906-1993), pseudonym for Eleanor Alice Burford Hibbert, var en af verdens mest elskede og mest produktive forfattere i sin levetid. Hun begyndte allerede at skrive som 17-årig, og en række af hendes tidlige noveller blev trykt i London-aviserne. Det var dog romaner i den historiske genre, der gav det internationale gennembrud, og i dag er hendes romaner solgt i over 50 millioner eksemplarer verden over.

Et sløret fotografi og historien om en forbandelse er alt, hvad dr. Ben Kazin har at holde sig til, da han gør en fantastisk arkæologisk opdagelse. Under Zimbabwes røde jord ligger resterne af en hidtil ukendt civilisation. Men udgravningen forstyrres af terrorister, kærlighed og afsløringen af årtusinders hemmeligheder...
Bogen blev oprindeligt udgivet i 1972. Wilbur Addison Smith (f. 1933) er en britisk forfatter, hvis karriere indtil videre har strakt sig fra 1960'erne og frem til nu, hvor han siden 1990'erne har udgivet omtrent en bog om året.

"Krigens tid" er fjerde bind i den firedelte serie om den svenske konge Karl 12.s krigsplagede regeringstid. Efter endelig at være blevet genforenet med sin familie efter mange års krig, har Pilfelt besluttet sig for at lade krigens meningsløshed høre fortiden til og fokusere på sin familie i Sverige. Men der går ikke længe, før Kong Karl 12. endnu en gang har brug for løjtnantens hjælp en sidste gang.

Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen "Inga stormar än" i 1950. Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler den svenske konge Karl 12.'s regeringstid i starten af 1700-tallets Sverige; en periode præget af krig og nød, alt imens kongen har blikket rettet mod Tyrkiet. Serien består af følgende titler: "Heltenes tid", "Vredens tid", "De fire rytteres tid" og "Krigens tid".

"Denne røver, dette udyr, denne tiger blandt mennesker … hans karakter er en blanding af forfængelighed og gemenhed, af hovmod og nederdrægtighed; underfundighed, halsstarrighed og ondskab præger ham. I hans kolde, ubevægelige ansigt, der ligner jernmalm, synes der, når han er rolig, en indesluttet fortvivlelse, men når han kommer i affekt, ses en vild, dyrisk grusomhed … forvorpenhed og grusomhed forener sjældne forstandsegenskaber med en urokkelig karakter."

Sådan beskrev den anerkendte videnskabsmand Jens Veibel Neergaard Ole Kollerød, der i år 1840 blev henrettet for det bestialske mord på Lars Papirkusk. Neergaards beskrivelse af Ole Kollerød vakte den dannede overklasses frygt og fascination for dette smukke, intelligente uhyre, der var startet som simpel indbrudstyv og endt som morder.

130 år senere dukkede et manuskript op, der indeholdt Ole Kollerøds egen udlægning af historien skrevet fra hans fængselscelle, efter han var blevet dømt til døden. Ole Kollerøds erindringer giver samtidig et unikt billede af livet på bunden af guldalderens samfund. I "Ond skæbne" skildrer journalist og forfatter Niels Peter Juel Larsen Ole Kollerøds skæbne i romanform.

Niels Peter Juel Larsen (f. 1942) er mag.art. i litteraturvidenskab og har i en årrække arbejdet som journalist på Danmarks Radio. I 1985 forlod han Danmarks Radio og flyttede til Berlin, hvor han siden har levet som forfatter, journalist og reporter.

I tredje del af Sandra Gullands trilogi om Josephine bliver hendes ægteskab med Napoleon mere og mere lykkeligt, men parret kan tilsyneladende ikke få børn sammen. Hun har to fra sit første ægteskab og bebrejder sig selv deres barnløshed, mens presset udefra bliver større og større, da omgivelserne kræver en arving. Hvis Josephine ikke kan føde Napoleon en søn, må hun forskydes til fordel for en ung, fødedygtig, kongelig kvinde. Men Napoleon vil gøre alt for at beholde Josephine og i stedet adoptere en søn…

Sandra Gulland (1944) er en canadisk-amerikansk forfatter, som har skrevet historiske romaner om blandt andre Napoleon Bonapartes hustru Josephine og hoffet ved Ludvig XIV af Frankrig. Sandra Gullands romaner har opnået stor international succes og er blevet oversat til flere forskellige sprog.