Søgeresultater: 15

Efter Struensees henrettelse i 1772 regeres Danmark af kupmagerne: enkedronning Juliane Marie, hendes søn, arveprins Frederik, og kabinetssekretæren Ove Høegh-Guldberg. I 1784 begår den 16-årige kronprins Frederik – Christian den 7.s søn med Caroline Mathilde – et modkup, der vælter dette triumvirat. Tiden herefter præges af reformer. I 1788 underskriver statsrådet landboreformerne, som resulterer i stavnsbåndets ophævelse, der besegles ved nedlæggelse af grundstenen til Frihedsstøtten i 1792.

De to overlevende fra branden på Daneborg i 1771 er den purunge Karen Dane og hendes far Frederik. Karen kæmper med sin sorg og sit savn af faderen, der for det meste opholder sig i København. Det bliver derfor hende, der må styre genopbygningen af godset. Bøndernes hårde vilkår har hun set på nært hold, og hun er ikke i tvivl: De skal være frie! Karen er en ensom og særpræget pige, og undervejs må hun slås med kærlighedslivet – en dyb hemmelighed følger hende i årevis. Men ukueligt fortsætter Karen sin seje kamp for sin egen og sine bønders frigørelse.

SLÆGTEN er et historisk univers, som gennem den fiktive adelsslægt Dane fortæller Danmarkshistorien fra 1000-tallet til vor tid.
Dane-slægten møder alle de store personligheder og deltager i krige, intriger og begivenheder, som får afgørende betydning for historiens gang.
SLÆGTEN er udviklet af Det Historiske Hus.

Reformationen er gennemført, men tiden er endnu præget af striden mellem katolikker og protestanter og kampen mellem religionen og et nyt verdensbillede.
Johanne Dane bliver tidligt fascineret af stjernerne og astronomien, og et møde med den karismatiske astronom Tycho Brahe ændrer hendes liv. De to indleder et arbejdsfællesskab, hvor lidenskab og videnskab drives frem af hinanden.
Samtidig er Johanne enearving, og videreførelsen af Dane-slægten hviler derfor ene og alene på hendes skuldre. Hun lader sig gifte og får to børn, men drages af det videnskabelige liv på øen Hven, som Tycho Brahe har fået af kong Frederik II. Hvad Tycho Brahe ikke ved, er, at Johanne også er betroet en hemmelig mission af kongen, som har et storpolitisk mål med at etablere et astronomisk observatorium på Hven.

Efter Tycho Brahes død i Prag i 1601 står Johanne over for det sidste valg mellem kærligheden til astronomien og loyaliteten over for Tycho Brahe.

I år 1319 vender den unge Peter Dane hjem til Daneborg efter langvarige lægestudier i Paris. Da han ansættes som den nykronede kong Kristoffers livlæge, kastes han direkte ind i det storpolitiske spil om Danmark, og tiderne er barske. Ved Erik Menveds død er riget ruineret, og tyskernes voksende indflydelse skygger over by som borg. Peter står ved slægtens ed om at støtte kongemagten, skønt den trues af svig, grådighed og krig, og han er tro, både da Christoffers sønner forsøger at arve kronen, da Niels Ebbesøn stræber den kullede greve efter livet, og da Valdemar Atterdag rejser sig.

Alene står Peter ikke, for hans barndomsven og frænde, ridderen Ebbe Dane, bliver en hengiven følgesvend. Dog er det værste endnu i vente, og det er svært at turde elske og knytte bånd for den, som kun alt for godt kender til livets flygtighed, og Peters største kampe lader sig ikke vinde med våben.

Under Christian 7.´s udlandsrejse i 1768 udnævnes Struensee til kongens rejselæge. Struensee får en gavnlig indflydelse på kongen og lindrer han begyndende sindssyge. De knytter sig tæt til hinanden. Men Struensee tiltager sig magt, og inspireret af oplysningstiden begynder han at reformere administrationen. Samtidig indleder han et forhold til dronningen Caroline Mathilde. Hun besvangres, og hoffet gør oprør. Struensee arresteres og henrettes den 28.april 1772.Frederik Dane er vendt hjem fra dannelsesrejsen til Italien, hvor man også er optaget af oplysningstidens filosofi. På Daneborg forsøger Frederik at bryde med traditionerne og forny godsets drift. I København møder han Struensee, og deres tanker om fornyelse går hånd i hånd. I følelseslivet er Frederik splittet mellem sine drømme om den varme, italienske skønhed Stella og sin kølige hustru Anna, der ikke føder ham den ønskede arving til Daneborg. Hævner guderne sig? Kun én arving er tilbage - en umyndig pige.

I oktober 1517 slår munken Martin Luther et dokument op på en kirkedør i Wittenberg. Med sin kritik af den katolske kirkes handel med aflad udløser han reformationen. Esben Magnussøn Dane er tilfældigvis i byen og stifter som en af de første bekendtskab med Luthers revolutionerende tanker - tanker, der skal få afgørende indflydelse på hans eget liv.

Brødrene Esben og Erland er, ligesom forfædrene i slægten, tro tjenere for kongemagten. Esben følger Christian 2. gennem dramatiske tider, han oplever det Stockholmske blodbad, og gennem sin ven Hans Tausen kommer Esben til at spille en afgørende rolle for Danmark i de kritiske år. Han står midt i de voldsomme stridigheder, der leder frem til en af de største omvæltninger i Danmark nogensinde - reformationen. Mens én bror vælger Luthers lære, fastholder den anden den katolske tro. Kan blodet forene, hvad troen har splittet.

Første bind i Danmarkskrøniken om den opdigtede adelsfamilie Dane, som etableres for læseren i form af stamfaderen Valdemar Dane, der som 52-årig overværer skrinlæggelsen af Knud den Hellige i Odense. Han vælger dagen til at fortælle sin søn om deres stolte fortid og om sine ungdoms år i England, hvor han i 1069 blev efterladt af en dansk flåde, der forsøgte at gå i land på Yorkshires kyst.

Romanen skildrer Valdemars ufrivillige englandsophold og de dramatiske hændelser, som giver ham tilnavnet "The Dane" - heraf slægtsnavnet. Efter en årrække ankommer den danske kongebror, Knud, og under en plyndring af domkirken i York redder Valdemar kongens liv, en bedrift, der sikrer ham magt, position og ære. Valdemar slår sig sammen med Knud på hans rejse til bl.a. Flandern og står også ved hans side, da Knud efter et opgør redder sig regeringsmagten hjemme i Danmark.
Vi følger Valdemars tilværelse, hans virke og kærlighedsliv som hirdmand for kong Knud og som menneske i en brutal, men også romantisk tid. Mellem krig og kærlighed iværksætter Valdemar bl.a. byggeriet af Danegård - hovedsædet på det frugtbare Sydfyn, der kommer til at danne rammen om fremtidens dramaer i slægten Danes historie.

"Danmarkshistorie i romanform: spændende skildring af mordet på Knud den Hellige i Odense i 1086 – oplevet og fortalt af kongens tro væbner Valdemar, stamfader til slægten Dane."
- Litteratursiden

Det store kup udspiller sig i tiden omkring det statskup, kong Frederik III foranstaltede i 1660, hvor Danmark lå i økonomiske ruiner efter svenskekrigene. En ny kongelov blev skrevet under. Den indebærer, at kongen får den absolutte magt, samt at kongens førstefødte drengebarn bliver tronarving. Enevælden er indført.

Vi følger Valdemar Danes personlige løbebane. han er adelsmand på godset Daneborg på Fyn og blandet kongens nærmeste rådgivere og meget konge- og autoritetstro. Livet er dog ikke uden konflikter, og hos hans datter og to sønner lurer et faderopgør. Ditlev, som den ældste, og Birger, som den yngste, placerer han i skriverstillinger, henholdsvis i København og i Odense. Ditlev bliver assistent for rigskansleren Griffenfeld, og Birger stikker senere til søs mod De vestindiske Øer. Uenigheder mellem Ditlev og Valdemar om Griffenfelds metoder udvikler sig til et årelangt fjendskab mellem far og søn, men da Griffenfeld afsløres og dødsdømmes, går Ditlev i forbøn hos ham hos kongen. Valdemar indser da, at Ditlev har handlet heltemodigt og overdrager ham Daneborgs sværd.

SLÆGTEN er et historisk univers, som gennem den fiktive adelsslægt Dane fortæller Danmarkshistorien fra 1000-tallet til vor tid. Dane-slægten møder alle de store personligheder og deltager i krige, intriger og begivenheder, som får afgørende betydning for historiens gang. SLÆGTEN er udviklet af Det Historiske Hus.

Magnus Dane er født og opvokset på Orkney, efter hans far og bedstemor blev landsforvist til de forblæste øer af kong Christoffer 3. Magnus er en rastløs og eventyrlysten dreng, som har fået nok af den nordatlantiske tåge. Han drømmer om havet, om at stævne ud og sejle til fjerne og ukendte destinationer, og om at se det Danmark og den farmor, han aldrig har kendt og kun sjældent har hørt om fra sin far. Drevet af udlængsel sniger han sig, i en alder af kun 11 år, om bord på et skib med retning mod Danmark.

Men fantasierne om Danmark og slægtsgården brister, og Magnus vil videre ud i verden. Da han i 1479 første gang stifter bekendtskab med Christoffer Columbus, ser drømmen ud til endelig at blive til virkelighed. Men kan Magnus Dane forene sin eventyrlyst med slægtens forpligtelser på Daneborg?

I 1292 bliver Cæcilie Dane voldtaget af sin onkel Janus og forlader slægtens hovedsæde Daneborg i skam. Bruddet med familien bliver begyndelsen på en vanskelig personlig færd. Hun efterlader sin nyfødte søn i kloster og tvinges til at opretholde livet gennem mænds gunst. På Søborg Slot møder hun den karismatiske ærkebisp Jens Grand, der ligger i bitter strid med kong Erik Menved i en magtkamp, som må afgøres af pave Bonifacius i Rom. Som ærkebispens frille følger Cæcilie med på lange rejser til fjerne egne, men savnet efter sønnen nager hende. Hun plages samtidig af en konflikt mellem kroppens erfaringer og en stærk religiøsitet og skyldfølelse. Misbrugt af mænd og knuget af anger må Cæcilie foretage en række svære valg, før Daneborg endnu en gang er sikret en arving.

I 1412 ligger Norges dronning og hele Nordens herskerinde, Margrete den Første, for døden på et skib i Flensborg fjord. Ved hendes dødsleje våger den 15-årige Sofie Dane, oldebarn af livlægen Peter Dane, og nu det unge overhoved for sin slægt.

Her må den unge pige løfte arven efter sine forfædre, da hun lover den døende regent at støtte hendes stedsøn, kong Erik af Pommern. Som kongens frille kommer Sofie over de næste årtier tættere på kongemagten end nogen anden Dane tidligere har været. Da hun i dyb hemmelighed føder kongens uægte søn, lærer hun i sandhed den største kærlighed og det største had at kende.

Hun oplever oprør, krig og store omvæltninger, hun følger kongen på rejser til fjerne egne. Den tankeløse unge pige vokser med sine opgaver og lærer, at det ikke altid er så enkelt at skelne godt fra ondt.

I Gunhilds kamp følger vi stamfaderen Valdemar Danes barnebarn, Gunhild, og hendes kamp for at vinde respekt og fodfæste i en mandsdomineret verden. Hun er dog ikke helt som andre kvinder, eftersom hun er blevet opdraget som en dreng og trænet som en mand. Da Gunhilds far, Svend, dør og hendes fremtidsudsigt er et arrangeret ægteskab med en forhadt fætter, flygter hun stolt sammen med barndomsvennen Toke og den unge prælat, Absalon - den senere ærkebiskop, kendt som Københavns grundlægger.
Trekløveret slutter sig hurtigt til kredsen omkring Valdemar den Store, søn af Knud Lavard, som Gunhilds far både var knyttet til gennem sin fortid og sit blod. Og da slaget skal stå, om hvem der skal være Danmarks konge, støtter også Gunhild Valdemar i kampen mod rivalerne Sven og Knud.

Det er Christian IV´s storhedstid. Udadtil er det en turbulent periode, hvor Danmark mere eller mindre uafbrudt ligger i krig med Sverige og kejseren i Tyskland. Samtidig er Christian IV den store byggemester, som iværksætter Københavns arkitektoniske opblomstring, som Jørgen Dane inddrages i.

Tvillingerne Jørgen og Christian Dane er forskellige som nat og dag. Hvor Christian uddanner sig til officer og vier sit liv til kongelig tro tjeneste, er Jørgen drømmeren og perfektionisten, der får stigende anerkendelse som arkitekt og kunstner. Hvor Christian tidligt gifter sig og stifter familie, er Jørgen omgivet af kvinder uden at kunne finde den rette, der kan fastholde ham ud over øjeblikkets lyst. Christians familie bliver Jørgens holdepunkt og grund til at fastholde Daneborg som bolig - særligt niecen Rose bliver hans øjesten, da hun fra en tidlig alder viser kunstneriske evner. Da Jørgen får til opgave at portrættere Kirsten Munk for Christian IV, bliver han alvorligt udfordret. Enestunderne med Kirsten Munk fører dog hurtigt til mere og andet end kunst.