Søgeresultater: 8

Året er 1052, og Svend Estridsøn er blevet konge af Danmark. Folk falder på knæ for ham, hvor end han går, men bag hvert hjørne gemmer der sig en forræder, der stræber efter hans livs. Lensherre Fenge Blintsko er en af dem; han udråber sig selv til biskop og går nu målrettet efter kongens magt.

I "Vindenes Alter" møder vi også Regnar, som er hirdmand i kongens hær, og hans kæreste Blia, der holder hus for høvedsmanden Kløs Molrik i Hestenæs. Parrets skæbne fletter sig ind i kongens, og de står som repræsentanter for livet i starten af det andet årtusinde.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

Tvet Pode er søn af storbonden Smert Pode fra Blåthested. Han lever et dejligt liv, tæt knyttet til munken Anselm, der tager ham med ud i skoven at samle helende urter og med på sygebesøg, når han spreder ordet om Hvide Krist.

Men Tvets liv ændrer sig uigenkaldeligt, da han forelsker sig i pigen Hvidelil. De to unge mødes i skjul, men efter et stykke tid beslutter Tvets far for at gifte sig igen, og han har udset sig Hvidelil som sin brud. Tvet kan ikke håndtere situationen, og inden længe ender det med, at han må flygte fra gården…

Byen Bråthested (Hadsund) er blevet ødelagt af ransmænd, og sammen med sin kæreste Blia og munken Anselm rejser stormanden Regnar til Hestenæs (Horsens).

Men Hestenæs er præget af ganske andre skikke og love, end de tre er vant til, og byen holdes i et jerngreb af den nådesløse tyran Kløs Molrik. Munken Anselm forfærdes over synet af en kvinde, der trækkes omkring i et bur, mens folk håner hende og spytter på hende. Hun har bedrevet hork og, som skik er, skal hun brændes på bålet.

Både Anselm og Regnar vil have forandringer i Hestenæs og befri befolkningen fra Kløs Molriks herredømme, men de er dybt uenige om metoderne, der skal anvendes: Anselm prædiker kærlighed og tilgivelse i Kristi navn, men Regnar mener, der skal drastisk handling til for at rense ud i byen…

"Gudernes Død" er andet bind i Ole Henrik Laubs saga om Danmark på Svend Estridsøns tid. Alle bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

I år 1061 sidder Svend Estridsøn på den danske trone, men på Ræveborch har den rige og mægtige Jekkel Storch endnu den ubestridte magt. To hustruer har han lagt i graven, og nu er hans øje faldet på Ylke Flenge fra nabogården. I mellemtiden dukker den unge pige Greti op, som påstår at være hans datter – men kan det nu også passe? Jekkel har jo ikke set sin datter, siden hun var barn.

Samtidig gør hans søn, Emmel, oprør, og faren ser ingen anden mulighed end at smide ham i fangekælderen. Da Emmels ven udfordrer Greti til tvekamp, spidser situationen endnu mere til på Ræveborch.

Første bind i Danmarkskrøniken om den opdigtede adelsfamilie Dane, som etableres for læseren i form af stamfaderen Valdemar Dane, der som 52-årig overværer skrinlæggelsen af Knud den Hellige i Odense. Han vælger dagen til at fortælle sin søn om deres stolte fortid og om sine ungdoms år i England, hvor han i 1069 blev efterladt af en dansk flåde, der forsøgte at gå i land på Yorkshires kyst.

Romanen skildrer Valdemars ufrivillige englandsophold og de dramatiske hændelser, som giver ham tilnavnet "The Dane" - heraf slægtsnavnet. Efter en årrække ankommer den danske kongebror, Knud, og under en plyndring af domkirken i York redder Valdemar kongens liv, en bedrift, der sikrer ham magt, position og ære. Valdemar slår sig sammen med Knud på hans rejse til bl.a. Flandern og står også ved hans side, da Knud efter et opgør redder sig regeringsmagten hjemme i Danmark.
Vi følger Valdemars tilværelse, hans virke og kærlighedsliv som hirdmand for kong Knud og som menneske i en brutal, men også romantisk tid. Mellem krig og kærlighed iværksætter Valdemar bl.a. byggeriet af Danegård - hovedsædet på det frugtbare Sydfyn, der kommer til at danne rammen om fremtidens dramaer i slægten Danes historie.

"Danmarkshistorie i romanform: spændende skildring af mordet på Knud den Hellige i Odense i 1086 – oplevet og fortalt af kongens tro væbner Valdemar, stamfader til slægten Dane."
- Litteratursiden

"De går i viking!" Kian kunne ikke få det sagt hurtigt nok, inden han lukkede døren efter sig til den lille hytte. Salvie løftede hovedet. Hun ammede spædbarnet. Vladim rynkede brynene og gjorde plads til Kian. Han sad på et af de hårde træstykker, som var lagt hele vejen rundt langs grubehusets gulvkant.

Kian, Vladim og Salvie er trælle på en storbondes gård. En dag tager de fleste våbenføre og frie mænd i viking. Det giver visse muligheder for trællene ... hvis de tør bruge dem. Den danske forfatter Lars Holmgaard Jørgensen (f. 1952) fik sin litterære forfatterdebut med bogen "Næste sommer" 1982. Han er oprindeligt uddannet skolelærer, men har efter sin debut udgivet adskillige bøger for både børn og voksne; heriblandt "Ulve i oktober" (1988) og "Af banen!" (1983).

Kriger og ransmand Bodja lægger krigen bag sig og bosætter sig med sine fæller ved en østjysk fjord for at rydde skoven og dyrke jorden. Landsbyen bliver hurtigt stor og trives, men åndeligt tørster dens indbyggere. De tror ikke længere rigtigt på de gamle guder. Måske er det derfor, det lykkes munken Anselm omsider at få opført en kirke i byen, hvor han kan prædike den hvide Krists ord om fred og kærlighed. Bogen følger også høvdingesønnen Bråthe, der vokser op med trællesønnen Regnar, der modvilligt må se sin elskede Blia blive giftet bort til en gammel, rig handelsmand.

"Vibens Skrig" er første bind i Ole Henrik Laubs saga fra Svend Estridsøns tid.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

"Laub har gjort sit forarbejde til denne historiske roman: Her er brogede billeder af plyndringstogterne, og her er beskrivelser af tidens sæder og skikke med hingstekampe og dueller, alt sammen med til at give bogen farve og liv." – Nordjyske Stiftstidende

Vi skriver år 1061, og den unge enkefrue Kyrsti er på vej til Ræveborch, hvor hun skal indgå et arrangeret ægteskab med borgens ejer. Kongen, Svend Estridsøn, har bestemt, at enkefruen og hendes to børn skal ledsages af hans skatteopkræver på vejen fra Skanderborch til Ræveborch, mens hirdmændene Nilaus Fylgje og Svøgge Skunk skal beskytte selskabet.

Men i de jyske skoves dyb går det alligevel galt. En røverbande anført af slynglen Hanekam angriber selskabet og tager Nilaus og børnene til fange. Skatteopkræveren slipper væk med skatten – og med enkefruen, som kun stoler på hirdmanden Nilaus, som er faldet i røvernes hænder. Skovene lukker sig om familiens skæbne, mens enkefruen holder vejret.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

"Det historiske miljø er på plads, og man fornemmer tydeligt, at tiden er en overgangsperiode, hvor Kristendommen og den gamle tro står side ved side, mens de kæmper om magten." – Nordjyske