Søgeresultater: 31

Da 2. verdenskrig sluttede i 1945, opstod der hos de fleste danskere et spontant ønske om et opgør med ‘de fem onde år’. Et ønske om at afreagere. Disse stærke følelser i befolkningen blev til fulde imødekommet i "De røde enge" – bogen fik en fantastisk modtagelse. Og senere blev også filmen under samme navn en øredøvende succes med skuespilleren Poul Reichhardt i hovedrollen.

De røde enge er en ægte modstandsroman om unge danskere i kamp mod tysk vold og overmagt. Ved hjælp af dødsensfarlige sabotageaktioner søger en lille, desperat gruppe frihedskæmpere at befri Danmark fra nazisternes åg. Men De røde enge er mere end blot spænding – den er et studie i psykologisk forståelse for mændene bag krigens barske håndværk.

Så længe der er krig i verden, lige så længe vil De røde enge forblive brændende aktuel! Ole Juul (1918-2009) var en dansk journalist og forfatter, der arbejdede som korrespondent i Norge, Finland og Tjekkoslovakiet under 2. verdenskrig. På grund af sit arbejde for modstandsbevægelsen måtte Juul i 1943 flygte til Sverige, hvor hans første bøger blev udsendt. Juul bevægede sig inden for mange forskellige genrer lige fra serien af drengebøger om Jesper til rejselitteratur og voksenromaner.

"Neden for klitrækken falder Vesterhavets aldrig ophørende bølgeslag mod stranden, hiver og slider i den sandede kyst under tunge suk; men ellers er her stille."

Stilhed før et stort slag lyder altid særligt stille, og sådan er det også i dette tilfælde. Natten mellem den 29. og 30. august 1944 oplevede nordjyderne nemlig et voldsomt slag i luftrummet ovenover dem.

I "Mørkets vrede" skildres det barske slag i seks afsnit, hvor synsvinklen skifter mellem set både tyskere og britere, piloter og landjordens lytteposter.

En sabotørs bekendelser: Per Mortensen begyndte i 1943 sammen med andre unge at sabotere danske fabrikker, der bidrog til den tyske krigsindustri. Sabotørerne blev en del af BOPA og stod for nogle af besættelsens mest spektakulære sabotageaktioner.

"Hjerterfri" er historien om fem voksne søskende og deres tre kusiner, og deres liv og skæbne mellem 1931-45. Romanen er den selvstændige fortsættelse til "Døtre og elskerinder" og "Søstre og brødre" og udgør trilogiens sidste bind.

Birgitte Livbjerg (f.1940) er en dansk romanforfatter, digter, dukkeføre, scenograf og teaterinstruktør. Hun blev født på Frederiksberg og voksede op i Kgs. Lyngby nord for København. Hun har gået på både Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet i Paris, og har en uddannelse som scenograf og instruktør fra Statens Scenekunstskole (tidl. Statens Teaterskole). Hendes engagement i dansk teaterliv er meget unikt, da hun i flere år arbejdede som dukkeføre ved børneteateret Det Lille Teater i København. Birgitte Livbjerg debuterede som digter i 1978 og som romanforfatter i 1983.

Birgitte Livbjerg har modtaget adskillige arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond i løbet af sin karriere.

I onde tider vælger kærligheden sine egne veje.

Når krigen slutter er et stykke lokal Danmarkshistorie fortalt af Bent Haller. Edith har netop fået en tjenesteplads hos mejeristen i Bangsbostrand, da 2. Verdenskrig bryder ud. Det lille samfund vågner op til en ny virkelighed, hvor alle må sno sig for at tilpasse sig besættelsesmagtens lune. Frederikshavn bliver et knudepunkt i krigen, hvor tyskerne kan transportere deres tropper videre nordpå. Edith forsøger at forsætte livet på bedste vis, hun tager ud og danser og forelsker sig. Som altid går kærligheden sine egne veje. Edith forelsker sig i den østrigske soldat Helmut, hvilket får store konsekvenser for resten af hendes liv. For en dag slutter krigen, men slutter den også for Edith?

Når krigen slutter er et indblik i de skæbner, der både under krigsårene, men i særdeleshed også efter, måtte leve og bearbejde det traume, krigen havde sat.

Bent Haller er selv vokset op i området omkring Bangsbostrand. Han er opvokset i efterkrigstiden og kender derfor helt personligt til, hvordan krigsårene prægede lokalsamfundet og dets indbyggere. Når krigen slutter er samtid et romanportræt af Bent Hallers mor.

Bent Haller (f.1946) er forfatter til mere end 100 bøger både for voksne, børn og unge. Han har udgivet erindringsromanen Det man husker (2015) og Abelone på Bangsbo (2017), baseret på hans oldemors historie.  

AUTENTISK ROMAN OM FLUGTEN I OKTOBER ’43.

Jøderne i Husaby er en usædvanlig roman. Forfatteren, OTTO GELSTED (1888-1968), var højt estimeret dansk digter, kritiker og oversætter. Som kommunist og anti-nazist måtte han flygte over Sundet i oktober 43 og levede som flygtning i Sverige.

Hér nedskrev han, dag for dag, reportageromanen Jøderne i Husaby, den eneste roman han nogensinde skrev. Bogen udkom på svensk i 1944 og på dansk i 1945 under titlen Flygtninge i Husaby.

Som reportageroman og dokument ligner den ikke noget andet i dansk litteratur; det særlige er at en stor digter på flugt havde overskud til at fastholde dramaet og miraklet i oktober 1943, mens det udfoldede sig.

Bogen er forsynet med indledning af HANS HERTEL, professor i litteratur og prisbelønnet forfatter til en lang række bøger, senest den anmelderroste Poul Henningsen-biografi (2012). I indledningen udfoldes Gelsteds glemte biografi og det vitale emigrantmiljø i Sverige på grundlag af breve og andre nyfundne kilder. Otto Gelsted (1888-1968) var dansk forfatter, kritiker og oversætter med en central placering især i mellemkrigstidens kunstneriske og politiske miljøer.

Det er 1944. Det sidste år under besættelsen. Tyske soldater spankulerer rundt med skarpladte våben. Der er folkestrejke, jernbanesabotage og Gestapo-aflytninger. Chokolade, kaffe, cigaretter og strømpebukser er ikke til at skaffe. Nede i gården, hvor 11-årige Peter, Arnold, Maj Britt og Claus leger, er krigen både fjern og uvirkelig. Men for de voksne beboere i Ryparken vil krigen ingen ende tage. Besættelsen har ellers skabt et fælleskab mellem mennesker, der i fredstid lever efter de skarpt optrukne linjer, klasseskellene dikterer. Der er Maj Britt, hvis far er kommunist og med i noget mod tyskerne; Peter hvis mor tit ønsker sig meget langt væk fra sin pigeglade mand; Arnold, hvis mor er jøde og er flygtet over Øresund i en lille fiskerbåd, og Claus hvis ingeniør-familie læser Politiken og i virkeligheden slet ikke passer ind.

Carsten Clante har med Når krigen er forbi, begået en fin roman om at være uskyldig, mens krigen træder helt ind ad døren, og giver interessant billede af de fleste danskeres liv under besættelsen.
Carsten Clante (f. 1934). Forfatter og tidligere indenrigsredaktør på DR. Medredaktør på magasinet KulturNyt, og instruktør af dokumentarfilmene "Den hårde sandhed" om Tage Skou Hansens forfatterskab, og "Der er stof i os" om narkomani. Han er forfatter til fire romaner, bl.a. "Når krigen er forbi" (1982) og "Klassen (2006)

På bedste fiktive vis iscenesættes her en selvbiografi skrevet af den tyske rigsbefuldmægtigede, Dr. Werner Best, i Danmark under besættelsen. Heri beskriver han samarbejdspolitikken, mens han samtidig ihærdigt forsøger at fralægge sig ethvert ansvar for Holocaust. Vilhelm Topsøe, født 1944, dommerfuldmægtig og forfatter. Han udgav den politiske biografi "Poul Sørensen og dansk politik 1960-70" i 1972 og fik skønlitterær debut året efter med romanen "Dømt". Han var medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti 1986-87 og debuterede i disse år også som dramatiker. Derudover var han kronikredaktør og lederskribent ved Berlingske Tidende i 1987-88, senere blev han også tilknyttet Weekendavisen og B.T.

64 korte tekster, som danner et samlet forløb, der beskriver en ung kvinde og hendes hverdag i det krigsramte københavn. Bevægende og næsten besættende tekster, som ganske kort og ekstremt præcis rammer læseren og giver dyb indsigt i den unge kvindes gøren, laden og følelser. Ganske kort beskrives hverdagen under 2. verdenskrig på en måde, som man føler, at man selv er tilstede.
Thorstein Thomsen henvender sig med denne billedroman, som både er poetisk og nøgtern til de unge voksne, fra 14 år og op. Thorstein Thomsen har en lang række roste børne- og billedbøger bag sig. Han udgav sidste år den anmelderroste voksenroman, "Sne på hendes ansigt" og i år "At elske Charlotte".

Flødeskumsfronten var Adolf Hitlers navn for mønsterprotektoratet Danmark. Peter H. Fogtdals bestseller er baseret på en virkelig historie.

Andreas Spiess er en østrigsk soldat, der er udstationeret på den jyske hede under besættelsen, hvor han er en tilsyneladende venlig og humanistisk kommandant i en lille tyskerforlægning. En dag møder han byens eneste jøde, David Huda (forfatterens morfar, der var hovedperson i Drømmeren fra Palæstina). Der opstår et venskab mellem den østrigske løjtnant og den jødiske bonde - en venskab, der kan få alvorlige konsekvenser for dem begge.

Men er Spiess så fin i kanten, som vi tror? I en lang række tilbageblik følger vi østrigeren i Berlin, hvor han skrev propaganda for Det Tredje Rige. Dertil kommer, at han har arbejdet for en af de mest frygtede nazister, Reinhard Heydrich, og været en brik i Gestapos forfølgelser af jøder, katolikker og astrologer - og langsomt ændres billedet af den unge løjtnant.

Flødeskumsfronten veksler mellem Danmark, Det Tredje Rige og Østfronten og er en tankevækkende roman om, hvordan almindelige mennesker kan blive indfanget af ondskab og begå afskylige handlinger - en fortælling om propaganda, opportunisme og kampen for at bevare sin menneskelighed i en hård tid.

Peter H. Fogtdal har skrevet 12 romaner (bl.a. Zarens dværg, Drømmeren fra Palæstina, Flødeskumsfronten og Skorpionens hale), to tv-spil og massevis af satiretekster til radio og tv. Han er uddannet dramatiker og har før arbejdet som skrivelærer, astrolog, radiovært og satiriker. Peter H. Fogtdal vandt i 2005 den frankofone litteraturpris for Le Front Chantilly (Flødeskumsfronten), som ydermere er udkommet i Portugal og fire andre lande. Zarens dværg er solgt til bl.a. USA, Frankrig og Portugal.

"Temaet, som behandles i en suveræn balance mellem historicitet og fiktion, er det uopslidelige spørgsmål om det ondes opkomst. Velskrevet, velunderbygget, vedkommende." Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, Årets bedste bøger, 2001

"Så gribende og hjerteskærende, at det er lige før man tror, at Fogtdal har været til stede ... Flødeskumsfronten er et grumt læsestykke i, hvordan et diktatur kan erobre folkesjælen indefra og korrumpere moralen." Holger Ruppert, BT Peter H. Fogtdal (f. 1956) er forfatter til en lang række romaner, bl.a. bestsellerne Zarens dværg, Flødeskumsfronten, Drømmeren fra Palæstina og Lystrejsen. Flere af dem er udkommet i udlandet. Han vandt den frankofone litteraturpris i 2006 for Le Front Chantilly (Flødeskumsfronten). Er uddannet dramatiker, har skrevet to tv-spil til DR og har arbejdet som satiriker på P3 samt som skrivelærer på Portland State University i Oregon, hvor han har boet siden 2005.

"Mine radikale krigsdagbøger" er historien om Lars, der er lærling i en lille lokal boghandler i en provinsby under anden verdenskrig. Lars lever som enhver anden ganske almindelig og harmløs borger. Lige indtil han en dag bliver viklet ind i et spind af politiske agendaer, der involverer både modstandsbevægelsen og gestapo, og Lars må pludselig kæmpe for ikke blot at finde sig selv, men også holde fast i sine egne værdier, selvom hans verden bliver mere og mere kaotisk. Den danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.

Madalina er 17 år, da hun i 1942 forlader det krigshærgede Tyskland sammen med sin danske mand, Jens. Jens har malet et billede for hende af et Danmark, hvor der er masser af mad, glade søde mennesker, ingen nazister, tvang eller undertrykkelse. Men da den unge pige kommer til Danmark, hvor hun skal tage sig af Jens’ treårige søn, møder hun et land, hvor der ikke er megen hjælp at hente for en ung tysk pige, der ikke kan et ord dansk. Hun må selv finde ud af, hvordan man klarer sig i det nye samfund, der viser sig at være langt fra det paradis, Jens har beskrevet.

Nyhederne om tæppebombningerne af hjembyen Stettin, hvor hele hendes familie endnu befinder sig, rammer hende hårdt, og i takt med at krigen går sin gang og efterhånden lakker mod enden, bliver Madalina mere og mere splittet mellem sin tyske familie og sin danske.

"Overbevisende roman af Britta Helbek. Kursen må ligeledes være sat mod en ny roman. Og den skal være velkommen. Helbek skriver med autentisk virkende og atmosfæreladet realisme. Historien, der fortælles, er nærværende og befolket af personer, der har umiddelbarhedens liv i sig." – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.