Søgeresultater: 40

"Hjerterfri" er historien om fem voksne søskende og deres tre kusiner, og deres liv og skæbne mellem 1931-45. Romanen er den selvstændige fortsættelse til "Døtre og elskerinder" og "Søstre og brødre" og udgør trilogiens sidste bind.

Birgitte Livbjerg (f.1940) er en dansk romanforfatter, digter, dukkeføre, scenograf og teaterinstruktør. Hun blev født på Frederiksberg og voksede op i Kgs. Lyngby nord for København. Hun har gået på både Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet i Paris, og har en uddannelse som scenograf og instruktør fra Statens Scenekunstskole (tidl. Statens Teaterskole). Hendes engagement i dansk teaterliv er meget unikt, da hun i flere år arbejdede som dukkeføre ved børneteateret Det Lille Teater i København. Birgitte Livbjerg debuterede som digter i 1978 og som romanforfatter i 1983.

Birgitte Livbjerg har modtaget adskillige arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond i løbet af sin karriere.

Mens dagligdagen går sin gang for beboerne i kvarteret omkring Borger- og Adelgade i København i besættelsesåret 1943, kontrollerer nazisterne enhver borgers gøren og laden i mindste detalje. Det bliver tydeligt at terrorregimet bor i hver en sprække – og at der må trædes varsomt.

Kollektivromanen "Den sovende by" er den tredje i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

"Da bilen standsede, vidste Pelle, at det var Gestapo. Ingen andre ville holde lige foran huset. Det ville være et groft brud på ordrerne. Han stod ud af sengen. Trods det lange sygeleje var han stærk nok til at gå hurtigt over gulvet og hen til vinduet. Han stillede sig i skjul bag gardinet. Det smertede i hans ryg, hvor Schalburgmandens kugle for en måned siden gik ind. Men han var stærk nok til at de ikke fik ham. De ville aldrig få ham, havde han sagt. Ikke levende. Og han havde bagefter tænkt, at man skal være varsom med hvad man siger, for han havde ikke tvivlet på, at sådan ville det gå. Skjult selvtillid var ikke det mest karakteristiske ved ham."

En roman om den unge mand Pelle, der er en aktiv del af modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt. Men Pelle ejer ikke samme ukuelige optimisme og dumdristig som flere af hans kammerater. I stedet har tvivlen et voldsomt tag i ham. En tvivl, der ofte virker en som snubletråd på den evige flugt fra forfølgerne. Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87). nHans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.nn

I begyndelsen af anden verdenskrig tager den københavnske kvinde Fiona en lille jødisk pige til sig for at tjene lidt ekstra penge. Betalingen ser hun aldrig, men alligevel beslutter hun sig for at beholde pigen Rine hos sig. Men efterhånden som krigen udvikler sig og nettet strammes om de danske jøder, står Fiona pludselig i sit livs dilemma. Skal hun sætte sit eget liv på spil for at hjælpe Rine? Eller skal hun forholde sig passivt og blot håbe på det bedste? Agnes Jelhof Jensen var en dansk-canadisk forfatter med jødisk baggrund. Hun blev født på Frederiksberg, men efter Anden Verdenskrig emigrerede hun og hendes familie til Canada. Agnes Jelhof Jensen har skrevet flere bøger om sine barndomserindringer og om de svære år i Danmark og Canada under og efter krigen. Hun døde i 2007.

Lille Sven er en dokumentarisk roman baseret på den sande fortælling om frihedskæmperen Søren Lauritzen, kaldet Lille Sven, der var medlem af BOPA fra 1943 til '45. Forfatteren er gennem Lille Svens familie kommet i besiddelse af en dagbog og andre dokumenter og har ført samtaler med tidligere modstandsfolk, der kendte ham.

Romanens fortæller er rent fiktiv - en livsstilssyg reklamemand, der voksede op i samme rabarberkvarter i Vanløse som Lille Sven. Hvor Lille Sven valgte modstandsvejen, valgte fortælleren - i kraft af sin far - sortbørsen.

I romanens begyndelse får vi en bred og episk beskrivelse af den børnerige og socialt ambitiøse familien Lauritzens liv i førkrigstiden. Faren er tobakshandler, gangbesværet og pater familiaris af den gamle skole. Søren er allerede ved fødslen væsentlig mindre end sine trillingesøstre. Han er en rask dreng, men ikke boglig og må gå hele to klasser om.

Da han får en læreplads, begynder hans unge liv for alvor at få retning. Drevet af drømmen om at lykkes i sin fars øjne og en voksende modstand mod besættelsesmagten træder han ind i BOPA i midten af 1943. Hurtigt bliver han kendt for sin ro og præcision selv i pressede situationer. Som attenårig ligner han stadig en uskyldig tolvårig, og derfor sendes han ofte forud for en aktion ind for at narre fjenden. Som tiden går, vokser drømmen om at lede sin egen aktion. Virkeliggørelsen af denne drøm bliver dog Lille Svens endeligt: Den 16. februar '45, få måneder før freden, bliver han skudt af Gestapo på en benzinstation i Vanløse.

Med tiden er en familiekrønike, der begynder i 1938, hvor tømrerlærlingen, Finn, ser en ung pige stå med sin cykel på hjørnet af Ågade. Ellen, hedder hun. Han kan ikke glemme hende igen. Ihærdigt søger han efter hende, og de bliver forelskede. Men krigen kommer og gør livet svært. Ellen og især Finn drømmer om at leve et andet og bedre liv end forældrenes. De kæmper for at klare sig bedst muligt i hverdagen, men overrumples af tab og sorger, der får Ellen til at vakle. Men deres handlekraft og energi er stor, samtidig med at de formår at skabe en særlig ånd af gæstfrihed omkring sig. Den dybe kærlighed til hinanden, sammenholdet i familien og gode venner bærer dem fremad. Anne Hjælmsø skriver gribende om livets svære spørgsmål, og hvordan parforhold og kærlighed bliver udfordret. Anne Hjælmsø er cand. mag i Nordisk Litteratur. Slægtsromanen Med tiden er hendes femte skønlitterære bog. Anne er aktiv i det litterære miljø og holder ofte foredrag om sine værker.

København, marts 1945, og i besættelsens sidste dage hersker kaotiske tilstande. I et pengeskab i kældrene under Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, ligger tegningerne til konstruktionen af en atombombe, der ikke alene kan bestemme krigens udfald, men også få kolossal betydning for magtbalancen i verden.Russerne aktiverer deres dygtigste agent: frihedskæmperen Asta Neergaard fra den danske modstandsgruppe BOPA. Men også de allierede kender til tegningerne og indsætter faldskærmsagenten John Landau, som har en afgørende viden. Om få dage vil englænderne igangsætte den mission, der skal lægge Shellhuset i ruiner: operation KarthagoI et nådesløst kapløb mod tiden kastes Asta og John ind som brikker i stormagternes spil – og de er tvunget til at samarbejde, selv om de ikke stoler på hinanden. Med KARTHAGO har Steffen Jacobsen skrevet en imponerende historisk spændingsroman, der strækker sig fra 1945 til 1976 og som ligger i naturlig forlængelse af den anmelderroste bestseller DA BLEV JEG DØDEN fra 2017 om Niels Bohr og atombombens tilblivelse.

København, forår, 1945. Den danske modstandsbevægelse er i knæ. En række af de ledende danske frihedskæmpere sidder fanget i Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København, hvor de dagligt udsættes for tortur. Med mindre englænderne løber den enorme risiko, det er at bombe midt i en venligtsindet storby, risikerer hele den danske frihedsbevægelse at bryde sammen. Nazisterne frygter, at Royal Air Force vil angribe, og har derfor placeret fangerne som menneskelige skjold øverst oppe på 6. sal – og dermed gjort angrebet næsten umuligt.
Den unge københavner Asta vil helst holde sig på afstand af krigen, leve sit liv med job, familie og veninder, og drømme om den store kærlighed. Men krigen presser sig på. Og en voksende følelse af skyld.
Modstandsmanden Harald har for længst valgt side. Harald er ikke nogen helt, men efter tyskerne skød hans bror, har krigen besat hans sind.
Langt væk – på den engelske østkyst – bliver den unge Royal Air Force-pilot Edward sendt på en mission, der er så kompliceret og risikabel, at den bliver betegnet som en af de vanskeligste under hele Anden Verdenskrig: bombningen af Shellhuset i København.
Og midt på Frederiksberg – på den traditionsrige franske skole – insisterer lærerinden Benedikte på, at krigens vanvid ikke skal fylde noget i skolens hverdag. Her hersker orden, bøn og disciplin – her er man endnu lykkeligt uvidende om, at skolen snart vil blive centrum for en af de største tragedier i nyere dansk historie.
Det er den 21. marts 1945. Krigen er slut om få uger. 26 modstandsfolk sidder fanget i Shellhuset. Over 500 mennesker er samlet på Den franske skole, heriblandt 34 katolske nonner, otte civile lærerinder og 482 børn. Og 1200 kilometer væk letter 51 engelske fly med kurs mod København – forude venter en af danmarkshistories mest afgørende dage.
Romanen bygger på en lang række interviews med mennesker, der havde de voldsomme begivenheder i foråret 1945 helt inde på kroppen – men er en fri gendigtning af katastrofen.

Et rids over det 20. århundrede med en jødisk skæbne i midten. Han færdes hjemmevant iblandt det 20. århundredes store navne i både Paris og København som den vigtige kunstskribent, han er, men da hans ene søn pludseligt dør, hives tæppet væk under ham. Mens antisemitismen ruller ind over Europa, begynder Ernst Goldschmidts liv langsomt og selvforskyldt at falde fra hinanden. Jeanne Goldsmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, og hun tegner et skarpt billede af det 20. århundredes menneskelige, kunstneriske og politiske strømninger og af den evigt vandrende jøde.

Året er 1899, da Ludvigs beskyttede tilværelse brat ophører. Det sker den dag, han begynder sit arbejdsliv på Holmegaard glasværk. Sammen med vennen Otto lærer han at indordne sig under hierarkiets nådesløse betingelser. Da familien bryder op og flytter til København, efterlades Ludvig på et tørreloft i en af værkets boligkarréer. For skabe en ny og bedre fremtid indleder Ludvig en lang kamp mod bolig-, løn- og arbejdsforholdene. Ludvig er ingen uden Otto. Men da lyset viser sig i form af en ung, katolsk skønhed, går de begge ad veje og omveje for at opnå hendes kærlighed. Ildens tjenere er fyldt med pligttro mænd, fyrige kvinder, spekulanter, idealister og ildsjæle. Den handler om sammenhold og troskab, om svigt og bedrag og ikke mindst om lunefuld kærlighed. Ildens tjenere fortæller historien der går forud for Der brænder en ild, som var Pia Rydahls romandebut. Pia Rydahl, f. 1970, er uddannet folkeskolelærer og danskfaglig vejleder på Helsinge Realskole. Hun er opvokset på Sydsjælland i et kreativt og skabende arbejdermiljø på kanten af Holmegaard Mose.

Det er 1944. Det sidste år under besættelsen. Tyske soldater spankulerer rundt med skarpladte våben. Der er folkestrejke, jernbanesabotage og Gestapo-aflytninger. Chokolade, kaffe, cigaretter og strømpebukser er ikke til at skaffe. Nede i gården, hvor 11-årige Peter, Arnold, Maj Britt og Claus leger, er krigen både fjern og uvirkelig. Men for de voksne beboere i Ryparken vil krigen ingen ende tage. Besættelsen har ellers skabt et fælleskab mellem mennesker, der i fredstid lever efter de skarpt optrukne linjer, klasseskellene dikterer. Der er Maj Britt, hvis far er kommunist og med i noget mod tyskerne; Peter hvis mor tit ønsker sig meget langt væk fra sin pigeglade mand; Arnold, hvis mor er jøde og er flygtet over Øresund i en lille fiskerbåd, og Claus hvis ingeniør-familie læser Politiken og i virkeligheden slet ikke passer ind.

Carsten Clante har med Når krigen er forbi, begået en fin roman om at være uskyldig, mens krigen træder helt ind ad døren, og giver interessant billede af de fleste danskeres liv under besættelsen.
Carsten Clante (f. 1934). Forfatter og tidligere indenrigsredaktør på DR. Medredaktør på magasinet KulturNyt, og instruktør af dokumentarfilmene "Den hårde sandhed" om Tage Skou Hansens forfatterskab, og "Der er stof i os" om narkomani. Han er forfatter til fire romaner, bl.a. "Når krigen er forbi" (1982) og "Klassen (2006)

Der er meget, der helst ikke skal tales om i syvårige Lones hjem i denne femte besættelsesvinter. Man taler fx ikke om de vildtfremmede unge mænd, der af og til overnatter i gæsteværelset. Der bliver heller ikke sagt noget om, at forholdet mellem Lones far og mor ikke er så godt, som det kunne være, eller hvorfor faderen så tit er hjemmefra i kortere og længere perioder. Men livet skal jo leves, og det gør de så, vel vidende at så længe krigen varer, kan alting ske, og at den dag, krigen er slut, vil alt blive anderledes.

Mette Winge skriver godt, sproget lystrer hende, så det er en fornøjelse at forsvinde ind i bogen. Og hun husker godt, med fotografisk præcision, så besættelsens sidste vinter aftegner sig for læserens indre øje, som var det en film, der flimrede forbi. - Johannes H. Christensen, Det fri Aktuelt