Søgeresultater: 38

Den tyske besættelse har ikke brudt det familiesammenhold, Johanna i sin tid grundlagde, men trods alle gode intentioner føler Ågot, at der er et vildskud på stamtræet. Familien er ikke helt så konfliktfri, som den giver det udseende af.

"Ågot sad med halvt lukkede øjne i liggestolen og lyttede til solsortens sang og børnenes råben. Lågen blev åbnet, og hun så et par lange ben i hvide tennissko og det nederste af et par sorte Holmensbukser. Det var Svend. Hun trak vejret dybt, før hun rejste sig. "Kommer du her?" "Ja, som du ser." Kædernes knirken fra børnenes gynger standsede brat. "Max kommer først på lørdag." "Det er også dig, jeg vil besøge." Hun rejste sig, kaldte på Ole og Hjørdis. "Kom og hils på onkel Svend." Hjørdis stod bag Ole, som høfligt gav hånd og bukkede for den morbror, der aldrig blev talt om. Ole havde ingen anelse om, hvor onkel Svend havde været. Mor ville ikke tale om det.

"Tiden efter Johanna" er en selvstændig fortsættelse af "Johanna fra Småland".

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Handelsmanden"er tredje del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Helbrederen" er fjerde del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

Møllen er en lillebitte by i det store land, der hedder Grækenland. I Møllen boede en familie med en mormor og en morfar, med en mor og far og med en storebror, der var stor og modig og turde gøre næsten alt, og en lillebror, som var lille og frygtsom. Og familien havde en kat, der hed Lynet, og et æsel, der hed Tåben.
Livet i Grækenland er meget forskelligt fra det, vi kender hos os – især livet i sådan en lille by langt, langt ude på landet.

Underfundigt, poetisk og spændende fortæller Theodor Kallifatides om sin barndoms Grækenland, for det er ham, der er lillebror i familien i Møllen. Og gennem hans beretning om hverdagen og dens arbejde og leg, dens besværligheder og glæder får læseren meget at vide om forholdene i hans land og de mennesker, der bor der. Historierne foregår dengang, da Grækenland ligesom Danmark var besat af tyskerne under den sidste store krig. Theodor Kallifatides er en græskfødt svensk forfatter, der kom til Sverige i 1964. Her startede han som avisbud og opvasker samtidig med, at han læste filosofi på universitetet. Kallifatides har skrevet bøger i mere end 30 år, og har mange udgivelser bag sig. rnSom emigrant har han oplevet sammenstødet mellem to kulturers værdinormer og livsopfattelse. Et bærende tema i Kallifatides forfatterskab er derfor emigrantens endeløse følelse af hjemløshed.rnUd over at være prisbelønnet forfatter er Kallifatides i dag en kendt, ivrig og respekteret samfundsdebattør og litteraturkritiker.rnHan debuterede som lyriker i 1969. Gennembruddet kom med den selvbiografiske trebindsroman "Bønder og Herrer", som skildrer 2. Verdenskrig og den efterfølgende tragiske borgerkrig i Grækenland. Handlingen i romanen "Lysternes herre" er henlagt til antikkens Grækenland, og her modstilles mandlig, destruktiv krigslyst og kvindelig kærlighed og klogskab.rnI de produktive år efter årtusindskiftet har han også udgivet tre anmelderroste romaner, der knytter an til krimigenren heriblandt "En simpel forbrydelse" og "Den sjette Passager". rnStørstedelen af Kallifatides bøger er oversat til flere forskellige sprog, og han har vundet mange flotte priser.

Med en københavnsk embedsfamilie i centrum følger "Kopisten" den unge retsskriver Charles Dehns tilværelse i årene 1836-1846 - igennem både professionelle såvel som personlige op- og nedture.

"Kopisten" er første bind i serien "De oprigtige", der består af tre bind.

Jørgen Mathiassen (f. 1933) er oprindeligt uddannet advokat, men har også fungeret inden for forfattergerningen både inden for faglitteratur og skønlitteratur. Han er primært kendt for sine krimier, men har også skrevet utallige bøger og artikler om sig fag (jura). Han blev tildelt Poe-Prisen for årets bedste kriminalroman i 1978 og 1987.

Harry Clifton, som har byttet identitet med sin omkomne kollega, Tom Bradshaw, bliver anholdt for overlagt mord, da han går fra borde i Amerika.

Hjemme i England nægter Emma Barrington at tro på, at Harry omkom, da hans skib blev torpederet af tyskerne, og hun rejser til New York fast besluttet på at finde den mand, hun skulle giftes med.

Anden Verdenskrig er for alvor brudt ud over Europa, og Giles Barrington melder sig ind i hæren og bliver sendt til Nordafrika for at kæmpe mod de tyske tropper.

FADERENS SYNDER er andet bind i Clifton-krøniken, en episk beretning om krig, kærlighed og familiebånd.


"Lige som man sidder og forventer, at alle de løse ender vil samle sig i en elegant sløjfe, smider Archer en bombe i sidste afsnit på sidste side ... Hvis jeg var dramachef på BBC, ville jeg planlægge første sæson nu." - Spectator Lord Jeffrey Archer, født 1940 i London, England, har solgt 330 millioner bøger verden over. Archer er en mesterlig historiefortæller og holder sine mange læsere fanget med plottwists og cliffhangers.

Den fattige dreng, Bernhard, er kun 11 år, da han bliver sendt ud for at arbejde og derved forsørge sin familie. Livet som børnarbejder i 1870'ernes København er uden nåde og fyldt med dårlig løn, drillerier og øretæver.

"Øretævens vej" er første bind i serien af samme navn.

Gerd Rindel (f. 1941) er en dansk forfatter, der primært har skrevet romaner for børn og unge. Rindel debuterede i 1981 med romanen "Øretævens vej", der er første af fire bind om børns liv i 1870‘ernes Danmark. Rindel er kendt for ofte at hente sit materiale i historiske konflikter.

"Livets dræt og dødens" er en socialerealistisk litterær skildring af en vestjysk fiskerfamilies liv fra århundredeskiftet til 1942. Jakob Bech Nygaard (1911-1988). Dansk forfatter, der havde de uønskedes situation som grundtema. Gennem en udpræget socialrealisme giver han et nærmest dokumentarisk billede af de udstødte svage som ofre for samfundsmajoritetens undertrykkelse. Hans konstante samfundsanklage, der også indbefattede kritik af Danmarks behandling af Grønland og af den vestlige verdens dominerende holdning til u-landene, afstedkom langvarige offentlige debatter og en stor læserskare. I 1946 blev han imidlertid ekskluderet af Dansk Forfatterforening på grund af sit kortvarige medlemskab af DNSAP. Hans forsvar var dog, at hans tilhørsforhold alene var arbejdsrelateret, og hans sag blev genoptaget ved en æresret. I 1948 kunne han så, efter mere end tre års tavshed som skribent, renset vende tilbage til offentligheden. Guds blinde Øje er den mest berømte roman i forfatterskabet, der ud over flere romaner tæller en enkelt novellesamling og en lille samling børnebøger. I 1963 modtog han De Gyldne Laurbær for Natten er nådig og i 1980 statens livsvarige ydelse.

"Huset Jacoby" er fortællingen om en polsk-jødisk families brogede liv. Et liv fyldt med kærlighed og had, håb, drømme, sejre og nederlag. Historien foregår i sidste halvdel af 1800-tallets Europa og USA – en tid med hastig industriel vækst og radikal social forandring, der gjorde det muligt for det jødiske samfund til at flytte fra ghettoen til mere fremtrædende lokationer.

Isaac Bashevis Singer, 1904-1991, amerikansk-jiddisch forfatter. Født i Polen og udvandret til USA. Hans værker er bedst kendt på engelsk, men de er skrevet på jiddisch. Centralt i forfatterskabet er livet i jødiske landsbyer i Central- og Østeuropa før holocaust, stilen er realistisk med et islæt af mystik. Personerne udspringer af jødisk folklore og byder på synske personer, troldmænd, tåber, vise, ludere, bodfærdige, fanatikere og djævle, dæmoner og intellektuelle. Indholdsmæssigt afspejles kampe mellem tradition og modernitet og moral og liderlighed. De mandlige hovedpersoner er Don Juan’er, der pines af samvittighedsnag, og drives frem af deres lidenskaber, kvindeskikkelserne er tvetydige. Forfatterskabet tæller romaner, noveller, børnefortællinger og erindringer. I 1978 modtog Singer Nobelprisen.

"The Manor is an epic of Polish Jewry and of the mystery of human hope ... a great book." The Boston Globe

"What he has achieved [in The Estate] is a sense of impetuousness, the fury, the bursting energy in the hearts of these Jews. ... Tragedy is followed by new sorrows; joy by new joys." Newsday

Uhtred af Bebbanburg - en legendarisk kriger, beundret som allieret og frygtet som modstander - har generobret sit fædrene hjem. Det er dog ikke længe, han kan nyde sin sejr, da han bliver truet fra alle sider af både nye og gamle fjender.

I Mercia er der oprør i luften, da kong Edward forsøger at få kontrol. I Wessex prøver rivaliserende parter at finde den næste konge. Og over hele landet fortsætter invasionen af nordboerne. Atter engang er Uhtred splittet. Enten skal han kæmpe på det, han betragter som den forkerte side, eller også skal han stå ansigt til ansigt med en af sine største fjender. 

Igennem årtider har Uhtred stået midt mellem hedninge og kristne, mellem sakserne og vikingerne, mellem den gamle verden, han blev født ind i, og den nye verden, han voksede op i. I takt med at forandringens vinde blæser, vokser presset på Uhred som far, som politiker og som kriger som aldrig før.   

Frederik vokser op på Als i tyskertiden. Frederiks forældre går ikke så meget op i de nationale modsætninger, men ønsker sig tilbage til hertugdømmernes tid, hvor dansk og tysk levede i harmoni.
– Men ellers er det nu nok bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark, siger Frederiks far, da de i 1920 får chancen for at afgive deres stemme ved valget forud for Genforeningen.
Farbroren, som tager Frederik i bagerlære, stemmer dansk. Frederik ved ikke, hvad han selv mener og er lettet, da han kort efter afstemningen flytter til Fyn og slipper for at skulle tage stilling. På Fyn gifter han sig med Maren. Det bliver til 4 børn og egen bagerforretning. 1930’ernes krise slår imidlertid hårdt og rammer også dem, så måske har Frederiks søskende en pointe, når de taler om Hitler, der lover Tysklands genrejsning og arbejde til alle?
Da 2. Verdenskrig bryder ud, og Frederik får tilbudt arbejde i Tyskland, synes han ikke, han har noget valg, og Maren støtter ham. Der er jo børnene at tage hensyn til. Senere da bomberne falder over Kiel, er valgmulighederne også begrænsede, da han søger ly og varme i en ung kvindes arme.

Linda Lassens dramatiske realisme har de nationale modsætninger og Frederiks mange valg som omdrej¬ningspunkt, men bag de ydre forhold fokuserer Linda Lassen ikke mindst på den svære opgave det er at blive sig selv. Er uddannet lærer og psykolog. Debuterede i 1997. Har i årenes løb udgivet en lang række romaner for børn og unge – og de senere år voksenromaner, bl.a. Håbets år – historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede, 2011, Men sko må jeg ha’– roman om vandrelærerinden Henriette Gubi, 2014 og Forsvar for Martha, 2016.Linda Lassens romaner er alle karakteriseret ved en høj grad af historisk og psykologisk realisme, der bringer dem tæt på en historisk dokumentarisme. Linda Lassen bor med sin mand i Gråsten.

Historien om familien Bertram og de fire familiemedlemmers liv i de sidste måneder af Anden Verdenskrig. Måneder, der skal vise sig skelsættende for dem hver især og familien som helhed.

Når krigen er forbi - en serie om en familie i opbrud Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Ebba Torstenston debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. nnEbba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat. n