Søgeresultater: 44

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Handelsmanden"er tredje del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Helbrederen" er fjerde del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

Norsk succesroman. Et stærkt familiedrama om kærlighed og svigt i krigens kølvand. Baseret på den tragiske historie om den østtyske by Demmin, hvor hundredvis af borgere i 1946 begik selvmord, da russerne indtog byen.

EN SPIEGEL-BESTSELLER EN BY I RUINER. EN KVINDEMORDER JAGES. FØRSTE SAG FOR KRIMINALINSPEKTØR MAX HELLER. Dresden 1944/45: I den sidste krigsvinter hensætter en række grusomme kvindemord befolkningen i skræk og rædsel. Den feberagtige jagt på gerningsmanden skaber uoverstigelige udfordringer for kriminalinspektør Max Meller. Da byen den 13. februar synker i grus under en altødelæggende bomberegn, formoder man også, at morderen er omkommet … Uddrag af bogen ”Så ingen har været herinde siden?” Heller var stoppet op og stirrede på kroppen, mens han afsøgte gulvet for spor. Noget måtte der være blevet efterladt mellem alt det støv og olie. Blodet var størknet. Der havde dannet sig en sø, der slog revner som en udtørret mudderpøl. ”Jeg har brug for lys herinde. Meget lys, og fotografen.” ”Så bliver vi nødt til at blænde vinduerne af.” ”Få det gjort.” Betjenten nikkede og forsvandt. Heller betragtede kvinden. Hun sad op og havde hænderne bundet fast til arbejdsbordet med et stærkt reb, hendes arme var trukket ud, som var hun naglet til et kors. Hendes bluse og underskørt var blevet revet op og hendes nederdel med. Et stykke af det samme reb var blevet brugt til at binde hendes ben med. Hendes underkrop var fuldt synlig, hendes underbukser og lange strømper var trukket ned til anklerne. Hovedet hang ned på brystet, og Heller kunne se nakken. Han gned sig over ansigtet igen. Om forfatteren Frank Goldammer, født 1975 i Dresden, er uddannet malermester, men begyndte at skrive romaner, da han var i begyndelsen af tyverne. Hans foreløbig fem bøger om kriminalinspektør Max Heller har solgt mere end 150.000 eksemplarer alene i Tyskland.

Tyskland, 1942. Første dag på München Universitet møder Sophie Scholl Alexander med det ravnesorte hår og de dybe øjne. Hun genkender ham straks som en åndsfælle. Ligesom hende er han villig til at gøre oprør mod nazisterne. Villig til at risikere sit eget liv for modstandskampen.
Deres had til Hitler forener dem, og snart etablerer Sophie og Alexander modstandsgruppen Den Hvide Rose og begynder en farlig leg. Det er umuligt at vide, hvem de kan stole på, hvem der er villig til at risikere deres liv, og hvem der ville forråde dem for at bevare deres frihed. Deres liv hænger i en tynd tråd, da Gestapo udsteder en dusør til enhver, der kan angive informationer om Den Hvide Rose. Det er et spørgsmål om tid, før Gestapo fanger dem. Da Sophie står ansigt til ansigt med en naziofficer i et afhøringsrum, må hun tage et umuligt valg: Vil hun ofre sin frihed i kærlighedens navn?
Den Hvide Roses sidste ord er den sande historie om Sophie Scholl – en af historiens modigste kvinder – der risikerede alt for at lede en revolution mod nazismens tyranni.

Tyskland, 1945. Med bankende hjerte flygter Hannelore Foss fra togstationen og ind i den første bil hun ser. Gennem mange grusomme år har hun bekæmpet sin far, en højtstående og berygtet nazist, og efter hun er blevet taget på fersk gerning i et forsøg på at redde de familier, som i stuvende fulde togvogne havde kurs mod koncentrationslejrene, må hun nu flygte til Berlin, for at genoptage sin kamp for frihed.
Et år senere. Hanni har taget sig et nyt navn og bor nu alene i en lille lejlighed i udkanten af Berlin. Hun arbejder på at indsamle beviser mod sin fars forbrydelser, som hun kan overlevere til de britiske myndigheder. Men hendes plan trues, da hun finder et lig gemt i en sønderbombet bygning og møder Freddy, en ung efterforsker med et plaget sind.
Mens Hanni og Freddy opklarer den ene chokerende sandhed efter den anden, forelsker de sig håbløst i hinanden. Men de skjuler begge hemmeligheder fra krigen, og Hanni ved, at en fremtid med Freddy er tabt, hvis hun ikke konfronterer sine egne dæmoner.
Kommandantens datter er første bind den storslåede serie om Hanni Winter. En hjerteskærende fortælling om nazismens grusomheder og menneskes magt til at ændre kursen for sin egen skæbne.

Er bøgernes magt stor nok til at sejre over krigen?

Mellem 1933 og 1944 flettes tre kvinders liv sammen i hver deres kamp mod den bølge af fascisme, der rejser sig i hele Europa. Den amerikanske forfatterdebutant Althea James inviteres til Berlin af selveste Joseph Goebbels, hvor en smuk kvinde inddrager hende i modstandsbevægelsen.

Hannah Brecht er flygtet til Paris men opdager, at hun ikke kan flygte fra den antisemitisme, som ødelagde hendes familie. Med et knust hjerte begraver hun sig i arbejdet ved det tyske bibliotek for brændte bøger.

Siden amerikanske Vivian Childs mand døde i kampen mod nazisterne har hun ført sin egen krig: at modsætte sig censuren af det læsestof, som sendes til millioner af oversøiske soldater. Vivs kamp for historierne åbner fortidens store hemmeligheder og bliver livsomvæltende for alle tre kvinder.

BRIANNA LABUSKES er en amerikansk forfatter, som har skrevet en række anerkendte romaner. De brændte bøgers bibliotekar er hendes første historiske roman og hendes debut på dansk. I de første 10 år af hendes karriere arbejdede hun som politisk journalist for nationale nyhedsorganisationer. Hun bor i Asheville, North Carolina, USA, med sin hund, Jinx.   
 

Hotellet ved Skyggesøen er en skøn familiesaga - tilsat mystik og kærlighed - til kvindelige fans af historisk fiktion med et nutidigt spor. Romanen spænder over hundrede år, to kontinenter og to verdenskrige og er spækket med intriger, kærlighed- og mord. Historien er inspireret af virkelige hændelser i forfatterens egen familie.

Da Ruth vågner og spørger efter sit barn, får hun at vide, at det var dødfødt. Forslået og fortumlet forlader hun hospitalet for at gøre en ende på sit liv. Det er natten til 5. maj 1945. Kun få dage efter befinder hun sig i et sønderbombet Berlin. Her må hun skjule sin sande identitet overfor Uwe, samtidig med, at han skaffer hende en ny, som Thea Nielsen Althaus. Hans kone. Hjemme i Sundby på Amager gør familien alt, hvad de kan for at glemme Ruth. Tyskertøsen. Feltmadrassen. Stikkeren. Men var hun det? "Tavshedens Børn" er en roman om tavshed og skam i familien og de valg, kvinder må gøre, når mænd går i krig.

Madalina er 17 år, da hun i 1942 forlader det krigshærgede Tyskland sammen med sin danske mand, Jens. Jens har malet et billede for hende af et Danmark, hvor der er masser af mad, glade søde mennesker, ingen nazister, tvang eller undertrykkelse. Men da den unge pige kommer til Danmark, hvor hun skal tage sig af Jens’ treårige søn, møder hun et land, hvor der ikke er megen hjælp at hente for en ung tysk pige, der ikke kan et ord dansk. Hun må selv finde ud af, hvordan man klarer sig i det nye samfund, der viser sig at være langt fra det paradis, Jens har beskrevet.

Nyhederne om tæppebombningerne af hjembyen Stettin, hvor hele hendes familie endnu befinder sig, rammer hende hårdt, og i takt med at krigen går sin gang og efterhånden lakker mod enden, bliver Madalina mere og mere splittet mellem sin tyske familie og sin danske.

"Overbevisende roman af Britta Helbek. Kursen må ligeledes være sat mod en ny roman. Og den skal være velkommen. Helbek skriver med autentisk virkende og atmosfæreladet realisme. Historien, der fortælles, er nærværende og befolket af personer, der har umiddelbarhedens liv i sig." – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

Jødisk familie gennem tre generationer. Problematiske far-sønforhold.

Tyskland, 1940: Da Matildas barndomskæreste Hans er i fare, tøver hun ikke med at gemme ham på loftet i sine forældres hus. Hun skjuler ham for sine forældre og soldaterne nedenunder og smugler mad til ham. Matilda og Hans taler kun hviskende sammen, og kun om natten, når alle sover. Men hvor længe kan de blive ved uden at blive opdaget? Amerika, 2018: Grace åbner en sennepsgul konvolut, og hendes verden går i opløsning. Hun har arvet en boghandel i den lille by Dachau fra den bedstemor, hun ikke anede eksisterede. Graces mor, der blev adopteret som spæd, brugte sit liv på at lede efter sine biologiske forældre – og døde uden nogensinde at finde dem eller blot vide, hvad der var blevet af dem under krigen. Grace besøger sin arv – en boghandel på en brostensbelagt gade fyldt med glemte minder. Hun finkæmmer håndskrevne breve og falmede fotografier og afdækker historien om en ung kvinde, der viede sit liv til at returnere Dachaufangernes minder til deres familier. En kvinde, hvis ene sande kærlighed var låst inde bag Dachaus pigtråd – en kvinde, der aldrig opgav håbet ...