Søgeresultater: 10

AUTENTISK ROMAN OM FLUGTEN I OKTOBER ’43.

Jøderne i Husaby er en usædvanlig roman. Forfatteren, OTTO GELSTED (1888-1968), var højt estimeret dansk digter, kritiker og oversætter. Som kommunist og anti-nazist måtte han flygte over Sundet i oktober 43 og levede som flygtning i Sverige.

Hér nedskrev han, dag for dag, reportageromanen Jøderne i Husaby, den eneste roman han nogensinde skrev. Bogen udkom på svensk i 1944 og på dansk i 1945 under titlen Flygtninge i Husaby.

Som reportageroman og dokument ligner den ikke noget andet i dansk litteratur; det særlige er at en stor digter på flugt havde overskud til at fastholde dramaet og miraklet i oktober 1943, mens det udfoldede sig.

Bogen er forsynet med indledning af HANS HERTEL, professor i litteratur og prisbelønnet forfatter til en lang række bøger, senest den anmelderroste Poul Henningsen-biografi (2012). I indledningen udfoldes Gelsteds glemte biografi og det vitale emigrantmiljø i Sverige på grundlag af breve og andre nyfundne kilder. Otto Gelsted (1888-1968) var dansk forfatter, kritiker og oversætter med en central placering især i mellemkrigstidens kunstneriske og politiske miljøer.

"En idealist" er Kaj Munks klassiske skuespil om Kong Herodes brutale kamp for at bevare magten og titlen som jødernes konge. Herodes vil hævne den uret, der er blevet begået mod hans slægt. Det mål forfølger han hensynsløst, selv når han må gøre oprør mod sin Gud. Kaj Munk (1898-1944) var dansk præst og dramatiker. Han forfattede et stort antal skuespil med både politiske og religiøse spørgsmål som omdrejningspunkt. Under 2. verdenskrig erklærede Kaj Munk sig offentligt som modstander af nazismen og blev en af modstandsbevægelsens åndelige ledere. Han blev hentet og likvideret af den tyske besættelsesmagt i 1944.

Dauod er 17 år og fra flygtningelejren Dheisheh, der ligger i nærheden af Bethlehem. I nærmest dokumentarisk stil skildres de mange udfordringer, som den unge mand må gennemgå. Det involverer blandt andet Dauods konfrontation med besættelsesmagten, hans rejse til Danmark og hans forhold til sine rødder og sin historie. Og ikke mindst hans fortvivlende had-kærligheds-forhold til soldaten Ayelet.

Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948) er en dansk forfatter, der fik sin litterære debut med digtsamlingen "Dans på glødende sne" (1972). Til trods for sin brede spændvidde som forfatter – Hørlych har blandt andet udgivet både romaner, børne- og ungdomsbøger, digte og fagbøger – har Hørlych altid haft barndommen som et gennemgående tema. "Længslens land" er en todelt serie begyndende i 1930'ernes Palæstina om tre unge palæstinensere og deres tilværelse i et samfund præget af politisk, socialt, kulturelt og ikke mindst religiøs uro, der ofte leder til blodige opgør. Serien består af bindene "Længslens land" og "Frihedens nat".

"Huset Jacoby" er fortællingen om en polsk-jødisk families brogede liv. Et liv fyldt med kærlighed og had, håb, drømme, sejre og nederlag. Historien foregår i sidste halvdel af 1800-tallets Europa og USA – en tid med hastig industriel vækst og radikal social forandring, der gjorde det muligt for det jødiske samfund til at flytte fra ghettoen til mere fremtrædende lokationer.

Isaac Bashevis Singer, 1904-1991, amerikansk-jiddisch forfatter. Født i Polen og udvandret til USA. Hans værker er bedst kendt på engelsk, men de er skrevet på jiddisch. Centralt i forfatterskabet er livet i jødiske landsbyer i Central- og Østeuropa før holocaust, stilen er realistisk med et islæt af mystik. Personerne udspringer af jødisk folklore og byder på synske personer, troldmænd, tåber, vise, ludere, bodfærdige, fanatikere og djævle, dæmoner og intellektuelle. Indholdsmæssigt afspejles kampe mellem tradition og modernitet og moral og liderlighed. De mandlige hovedpersoner er Don Juan’er, der pines af samvittighedsnag, og drives frem af deres lidenskaber, kvindeskikkelserne er tvetydige. Forfatterskabet tæller romaner, noveller, børnefortællinger og erindringer. I 1978 modtog Singer Nobelprisen.

"The Manor is an epic of Polish Jewry and of the mystery of human hope ... a great book." The Boston Globe

"What he has achieved [in The Estate] is a sense of impetuousness, the fury, the bursting energy in the hearts of these Jews. ... Tragedy is followed by new sorrows; joy by new joys." Newsday

Året er 1864, og Danmark er i knæ. Nederlaget ved Dybbøl har kostet en stor del af riget og sat sig varige, pinagtige spor i den nationale selvbevidsthed. Men landet er også i forandring. Det oplever den unge Rasmus, da han som invalid krigsveteran vender hjem til Helsingør. Og byen er den egentlige hovedperson i Noget fremmed, Lars Kjædegaards store historiske roman om mænd og kvinder, kærlighed og vold, gamle traditioner og hastig udvikling.

Jernbanen kommer til byen. Dermed får den direkte livlinje til hovedstaden København, med alt hvad deraf følger. Mange slags konflikter i og omkring byen spidser til: mellem en gammel feudal godsejerklasse på landet omkring byen og et nyt, i vidt omfang jødisk handelsborgerskab, mellem generationerne – og mellem mændene og deres stadig mere frigjorte kvinder. For kærligheden, erotikken og ægteskabet er heller ikke hvad det har været. Hvad enten det er godsejerfruen, der vælger at forsvinde sporløst fra sin afstumpede mand, kropigen, der beslutter at arbejde sig op i verden, eller den prostituerede, der drømmer om et bedre liv.

I midten af alle spændingerne står Rasmus og hans jødiske ven Benjamin. Det er fra den lille by i provinsen, at deres verden går. Men de ved også begge, at de hver på deres måde og ud fra hver deres baggrund er ved at blive fremmede for den – og omvendt.

""Noget fremmed" føjer sig flot til den øvrige del af Lars Kjædegaards forfatterskab ... Dette er hans første historiske roman, men forhåbentlig ikke den sidste." – Litteratursiden.dk

Pastor Karl Ibsen og hans kone Helen bliver i slutningen af 1930’erne arresteret for at hjælpe jøder på flugt fra Tyskland. Deres børn, Lori og Johann, må opgive at redde deres forældre og i stedet forsøge at flygte til fristaden Danzig, der er det eneste sted, de tør håbe på at komme i sikkerhed. Men vejen til Danzig er lang og farlig, og undervejs må de skjule sig de mærkeligste steder. Den jødiske Peter Wallich forsøger også at komme til Danzig med sin familie. Men under den farlige flugt dukker spørgsmålet op, om der overhovedet vil være sikkerhed at finde i fristaden, eller om den ligesom resten af Europa før eller siden vil blive opslugt af Nazityskland.

"Danzig-fuga" er femte del af Bodie Thoenes spændende historiske romanserie "Zion-pagten", der fortæller om jødernes kamp for overlevelse i mellemkrigstidens Europa. Bodie Thoenes romanserie "Zion-pagten" fortæller den medrivende og skræmmende historie om en række jødiske skæbner i 1930’erne, hvor nazismen og antisemitismen slog rødder i Tyskland og resten af Europa. Bodie Thoene (f. 1951) er en amerikansk, kristen forfatter og står bag over 65 historiske romaner, hvoraf flere har vundet prestigiøse priser. Mange af forfatterskabets romaner har Bodie Thoene skrevet i samarbejde med sin mand, Brock Thoene (f. 1952), der også er forfatter. Temaet i mange af forfatter-ægteparrets romaner er staten Israel og de turbulente år efter dens oprettelse. Deres bøger er oversat til over 20 sprog og har på verdensplan solgt over 35 millioner eksemplarer.

Den unge Henrik Rusius, resultatet af en affære mellem en jysk baron og en jødisk tjenestepige, rejser efter faderens død ud i Europa. Her bliver han konfronteret med efterdønningerne af den franske revolution og han begynder efterhånden at tvivle på de idealer, som han selv tidligere havde tilsluttet sig. På sin vej gennem Europa bliver Henrik ikke blot leder af en af tidens hærgende røverbander, han får også en ekstremt magtfuld modstander i en af den franske revolutions forvaltere, kommisær Vertay.

Niels Peter Juel Larsen (f. 1942) er mag.art. i litteraturvidenskab og har i en årrække arbejdet som journalist på Danmarks Radio. I 1985 forlod han Danmarks Radio og flyttede til Berlin, hvor han siden har levet som forfatter, journalist og reporter.

Mendel er kun 12 år, da han kommer til København for at bo med sine slægtninge, som skal sørge for, at han får en god uddannelse. Men det er ikke sådan lige at flytte sin tilværelse, og Mendel er nervøs for, hvordan hans nye liv vil udarte sig ...

Gerd Rindel (f. 1941) er en dansk forfatter, der primært har skrevet romaner for børn og unge. Rindel debuterede i 1981 med romanen "Øretævens vej", der er første af fire bind om børns liv i 1870‘ernes Danmark. Rindel er kendt for ofte at hente sit materiale i historiske konflikter.

I 1984 modtog Gerd Rindel Kulturministeriets Børnebogspris for "Øretævens vej", "Slagsmål og silkebånd" og "Brændevin og vokseværk". Vinrankernes hus er navnet på en bogserie bestående af to bøger: "Vinrankernes hus" (1988) og "Ulvetænder" (1989) af Gerd Rindel. Begge bøger, med hver deres hovedperson, tager udgangspunkt i jødiske familier i København i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet.

Den barnløse Ari Spinoza ligger for døden i Oslo i 1999. Når han dør, forsvinder Spinoza-slægten ud af historien. Den vil kun kunne leve videre gennem fortællingerne. Derfor har Ari bestemt sig for at skrive slægtens historier, sådan som han fik dem fortalt af sin grandonkel Fernando som lille dreng i Budapest.

Fortællingen begynder i Lissabon i 1100-tallet, bevæger sig videre gennem Europa og århundrene, før slægtens eventyrlige skæbner og mysterier får nyt liv i Aris skrift. Den jødiske Spinoza-slægts ældste sønner har båret hemmeligheden om udødelighedens eliksir gennem generationer. På den måde fik de et værdigt liv, en pludselig død og en uendelig stor næse.

"Udødelighedens eliksir" er en roman, som bobler over af viden om europæisk og jødisk kultur og historie. Her er fortællinger om det værste og det bedste mennesket har frembragt. Vi møder den 350 år gamle vandrende jøde Salman de Espinoza, Voltaire som ikke kan modstå den 17-årige Shoshana, Hitler og Stalin midt i et parti skak, Freud som diagnostiserer patienter på afstand - for at nævne nogle af de mange personer, der befolker romanen.

Alt og alle hænger sammen med alt og alle i denne storslåede krønikke. For - som grandonkel Fernando plejede at sige - sandheden er, at der aldrig har været én enkelt sandhed aldrig. Der findes mange sandheder, som væves sammen og udfordrer hinanden.

"Huset Jacoby" er den amerikansk-jiddische forfatter Isaac Bashevis Singers fortælling om en polsk-jødisk families brogede liv fyldt med kærlighed og had, håb, drømme, sejre og nederlag. Historien foregår i sidste halvdel af 1800-tallets Europa og USA, en tid hvor industriel vækst og sociale forandringer, gjorde det muligt for det jødiske samfund til at flytte fra ghettoen til mere fremtrædende lokationer.

Isaac Bashevis Singer, 1904-1991, amerikansk-jiddisch forfatter, født i Polen, udvandrede i 1935 til USA. Hans værker er nok bedst kendt på engelsk, men er skrevet på jiddisch først. Centralt i forfatterskabet står livet i jødiske landsbyer i Central- og Østeuropa før holocaust. Stilen er realistisk med et islæt af mystik. Persongalleriet udspringer af jødisk folklore og byder på alt fra synske personer, troldmænd, tåber, vise, ludere, bodfærdige, fanatikere til djævle, dæmoner og intellektuelle. I tråd hermed afspejles indholdsmæssigt kampe mellem tradition og modernitet, godt og ondt og moral og liderlighed. De mandlige hovedpersoner er Don Juan-typer, der pines af samvittighedsnag, mens de drives frem af deres lidenskaber. Kvindeskikkelserne lider under Singers tvetydige eller ligefrem fjendtlige holdning. Forfatterskabet, både romaner, noveller, børnefortællinger og erindringer, indbragte i 1978 Singer Nobelprisen.

"The Manor is an epic of Polish Jewry and of the mystery of human hope . . . a great book." The Boston Globe