Søgeresultater: 34

Vi er i Frankrig i midten af det dramatiske syttenhundredetal. I et familiedynasti bestående af glasmagere. Revolution, opstande og omvæltninger er hverdagskost. Gennem et århundrede følger vi den kaotiske og farverige fortælling, som på en gang handler om familiens historie og om Frankrigs revolutionshistorie. Et århundrede, hvor alting kunne ske, og hvor næsten alting skete …

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Handelsmanden"er tredje del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Helbrederen" er fjerde del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

Efter Struensees henrettelse i 1772 regeres Danmark af kupmagerne: enkedronning Juliane Marie, hendes søn, arveprins Frederik, og kabinetssekretæren Ove Høegh-Guldberg. I 1784 begår den 16-årige kronprins Frederik – Christian den 7.s søn med Caroline Mathilde – et modkup, der vælter dette triumvirat. Tiden herefter præges af reformer. I 1788 underskriver statsrådet landboreformerne, som resulterer i stavnsbåndets ophævelse, der besegles ved nedlæggelse af grundstenen til Frihedsstøtten i 1792.

De to overlevende fra branden på Daneborg i 1771 er den purunge Karen Dane og hendes far Frederik. Karen kæmper med sin sorg og sit savn af faderen, der for det meste opholder sig i København. Det bliver derfor hende, der må styre genopbygningen af godset. Bøndernes hårde vilkår har hun set på nært hold, og hun er ikke i tvivl: De skal være frie! Karen er en ensom og særpræget pige, og undervejs må hun slås med kærlighedslivet – en dyb hemmelighed følger hende i årevis. Men ukueligt fortsætter Karen sin seje kamp for sin egen og sine bønders frigørelse.

Historien om familien Bertram og de fire familiemedlemmers liv i de sidste måneder af Anden Verdenskrig. Måneder, der skal vise sig skelsættende for dem hver især og familien som helhed.

Når krigen er forbi - en serie om en familie i opbrud Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Ebba Torstenston debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. nnEbba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat. n

I år 1319 vender den unge Peter Dane hjem til Daneborg efter langvarige lægestudier i Paris. Da han ansættes som den nykronede kong Kristoffers livlæge, kastes han direkte ind i det storpolitiske spil om Danmark, og tiderne er barske. Ved Erik Menveds død er riget ruineret, og tyskernes voksende indflydelse skygger over by som borg. Peter står ved slægtens ed om at støtte kongemagten, skønt den trues af svig, grådighed og krig, og han er tro, både da Christoffers sønner forsøger at arve kronen, da Niels Ebbesøn stræber den kullede greve efter livet, og da Valdemar Atterdag rejser sig.

Alene står Peter ikke, for hans barndomsven og frænde, ridderen Ebbe Dane, bliver en hengiven følgesvend. Dog er det værste endnu i vente, og det er svært at turde elske og knytte bånd for den, som kun alt for godt kender til livets flygtighed, og Peters største kampe lader sig ikke vinde med våben.

Den barnløse Ari Spinoza ligger for døden i Oslo i 1999. Når han dør, forsvinder Spinoza-slægten ud af historien. Den vil kun kunne leve videre gennem fortællingerne. Derfor har Ari bestemt sig for at skrive slægtens historier, sådan som han fik dem fortalt af sin grandonkel Fernando som lille dreng i Budapest.

Fortællingen begynder i Lissabon i 1100-tallet, bevæger sig videre gennem Europa og århundrene, før slægtens eventyrlige skæbner og mysterier får nyt liv i Aris skrift. Den jødiske Spinoza-slægts ældste sønner har båret hemmeligheden om udødelighedens eliksir gennem generationer. På den måde fik de et værdigt liv, en pludselig død og en uendelig stor næse.

"Udødelighedens eliksir" er en roman, som bobler over af viden om europæisk og jødisk kultur og historie. Her er fortællinger om det værste og det bedste mennesket har frembragt. Vi møder den 350 år gamle vandrende jøde Salman de Espinoza, Voltaire som ikke kan modstå den 17-årige Shoshana, Hitler og Stalin midt i et parti skak, Freud som diagnostiserer patienter på afstand - for at nævne nogle af de mange personer, der befolker romanen.

Alt og alle hænger sammen med alt og alle i denne storslåede krønikke. For - som grandonkel Fernando plejede at sige - sandheden er, at der aldrig har været én enkelt sandhed aldrig. Der findes mange sandheder, som væves sammen og udfordrer hinanden.

"Mester Gottlieb og hans hus" er første del af Ellen Duurloos slægtshistorie om den succesrige håndværkerfamilie Gottlieb i slutningen af 1800-tallet. Ved et tilfælde får Gottlieb chancen for at stjæle sin tvillingebrors identitet og derved overtage pladsen som arving til familieforetagendet. Virksomheden bliver mere og mere succesrig, men Gottlieb tynges af visheden om, at han har opnået sin position på uærlig vis. Gennem romanen følges også Gottliebs durkdrevne søn og familiens kamp imod den industrielle revolution, der udgør en overhængende trussel mod det gammeldags manuelle håndværk. Ellen Duurloos to slægtsromaner følger håndværkerfamilien Gottlieb i slutningen af 1800-tallet, hvor den industrielle revolution for alvor sætter ind og truer det traditionelle håndværkerfag. Samtidig er bogen historien om en familie med sine egne konflikter og store personligheder, så læseren føres ind i både den danske historie og det enkelte menneskes erindringer og personlighed. Ellen Duurloo (1888-1960) var en dansk forfatter og journalist, der var mester i at skildre de dårligst stilledes vilkår på en realistisk og medfølende måde. Under pseudonymerne Grete Lund, Jan Peiter og Margrethe Skovsted har hun skrevet adskillige ungdomsromaner, hvori hun tegner barske, men relevante billeder af virkelighedens til tider grusomme verden.

Med udgangspunkt i København i midten af 1800-tallet, følger "Da dage blev til år" en embedsfamilies tilværelse i medgang og modgang, igennem politisk og social bølgegang og personlige op- og nedture.

"Da dage blev til år" er anden del af trilogien "De oprigtige", der består af tre bind.

Jørgen Mathiassen (f. 1933) er oprindeligt uddannet advokat, men har også fungeret inden for forfattergerningen både inden for faglitteratur og skønlitteratur. Han er primært kendt for sine krimier, men har også skrevet utallige bøger og artikler om sit fag (jura). Han blev tildelt Poe-Prisen for årets bedste kriminalroman i 1978 og 1987.

Det store kup udspiller sig i tiden omkring det statskup, kong Frederik III foranstaltede i 1660, hvor Danmark lå i økonomiske ruiner efter svenskekrigene. En ny kongelov blev skrevet under. Den indebærer, at kongen får den absolutte magt, samt at kongens førstefødte drengebarn bliver tronarving. Enevælden er indført.

Vi følger Valdemar Danes personlige løbebane. han er adelsmand på godset Daneborg på Fyn og blandet kongens nærmeste rådgivere og meget konge- og autoritetstro. Livet er dog ikke uden konflikter, og hos hans datter og to sønner lurer et faderopgør. Ditlev, som den ældste, og Birger, som den yngste, placerer han i skriverstillinger, henholdsvis i København og i Odense. Ditlev bliver assistent for rigskansleren Griffenfeld, og Birger stikker senere til søs mod De vestindiske Øer. Uenigheder mellem Ditlev og Valdemar om Griffenfelds metoder udvikler sig til et årelangt fjendskab mellem far og søn, men da Griffenfeld afsløres og dødsdømmes, går Ditlev i forbøn hos ham hos kongen. Valdemar indser da, at Ditlev har handlet heltemodigt og overdrager ham Daneborgs sværd.

Med en københavnsk embedsfamilie i centrum følger "Kopisten" den unge retsskriver Charles Dehns tilværelse i årene 1836-1846 - igennem både professionelle såvel som personlige op- og nedture.

"Kopisten" er første bind i serien "De oprigtige", der består af tre bind.

Jørgen Mathiassen (f. 1933) er oprindeligt uddannet advokat, men har også fungeret inden for forfattergerningen både inden for faglitteratur og skønlitteratur. Han er primært kendt for sine krimier, men har også skrevet utallige bøger og artikler om sig fag (jura). Han blev tildelt Poe-Prisen for årets bedste kriminalroman i 1978 og 1987.

1870’ernes Nordjylland, nærmere bestemt Vendsyssel. Folk er forarmede. Sult, overtro og vold hører til livet i denne naturskønne del af Danmark.
En magtfuld godsejer har gjort sig upopulær blandt egnens folk, da han i sin egenskab af birkedommer har udstedt en streng dom for selvtægt. Skæbnen vil det, at godejerens egen søn findes myrdet. Retsassessor von Håge sendes i området fra København for at opklare sagen. Men von Håge er ikke så optaget af at opklare sagen som at pine de implicerede.

"Norden for lands lov" er en grusom roman om det danske retsvæsens brutalitet og om kulturel ulighed på tværs af landet i 1800-tallet.