Søgeresultater: 15

"Hjerterfri" er historien om fem voksne søskende og deres tre kusiner, og deres liv og skæbne mellem 1931-45. Romanen er den selvstændige fortsættelse til "Døtre og elskerinder" og "Søstre og brødre" og udgør trilogiens sidste bind.

Birgitte Livbjerg (f.1940) er en dansk romanforfatter, digter, dukkeføre, scenograf og teaterinstruktør. Hun blev født på Frederiksberg og voksede op i Kgs. Lyngby nord for København. Hun har gået på både Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet i Paris, og har en uddannelse som scenograf og instruktør fra Statens Scenekunstskole (tidl. Statens Teaterskole). Hendes engagement i dansk teaterliv er meget unikt, da hun i flere år arbejdede som dukkeføre ved børneteateret Det Lille Teater i København. Birgitte Livbjerg debuterede som digter i 1978 og som romanforfatter i 1983.

Birgitte Livbjerg har modtaget adskillige arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond i løbet af sin karriere.

Efter Danmarks befrielse i 1945 udråbes en ung københavnsk fisker til sin store forbavselse til en af krigens store frihedskæmpere. Han har egentlig ikke gjort noget heltemodigt, men det er ikke til at komme ud af misforståelsen igen, og hans voksende status i medierne hvirvler ham længere og længere ind i et storpolitisk spil.

Tage Voss (f. 1918) er en dansk læge, forfatter og samfundsdebattør, der står bag en lang række romaner, essays og fagbøger. Han har bred erfaring inden for mange sundhedsområder og har gennem årene engageret sig i både den praktiske og den etiske side af lægegerningen.

Mens dagligdagen går sin gang for beboerne i kvarteret omkring Borger- og Adelgade i København i besættelsesåret 1943, kontrollerer nazisterne enhver borgers gøren og laden i mindste detalje. Det bliver tydeligt at terrorregimet bor i hver en sprække – og at der må trædes varsomt.

Kollektivromanen "Den sovende by" er den tredje i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

"Da bilen standsede, vidste Pelle, at det var Gestapo. Ingen andre ville holde lige foran huset. Det ville være et groft brud på ordrerne. Han stod ud af sengen. Trods det lange sygeleje var han stærk nok til at gå hurtigt over gulvet og hen til vinduet. Han stillede sig i skjul bag gardinet. Det smertede i hans ryg, hvor Schalburgmandens kugle for en måned siden gik ind. Men han var stærk nok til at de ikke fik ham. De ville aldrig få ham, havde han sagt. Ikke levende. Og han havde bagefter tænkt, at man skal være varsom med hvad man siger, for han havde ikke tvivlet på, at sådan ville det gå. Skjult selvtillid var ikke det mest karakteristiske ved ham."

En roman om den unge mand Pelle, der er en aktiv del af modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt. Men Pelle ejer ikke samme ukuelige optimisme og dumdristig som flere af hans kammerater. I stedet har tvivlen et voldsomt tag i ham. En tvivl, der ofte virker en som snubletråd på den evige flugt fra forfølgerne. Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87). nHans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.nn

Niende bind af "Samlede poetiske skrifter" indeholder romanen "Forskrevet".

Holger Drachmann, 1846-1908, dansk maler og forfatter med et omfattende og alsidigt virke, som blev til igennem et rastløst og broget livsforløb, der ofte bragte ham i offentlighedens søgelys. Ud over diverse litterære værker talte produktionen teaterstykker og journalistik, illustrationer og malerier. Han betragtedes som en af Det Moderne Gennembruds ledende mænd. Dog karakteriserede Georg Brandes med en slet skjult kritik Drachmanns litterære arbejde som "flyvesandsagtige", idet det på sin vis var uden de store faste standpunkter. Holger Drachmann kritiserede på sin side i stigende grad det moderne gennembruds radikalisme, hvilket førte til et brud med Brandes-kredsen og en flirt med mere konservative kredse. I individualismens navn og muligvis på baggrund af den ofte rodløse livsstil kom det senere til et opgør med det borgerskab, der havde forskrevet sig til materialismen og samfundets vedtagne normer.

Drachmann udviklede i sit forfatterskab en moderne, impressionistisk prosastil i en levende skildring af storbyens liv, og i forbindelse med hans 60-års fødselsdag blev store dele af det meget læste forfatterskab udgivet i samlingen Samlede poetiske Skrifter.

Anden del af den humoristiske romanserie om Hans, som pudsigt nok deler både personlighed og skæbne med bogens forfatter. Hans er blevet en ung mand, der aktivt deltager i modstandskampen mod tyskerne. En kamp, der dog ofte når komiske højder og absurde dybder.

"Dørklokken kimede. Claus listede hen til brevsprækken og åbnede den forsigtigt.Udenfor så han to grågrønne frakker næsten dække for sprækken. Gestapo... Hans fik fat i vindueskarmen og åbnede hasperne og skød et vindue op. Han regnede med, at han kunne komme ud gennem det, og nikkede til Claus. Hans fik fat i vindueskarmene og snoede sig ud, med besvær, holdt sig i armene i den faste rudes øverste karm og stod på den nederste. Under ham, to etager ned, var der mørkt, men han anede nogle skikkelser med geværer og to prærievogne.Claus kom bagefter, men han havde svært ved at mase sig ud igennem det lille hul. Hans trak med den ene arm i ham, og til sidst lykkedes det, og de stod nu begge og balancerede på ydermuren. Samtidig hørte de tyskerne buldre løs på den dør, der førte ind til værelset fra lejligheden, men som var blokeret af skabet. De var ved at bryde den op..." Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87). rnHans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

"Mester Gottlieb og hans hus" er første del af Ellen Duurloos slægtshistorie om den succesrige håndværkerfamilie Gottlieb i slutningen af 1800-tallet. Ved et tilfælde får Gottlieb chancen for at stjæle sin tvillingebrors identitet og derved overtage pladsen som arving til familieforetagendet. Virksomheden bliver mere og mere succesrig, men Gottlieb tynges af visheden om, at han har opnået sin position på uærlig vis. Gennem romanen følges også Gottliebs durkdrevne søn og familiens kamp imod den industrielle revolution, der udgør en overhængende trussel mod det gammeldags manuelle håndværk. Ellen Duurloos to slægtsromaner følger håndværkerfamilien Gottlieb i slutningen af 1800-tallet, hvor den industrielle revolution for alvor sætter ind og truer det traditionelle håndværkerfag. Samtidig er bogen historien om en familie med sine egne konflikter og store personligheder, så læseren føres ind i både den danske historie og det enkelte menneskes erindringer og personlighed. Ellen Duurloo (1888-1960) var en dansk forfatter og journalist, der var mester i at skildre de dårligst stilledes vilkår på en realistisk og medfølende måde. Under pseudonymerne Grete Lund, Jan Peiter og Margrethe Skovsted har hun skrevet adskillige ungdomsromaner, hvori hun tegner barske, men relevante billeder af virkelighedens til tider grusomme verden.

Med en københavnsk embedsfamilie i centrum følger "Kopisten" den unge retsskriver Charles Dehns tilværelse i årene 1836-1846 - igennem både professionelle såvel som personlige op- og nedture.

"Kopisten" er første bind i serien "De oprigtige", der består af tre bind.

Jørgen Mathiassen (f. 1933) er oprindeligt uddannet advokat, men har også fungeret inden for forfattergerningen både inden for faglitteratur og skønlitteratur. Han er primært kendt for sine krimier, men har også skrevet utallige bøger og artikler om sig fag (jura). Han blev tildelt Poe-Prisen for årets bedste kriminalroman i 1978 og 1987.

Den fattige dreng, Bernhard, er kun 11 år, da han bliver sendt ud for at arbejde og derved forsørge sin familie. Livet som børnarbejder i 1870'ernes København er uden nåde og fyldt med dårlig løn, drillerier og øretæver.

"Øretævens vej" er første bind i serien af samme navn.

Gerd Rindel (f. 1941) er en dansk forfatter, der primært har skrevet romaner for børn og unge. Rindel debuterede i 1981 med romanen "Øretævens vej", der er første af fire bind om børns liv i 1870‘ernes Danmark. Rindel er kendt for ofte at hente sit materiale i historiske konflikter.

I Mester Gottlieb og hans hus, første del af Ellen Duurloos slægtshistorie om håndværkerfamilien Gottlieb, berettede hun om de personlige og praktiske udfordringer, familien stod over for i slutningen af 1800-tallet, hvor den industrielle revolution tog Danmark med storm. Gottliebs gave fortsætter, hvor første bog slap og følger familien op igennem 1900-tallet. Gottlieb-dynastiet stryger op ad den sociale rangstige og formår at udnytte de mange omvæltninger til deres egen fordel. Men ulykken opsporer den ellers så succesrige familie, da et mord ripper op i hverdagens trygge tilværelse og truer med at splitte det hele ad.

Romanen skildrer en sønderjyde, der i sin rolle som embedsmand opholder sig i København natten til den 9. april, og hvordan han sammen med en flok andre sønderjyder deltager i modstandsbevægelsen.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var en dansk forfatter, der havde sin forfatterdebut i 1939. Linnemann var sydslesviger, og han var særligt kendt for sin samfundskritik, som han ofte havde som centrum for sine værker. Det var særligt tilfældet for hans senere romaner.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag.

Kontorchef i kulturministeriet Charles Dehn og hans familie er centrum for begivenhederne i romanen "Den oprigtige", der omhandler de kulturelle og politiske strømninger, der skete i Danmark i perioden 1860-1872.

"Den oprigtige" er tredje bind i serien "De oprigtige" af Jørgen Mathiassen.

Jørgen Mathiassen (f. 1933) er oprindeligt uddannet advokat, men har også fungeret inden for forfattergerningen både inden for faglitteratur og skønlitteratur. Han er primært kendt for sine krimier, men har også skrevet utallige bøger og artikler om sig fag (jura). Han blev tildelt Poe-Prisen for årets bedste kriminalroman i 1978 og 1987.