Søgeresultater: 40

Fjenden, nazisterne, har for længst gjort deres indtog i Danmark og kontrollerer alle offentlige instanser. Ingen kan vide sige sikker: Mens nogen bliver sendt i koncentrationslejr, kan andre forlade fængslet. Ægteskaber krakelerer, folk skifter løbebane. Men overalt ligger de nederdrægtige klar med deres fælder... "De nederdrægtige" skildrer med varme og humor, hvordan året 1943 former sig for beboerne i arbejderkvarteret Adelgade-Borgergade i det indre København, og hvordan besættelsestiden i det hele taget påvirker tilværelsen.

Kollektivromanen "De nederdrægtige" er den fjerde og sidste i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Året er 1939, og livet i det københavnske Adelgade-Borgergade brøler af jazz og fransk filmmelankoli, mens arbejdsløshedsprocenten stiger og stiger. Stauning er arbejdernes statsminister – men har folket demokratisk indflydelse?

Kollektivromanen "De fædrelandsløse" er den første i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren, Angelo Hjort, mulighed for at vise sin store baggrundsviden, sans for detaljer, humor og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Året er 1654 og stedet er København. Nærmere betegnet dét sted i København, hvor rakkerpakket mødes med hoffets folk, og hvor drama, intriger og kærlighed udspiller sig.

"Fastende hjerter" er 3. bind i serien "Fordærvede kvinder".

Rolf Gjedsted (f. 1947) er en dansk forfatter, der fik sin debut som 21-årig med udgivelsen "Englefronten". Han har igennem sit produktive forfattervirke udgivet bøger i mange forskellige genrer og prøvet kræfter med alt fra en historisk trilogi over psykologiske romaner til digtsamlingen "Skrigende mand" (2000). Rolf Gjedsted var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen "Gå om bag spejlet". "Fordærvede kvinder" er på samme tid navnet på serien, men også på første bind i serien om folk og fæ i 1650'ernes København, hvor en række personer fra forskellige samfundslag følges til hverdag og fest, i høj grad drevet af deres laster. Serien består foruden "Fordærvede kvinder" af "Fandens karle" og "Fastende hjerter".

Vi befinder os i København i begyndelsen af 1900-tallet. Gaslamperne spejler sig i de våde brosten. Regnen siler ned, og en hestedroske ruller forbi i de plaskende, trommende lyde. Og i en port står en mystisk person og venter...

Stemningen er sat for et spændende krimimysterium. Vi følger den unge privatdetektiv, Dagmar Lund, når hun kaster lys over de skumle aktiviteter i toppen af det danske samfund.

"Dagmar" er første bog af to om privatdetektiven Dagmar Lund. Bogen udkom første gang i 2000 og henvender sig til læsere af kriminalromaner og spændingslitteratur.

Sven Sprogøe er uddannet historiker, og han har været ansat ved Københavns Universitet. Ud over sit virke i den akademiske verden er Sprogøe forfatter til en række bøger, bl.a. en journalistisk rejseskildring og to historiske kriminalromaner.

I sommeren 1910 er hele Danmark fortryllet af de nye flyvemaskiner, og ingen mere end hovedstadens unge mænd. Den fyrreårige operetteskuespillerinde frøken C. efterlader sin unge flyvefikserede elsker i København for at tage på en 14 dages turné i Jylland, men midt i det hele får hun hjemve og vender tilbage til København for at overraske ham. Det viser sig imidlertid, at det er hende, der får den største overraskelse...

"Mod solen" er et spændende tidsbillede af København i 1910 og den flyvefeber, der havde grebet om landets unge mænd. Elin Rask (1936-2013) var en dansk forfatter og teateranmelder og –skribent. Hun blev uddannet magister i teatervidenskab fra Københavns Universitet i 1970. Elin Rask skrev en lang række bøger om blandt andet Det kgl. Teater og bidrog desuden til Den store danske Encyklopædi.

"Hjerterfri" er historien om fem voksne søskende og deres tre kusiner, og deres liv og skæbne mellem 1931-45. Romanen er den selvstændige fortsættelse til "Døtre og elskerinder" og "Søstre og brødre" og udgør trilogiens sidste bind.

Birgitte Livbjerg (f.1940) er en dansk romanforfatter, digter, dukkeføre, scenograf og teaterinstruktør. Hun blev født på Frederiksberg og voksede op i Kgs. Lyngby nord for København. Hun har gået på både Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet i Paris, og har en uddannelse som scenograf og instruktør fra Statens Scenekunstskole (tidl. Statens Teaterskole). Hendes engagement i dansk teaterliv er meget unikt, da hun i flere år arbejdede som dukkeføre ved børneteateret Det Lille Teater i København. Birgitte Livbjerg debuterede som digter i 1978 og som romanforfatter i 1983.

Birgitte Livbjerg har modtaget adskillige arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond i løbet af sin karriere.

Det hele begynder med mordet på en minister på Christiansborg! Men i takt med at intrigen oprulles, eskalerer begivenhederne, og pludselig kan der trækkes tråde helt tilbage fra besættelsestiden – og det viser sig, at de involverede både kommer fra den kriminelle underverden og den absolutte elite fra samfundets top.

Nils J.A. Schou (f. 1942) er en dansk forfatter, hvis litterære karriere spænder lige fra skuespil til ungdomsromaner. Schou er især kendt for sine samfundskritiske romaner, hvor humoren samtidig er et af Shous foretrukne stiltræk. Schou fik sin romandebut i 1968 med værket "Tapre Hans" og har efterfølgende udgivet mere end 20 værker. Siden årtusindeskiftet har Schou primært udgivet børne- og ungdomsromaner startende med bogen "Fucking forelsket" (2003). Nils J.A. Schou har flere gange modtaget støtte fra Statens Kunstfond og modtog i 1995 Etatsråd Thomas Møllers Legat.

Den norske forfatter Herbjørg Wassmos roman "Lykkens søn" er en selvstændig fortsættelse af den fantastiske bestseller "Dinas bog".



Romanen følger Dinas søn Benjamin, der overværede drabet på morens elsker, en begivenhed der mærker ham for livstid. Benjamin drager til København for at studere medicin, men hele tiden hviler Dinas tilstedeværelse som en skygge over ham.



Trilogien "Dinas bog", "Lykkens søn" og "Karnas arv" har tilsammen solgt over 250.000 eksemplarer.

"Wassmos teknik er fortsat overraskende. Dina gør det, ingen tør. Dina er kynisk, aggressiv og bundet til et seksuelt begær. Når romanerne er så læseværdige, skyldes det først og fremmest en elementær spænding og et dristigt erotisk element. Dina er i drifternes vold i et puritansk samfund, hvor mændene regerer ... En veloplagt fortsættelse." – Grethe Rostbøll, Jyllands-Posten

"... en spændende og evig aktuel skildring af båndet mellem en mor og hendes søn." – Berlingske Tidende Herbjørg Wassmo (f. 1942) er født i Vesterålen i Norge og debuterede i 1976 med digtsamlingen "Vingeslag". Hun har bl.a. fået Kritikerprisen, Amalie Skram-prisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

Danmark er besat af tyskerne, men livet i Københavns Indre by går videre. På trods. "Patrioterne" skildrer livet i kvarteret Adelgade-Borgergade fra 1940-42 med alle de politiske og sociale nuancer, der prægede tiden.

Kollektivromanen "Patrioterne" er den anden i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Carl Jørgen Carlsen er dykket ned i en gammel kriminalsag fra København. Den unge fynbo Worm er blevet anklaget for at have begået et mord, efter han desillusioneret har måttet erkende, at der ikke er brug for ham i 1830‘ernes København, hvor arbejdsløsheden og fattigdommen florerer overalt. Carl Jørgen Carlsen sår tvivl om Worms skyld og undersøger i stedet de originale sagsakter og en række andre originale tekster fra Worms tid. Således tager han os med tilbage til Guldalderen og præsenterer os for nogle velkendte personer og stadig velbesøgte steder, som alt sammen fremstår i et helt andet lys. Carl Jørgen Carlsen (f. 1933) er en dansk forfatter, der blandt andet har udgivet bogen "Worm – en mordgåde fra Guldalderen". I mange år arbejdede Carl Jørgen Carlsen som oversætter i det private erhvervsliv, og i 1970‘erne studerede han filosofi.

Romanen PETERS KÆRLIGHED fortæller Peter von Scholtens utrolige historie.

Den 14. juli 1827 tiltrådte Peter von Scholten embedet som generalguvernør på Sankt Croix i Dansk Vestindien.

Præcis enogtyve år senere, den 14. juli 1848, forlod han øen i ly af mørket for at sejle til Danmark for sidste gang. Elleve dage forinden havde han – omgivet af mange tusind bevæbnede oprørere og imod den danske konges og regerings ønske – endelig sagt de ord der gjorde en ende på slaveriet i Dansk Vestindien: Now you are free!

Peter von Scholten havde i tyve år delt bord og seng med sin store kærlighed, den farvede Anna Heegaard. Efter den 14. juli så han hende aldrig igen.

PETERS KÆRLIGHED bygger videre på handlingen i Mich Vraas prisnominerede og anmelderroste roman HAABET fra 2016.

Efter Danmarks befrielse i 1945 udråbes en ung københavnsk fisker til sin store forbavselse til en af krigens store frihedskæmpere. Han har egentlig ikke gjort noget heltemodigt, men det er ikke til at komme ud af misforståelsen igen, og hans voksende status i medierne hvirvler ham længere og længere ind i et storpolitisk spil.

Tage Voss (f. 1918) er en dansk læge, forfatter og samfundsdebattør, der står bag en lang række romaner, essays og fagbøger. Han har bred erfaring inden for mange sundhedsområder og har gennem årene engageret sig i både den praktiske og den etiske side af lægegerningen.