Søgeresultater: 49

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KORSET er tredje bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Husfrue. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Alexander har opdaget det hemmelige rum, og stemningen mellem ham og Agnes er spændt. Hun har beholdt hemmeligheden om rummet for sig selv, fordi det var et sted, hvor hun kunne gå hen og lære ting, ingen andre kendte til. Men det forstår Alexander ikke.

Pludselig skyder en smerte gennem Agnes, og hun ved, hvad der nu skal ske. Tvillingerne er på vej. Et voldsomt tordenvejr ruller hen over Kullagård, da drengene ser dagens lys, og pludselig husker Agnes tiggerens ord: Hun er mørkets skøge og mor til døden. Hun er livets jomfru og føder duens forkæmper ...

Bogen er nr. 4 i serien Blodbrødre.

Den tyske besættelse har ikke brudt det familiesammenhold, Johanna i sin tid grundlagde, men trods alle gode intentioner føler Ågot, at der er et vildskud på stamtræet. Familien er ikke helt så konfliktfri, som den giver det udseende af.

"Ågot sad med halvt lukkede øjne i liggestolen og lyttede til solsortens sang og børnenes råben. Lågen blev åbnet, og hun så et par lange ben i hvide tennissko og det nederste af et par sorte Holmensbukser. Det var Svend. Hun trak vejret dybt, før hun rejste sig. "Kommer du her?" "Ja, som du ser." Kædernes knirken fra børnenes gynger standsede brat. "Max kommer først på lørdag." "Det er også dig, jeg vil besøge." Hun rejste sig, kaldte på Ole og Hjørdis. "Kom og hils på onkel Svend." Hjørdis stod bag Ole, som høfligt gav hånd og bukkede for den morbror, der aldrig blev talt om. Ole havde ingen anelse om, hvor onkel Svend havde været. Mor ville ikke tale om det.

"Tiden efter Johanna" er en selvstændig fortsættelse af "Johanna fra Småland".

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

I 1506 bliver prins Christian sendt til Norge som vicekonge. Under et ophold i Bergen, som er landets vigtigste handels- og søfartsby, møder den unge prins den smukke Dyveke, som bor sammen med sin mor, Sigbrit Willums.

Med moderens billigelse indleder Dyveke et forhold til prinsen, og da Christian rejser til Oslo, tager han både mor og datter med og lader et hus bygge til dem lige over for slottet.

Samtidig med sin forelskelse i Dyveke er Christian imponeret af Mor Sigbrit, som er hollænder og har en solid viden om handel, og da kong Hans dør i 1514, tager Christian Dyveke og Sigbrit med til Danmark og installerer dem på Hvidovre Kongsgård.

I Christian og Elisabeths ægteskabskontrakt står, at kongens forhold til Dyveke skal ophøre. Ikke desto mindre har Dyveke fortsat et værelse på slottet; men stærke kræfter vil have hende fjernet …

Forfatteren og journalisten Carl Ewald (1856-1908) havde en omfangsrig produktion, der strakte sig fra ironiske artikler i Politiken over debatterende samtidsromaner og historiske romaner til eventyr. Carl Ewald er også kendt for sin oversættelse af brødrene Grimms eventyr.

Dette er historien om to kinesiske søstres skæbne og drømmen om Amerika.

Den 21-årige Pearl og hendes yngre søster May lever et ubekymret liv i 1930’ernes Shanghai – Asiens Paris. De har tilegnet sig en vestlig moderne livsstil, hvor det er slut med indsnørede fødder. Men selv om pigerne lever et frit liv, er Kina stadig et patriarkalsk samfund.
tDa faren mister sin rickshaw forretning pga. spillegæld, er det slut med det sorgløse liv. For at kunne indfri spillegælden "sælges" pigerne til ægteskab med tilsyneladende velstående kinesiske udvandrere i Los Angeles, men snart falder de japanske bomber over Shanghai, og alt er kaos. Søstrene og deres mor begiver sig ud på de støvede landeveje på flugt fra ægteskab og undertrykkelse, men kun for at møde en værre skæbne. Søstrene beslutter sig til sidst for at rejse til Amerika over til ægtemændene. Men vel ankommet til Angel Island – San Franciscos modtagelsessted for immigranter – venter nye prøvelser. Da søstrene endelig genforenes med deres mænd og svigerfamilie i filmbyen, er skuffelsen stor. Pigerne må kæmpe for deres plads i familien, arbejde hårdt i byens Chinatown og samtidig stå imod diskriminationen, der hersker uden for hjemmets fire vægge. Anden Verdenskrig, angrebet mod Pearl Harbor og den amerikanske modstand mod det kommunistiske styre i Kina gør ikke livet nemmere for de kinesiske immigranter i USA.

Lisa See har skrevet en velresearchet historisk roman, hvor hun endnu en gang formår at omskrive fakta til en interessant fortælling om søskendekærlighed og familieskæbner.



"Historiske fakta og en gribende historie går op i en højere enhed i denne roman om to kinesiske søstres flugt fra Shanghai og deres møde med USA."
- Litteratursiden
Lisa See er opvokset i Chinatown i Los Angeles sammen med sin store kinesiske indvandrerfamilie, og det kinesiske tema går igen i alle hendes bøger. På dansk er tidligere udkommet "Sneblomst og den hemmelige vifte" (2006) og "Pæonpavillonen" (2009).

Anden Verdenskrig raser og Danmark er besat, men den virkelighed er langt væk for den unge kvinde, der er hovedperson i Ragnhild Aggers roman "Parret".
Hun er gift med Laust og tilsyneladende godt tilfreds, men indeni længes hun efter et liv, der rummer andet og mere end det forventelige – og det hun har at se frem til. Efterhånden som fortællingen udvikler sig rykker besættelsen og modstandsbevægelsen tættere på.
Ragnhild Aggers roman er både en beretning om en enkelt kvinde, men bliver også på mange måder et portræt af en hel generation af kvinder, der var unge under krigen, og som på mange måder følte undertrykkelsen med dobbelt vægt. Ragnhild Aggers romaner "Pigen", "Pladser" og "Parret" er delvist selvbiografiske og følger en piges udvikling til ung kvinde og hustru gennem 1930’erne og 40’erne. "Pigen" udkom første gang i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KRANSEN er første bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Husfrue og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Den purunge vampyr Sonia Bagatova fortæller med rapkæftet galgenhumor om sine oplevelser i hendes foreløbigt kun 600 år lange liv. Om Europas og Sovjetunionens brutale og blodige historie og om de to store verdenskrige. I Sonia Bagatovas optegnelser er omdrejningspunktet menneskets forhold til døden og dets kamp for magt og evigt liv. Siden sin fødsel omkring år 1400 har Sonia med undren iagttaget, hvordan den voldelige menneskeslægt paradoksalt nok konstant ofrer menneskesblod i forsøget på at opnå udødelighed. Bogen er en humoristisk og underholdende roman om historiens alvorligste begivenheder.
Tørk Haxthausen (1924-2012) var en dansk forfatter, debatør og kunstner. Under anden verdenskrig var han en del af modstandsgruppen BOPA og måtte i 1944 flygte til Sverige. Han uddannede sig på en kunstskole i Stockholm, men flyttede efter krigen tilbage til Danmark, hvor han påbegyndte et omfattende arbejdsliv som freelancer. Han skrev for Politiken og Dagbladet Information, lavede radiospil og -montager for Danmarks Radio og udgav en lang række digte, essays, romaner og noveller. I perioden 1959 til 1982 instruerede han 50 kortfilm, som blandt andet foregår i Østafrika, Sovjetunionen, DDR, Bulgarien og Jugoslavien. Haxthausen tilhørte den danske venstrefløj og var medredaktør på de tre venstrefløjsmedier "Salt", "Kritisk Debat" og "Kritik og Kaos" på modkraft.dk.

I en nordjysk landsby kæmper enken Thyra for at holde sammen på sine fire børn og for at få den barske hverdag under Danmarks besættelse under 2.Verdenskrig til at hænge sammen. Thyra har et stort hjerte og åbner sit hjem for søsterens barn, der er kommet til verden som følge af en voldtægt. Men en dag vil søsteren pludselig have barnet tilbage, og Thyras verden bryder sammen.

Anne Marie Løn (f. 1947) er en dansk forfatter, der er opvokset i Nordjylland og uddannet journalist. Hun har flere gange imponeret publikum og anmeldere med sine psykologisk dybe og smukke fortællinger om menneskers vilkår til alle tider. Hun debuterede som forfatter i 1977 og fik sit store gennembrud med romanen "Fodretid" (1984). Forfatterskabet tæller foruden mange romaner også digte, børnebøger og en biografi om Adda Ravnkilde. Hun vandt i 2001 Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen "Kærlighedens rum".

"[Historien] lever i kraft af alle disse fint sansede detaljer omkring Thyra og hendes hårde, gode tilværelse. Hun er en prægtig kone, stærk og snu i kampen for sig og sine, en Mutter Courage med kolossale reserver." - Edel Hildebrandt, Politiken.

I 1944 er koncentrationslejren Ravensbrück forbeholdt kvinder. Mila er 22 år, da hun ankommer til lejrens porte - bare ét blandt fire hundrede bange ansigter. Gemt væk i barakkerne er hver og en af disse kvinder nødt til at kæmpe en daglig kamp for at overleve én dag af gangen. Og så er Mila ovenikøbet gravid. Vil det sende hende direkte til henrettelse, hvis nogen opdager det? Hun hører tale om et ‘kinderzimmer’, men ser ingen babyer ...

Kinderzimmer er en stærk skildring af kvindernes liv i koncentrationslejren Ravensbrück under anden verdenskrig og af de rædsler og uhyrligheder, de måtte gennemgå for at overleve.

"Hvad skal man sige, udover at man skal læse bogen, så absolut, og at antallet af stjerner er lige meget; det er en bog uden for kategori, en smuk og tankevækkende bog, en bog, man ikke slipper uberørt fra." - L’Express Valentine Goby (f. 1974) er en fransk forfatterinde. Hun har udgivet en lang række bøger for både voksne og unge. "Kinderzimmer" er det første af hendes værker, der er blevet udgivet i dansk oversættelse.

»Nu falder hendes øjne igen på safirringen, der ligger i hendes halvlukkede hånd, og ved en pludselig indskydelse - som om den brændte i hendes hånd - kaster hun ringen fra sig ud ad karossens åbne vindue.
I en brøkdel af et nu mærker hun en ukendt åbning i sig, som en befrielse fra alt sit gods, sig selv, sine handlinger, sit navn, hele sin betydning.«

Da Susanne Brahe, storfruen til Østrupgård, kaster sin ring bort, sætter det gang i en kædereaktion, som vender op og ned på tilværelsen for en hel kreds af mennesker.
Hun tilkalder Dværgen som sin sjælesørger, og langsomt løsnes den ring af hovmod og arrogance, hun har lagt om sit liv som beskyttelse mod omverdenens reaktion på hendes vansirende hareskår.
Imens vandrer ringen fra hånd til hånd og kaster sin krystallinske kraft på dem, der kommer i dens nærhed: bødlen, den unge soldat, taterdrengen og den underskønne sorte slavinde Sille, der alle er fanget i samfundets låste hierarki.

Amanda er malkekone på en gård. Hun er gift med Søren, som er fodermester. Pengene er små, men de har i det mindste et sted at bo. De har allerede fire børn, og det kan være svært at skaffe mad nok. Amanda er bange for at blive gravid igen. Derfor vil hun ikke gå i seng med Søren. Han bliver rasende og stikker af med en anden kvinde. Amanda bliver sat på porten sammen med børnene. Hun kan ikke tage hjem til sine forældre i Nordjylland. De er gamle, og hun har ikke penge til rejsen. Hun ved, at hun ikke kan få arbejde på en anden gård, når hun har fire børn. Amanda beslutter sig for at drage til Odense, hvor hun måske kan bo hos broderen indtil hun finder et job og et sted at bo. Det er trange tider i årene 1917-18. Pengene er alt for små og livet er hårdt. En dag ser hun et lille skilt i vinduet hos den lille skrædder. Han søger en medhjælper. Amanda begynder at arbejde hos den venlige skræddermester og langsomt bliver livet lysere for hende og børnene. Læseværkstedet tilbyder et stort udvalg af frilæsningsbøger til unge og voksne, der har svært ved at læse. Bøgerne er overskuelige, og emnerne er udvalgt, så de er relevante for målgruppen. Størstedelen af bøgerne er fiktion, andre er bibliografier, og nogle er inspireret af virkelige hændelser. Der findes opgaver til de fleste titler i serien. Kate Royster er en dansk forfatter. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og tysk fra Københavns Universitet og arbejdede i mange år for Dansk Flygtningehjælp, før hun debuterede i 2004. Hun har blandt andet skrevet flere romaner, henvendt til unge og voksne med læsevanskeligheder, der skal have mulighed for inspirerende læseoplevelser.