Søgeresultater: 5

Dette er historien om to kinesiske søstres skæbne og drømmen om Amerika.

Den 21-årige Pearl og hendes yngre søster May lever et ubekymret liv i 1930’ernes Shanghai – Asiens Paris. De har tilegnet sig en vestlig moderne livsstil, hvor det er slut med indsnørede fødder. Men selv om pigerne lever et frit liv, er Kina stadig et patriarkalsk samfund.
tDa faren mister sin rickshaw forretning pga. spillegæld, er det slut med det sorgløse liv. For at kunne indfri spillegælden "sælges" pigerne til ægteskab med tilsyneladende velstående kinesiske udvandrere i Los Angeles, men snart falder de japanske bomber over Shanghai, og alt er kaos. Søstrene og deres mor begiver sig ud på de støvede landeveje på flugt fra ægteskab og undertrykkelse, men kun for at møde en værre skæbne. Søstrene beslutter sig til sidst for at rejse til Amerika over til ægtemændene. Men vel ankommet til Angel Island – San Franciscos modtagelsessted for immigranter – venter nye prøvelser. Da søstrene endelig genforenes med deres mænd og svigerfamilie i filmbyen, er skuffelsen stor. Pigerne må kæmpe for deres plads i familien, arbejde hårdt i byens Chinatown og samtidig stå imod diskriminationen, der hersker uden for hjemmets fire vægge. Anden Verdenskrig, angrebet mod Pearl Harbor og den amerikanske modstand mod det kommunistiske styre i Kina gør ikke livet nemmere for de kinesiske immigranter i USA.

Lisa See har skrevet en velresearchet historisk roman, hvor hun endnu en gang formår at omskrive fakta til en interessant fortælling om søskendekærlighed og familieskæbner.



"Historiske fakta og en gribende historie går op i en højere enhed i denne roman om to kinesiske søstres flugt fra Shanghai og deres møde med USA."
- Litteratursiden
Lisa See er opvokset i Chinatown i Los Angeles sammen med sin store kinesiske indvandrerfamilie, og det kinesiske tema går igen i alle hendes bøger. På dansk er tidligere udkommet "Sneblomst og den hemmelige vifte" (2006) og "Pæonpavillonen" (2009).

Pæon lever et beskyttet og privilegeret liv som datter af den velhavende Chen-familie. I dagene op til hendes 16 års fødselsdag lader faderen en lille teatertrup opføre kærlighedsoperaen Pæonpavillonen i familiens have. Moderen er imod, at Pæon får lov til at overvære operaen: "Ugifte piger bør ikke ses i det offentlige." Men de unge piger bliver placeret bag en beskyttende skærm, så de er skjult for mændene under forestillingen. Ikke desto mindre får Pæon et glimt af den smukke og elegante mand Ren og forelsker sig øjeblikkeligt. Operaen handler om kærligheden mellem to unge mennesker, der mødes i en drøm. Pæon selv er lovet væk til en mand, hun aldrig har mødt, og operaens tragiske kærlighedshistorie bliver det fuldendte udtryk for hendes egne længsler og drømme.
Da faderen ved operaens afslutning pludselig annoncerer Pæons bryllup og udpeger brudgommen, ser hun væk. Hun kan ikke bære tanken om at skulle giftes med en anden end Ren. Brylluppet nærmer sig, men Pæon nægter at spise og drikke. Hendes eneste glæde er at læse Pæonpavillonen og nedskrive sine kommentarer. På sit dødsleje erfarer hun, at hendes brudgom faktisk er Ren. Men da er det for sent, og Pæon drager til de dødes verden.
Da Ren gifter sig med den forkælede og kolde Tan Ze, forsøger Pæon at tale til ham fra de dødes verden ved at "overtage" den nye hustrus krop. Det lykkes hende at få Tan Ze til at interessere sig for litteratur og ligeledes nedskrive sine tanker om Pæonpavillonen. Operaen bliver således det univers, hvor Pæon og Ren forenes, og hvor kvinder spejler sig i hinandens skæbner og henter selvindsigt gennem deres fælles lidenskab for poesien.

Lisa Sees roman er et enestående indblik i kvinders beskyttede liv i 1600-tallets Kina. Den er baseret på autentiske kvindeskæbner, der har nedfældet deres friheds- og kærlighedstrang inspireret af den klassiske kinesiske opera Pæonpavillonen.

I det 19. århundrede i Kina, da koner og døtre fik snøret deres fødder ind og levede i næsten total isolation, udviklede kvinderne i en fjern Hunan-provins en hemmelig kommunikationskode kaldet nu shu. Unge piger blev tildelt en veninde for livet, en laotong, og blev old sames. De malede ord på vifter, broderede beskeder på lommetørklæder, digtede historier og delte på den måde håb, drømme og oplevelser.

Da Sneblomst sender et digt, skrevet på en silkevifte, til Lily, bliver det Lilys introduktion til nu shu, og deres venskab forsegles. I en alder af kun syv år er de old sames, og i takt med at årene går med sult og oprør, reflekterer de over arrangerede ægteskaber, ensomhed og glæder og sorger ved at være mor. De finder trøst hos hinanden, udvikler et særligt bånd, som gør dem til sjælevenner. Men så opstår der misforståelser, hemmeligheder afsløres og deres livslange venskab og laotong-forbindelsen trues.

Lisa See er opvokset i Chinatown i Los Angeles sammen med sin store kinesiske indvandrerfamilie, og det kinesiske tema går igen i alle hendes bøger. På dansk er tidligere udkommet "Sneblomst og den hemmelige vifte" (2006) og "Pæonpavillonen" (2009).

Da den syttenårige Orkidé i 1852 ankommer til Den Forbudte By som en af kejserens nye konkubiner, installeres hun i et palads, hvor hun skal afvente at blive hidkaldt til kejserens sovegemak. På overfladen er det en hverdag i pomp og pragt, men nedenunder lurer intriger, bestikkelse og evig frygt, for de andre konkubiner vil tage alle midler i brug for at blive den, der føder kejseren en søn og dermed ophøjes til kejserinde.

Orkidé forstår, at hvis hun vil overleve, må hun tage sagen i egen hånd. Resolut lader hun sig oplære i kunsten at forføre en mand og skaffer sig ved bestikkelse adgang til den svagelige kejsers seng. De forelsker sig lidenskabeligt i hinanden, og hun føder ham en søn, men deres lykke bliver kort. Kejseren dør, og Orkidé overtager på sin søns vegne regeringsmagten over Kina, der efter opiumskrigene med Europa er et land i dyb krise.

"Kejserinde Orkidé" er baseret på den sande historie om enkekejserinde Cixi af Kina. Bogen efterfølges af romanen "Den sidste kejserinde".

"Letlæst og læseværdig" Niels Brunse, Politiken 17. august 2004

**** Else Cornelius, Berlingske 4. September 2004 Anchee Min (f. 1957) er en kinesisk-amerikansk forfatter, der har opnået stor international anerkendelse for sine historiske romaner. Hun er særligt kendt for sine anmelderroste biografiske romaner om Jiang Qing, formand Maos kone, og enkekejserinde Cixi, Kinas sidste kejserinde. Anchee Min har endvidere udgivet to erindringsbøger om sine grusomme oplevelser som barn i Kina under kulturrevolutionen, det nedslidende arbejde på en kollektivfarm og vejen til succes og frihed.

Kina i anden halvdel af 1800-tallet er præget af store omvæltninger og begivenheder. Landet bliver angrebet af udenlandske magter og interne opgør truer med at vælte systemet indefra. I magtens centrum sidder den unge, viljestærke kejserinde Tzu Hsi, også kendt som kejserinde Orkidé. I fire årtier holder hun landets rivaliserende fraktioner sammen, men livet som politisk leder kræver store personlige ofre.

"Den sidste kejserinde" er en historisk roman om kejserinde Orkidés dramatiske liv og regeringstid, der i sidste ende medførte Ching-dynastiets undergang. Anchee Min (f. 1957) er en kinesisk-amerikansk forfatter. Hun blev født i Shanghai og voksede op under Mao Zedongs kulturrevolution, der medførte uhyrlige levevilkår for kineserne. Med hjælp fra en amerikansk veninde, flygtede Min først til Singapore og derefter til USA, hvor hun lærte engelsk og uddannede sig på universitetet. I 1994 debuterede hun med erindringsbogen "Røde Azalea" om sin opvækst i Maos Kina. Siden har hun udgivet flere romaner og en opfølger til erindringsværket.