Søgeresultater: 24

Under Anden Verdenskrig må den polske halvjøde og kommunist Julia flygte fra den tyske trussel. Hun kommer til Moskva og bliver senere partisan ved fronten, hvor hun møder marskallen Konstantin Rokossovskij.
Dette møde udvikler sig til en kærlighed og passion, der kommer til at gå forud for alt andet, men også en kærlighed der fører lidelse og isolation med sig.
Konstantin Rokossovskij var højt placeret i det sovjetiske militær, og efter krigen var han først forsvarsminister i Polen og siden sovjetisk viceforsvarsminister. Om Julia virkelig har eksisteret, eller om hun er en af den slags legender, der opstod som følge af stalinismens særprægede officielle historieskrivning, ved vi ikke – men Maria Helleberg formidler i "Marskallens kvinde" historiske fakta og store følelser på både fængslende og indlevende vis. Hjørdis Varmer (f. 1936), dansk forfatter og foredragsholder, debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Thaïs er kendt fra historiske kildeskrifter som den græske hetære der satte ild til persernes berømte palads, Persepolis. I romanen fortæller Maria Helleberg den forrygende historie om Thaïs’ liv, fra hun som ung pige er i lære som hetære i Athen, til hun som aldrende "dronningemoder" ser tilbage på sit dramatiske liv.

Thaïs fra Athen er det sidste øjenvidne til den historiske udviklingsproces, der førte fra det klassiske Grækenlands små bystater til hellenismens "globalisering". Til skriveren Menandros fortæller hun om sit kærlighedsforhold til soldaten Ptolemaios, der endte som konge af Ægypten, og om sit møde med den makedonske drengekonge, Alexandros den Store, som erobrede verden.

Under nedskrivningen af Thaïs’ erindringer bliver en anden verden til for eunukken Menandros. Fortroligheden med hetæren, der ligesom han selv er udgrænset af den officielle historie, forvandler ham og sender ham ind i den menneskelige verden, han hidtil kun har været tilskuer til.

Den 18. maj 1993 opstod der voldsomme skyderier på Nørrebro i København efter folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen. Under gadekampe begyndte politiet for første gang i fredstid at skyde mod demonstranter, i alt 113 pistolskud blev affyret, og 11 demonstranter efterfølgende behandlet for skudsår. Robert er en af dem, der uforvarende kommer i skudlinjen, da han tilfældigvis er på vej hjem.

Robert er en yngre mand med en uhyggelig baggrund. Hans forældre er døde i en trafikulykke, og han har ingen andre slægtninge. Da han møder den smukke sangerinde Therese, tegner hans liv sig lyst og lykkeligt, men skæbnen vil, at han igen drives ud i isolation og meningsløshed. Indtil han en dag får besked om, at han har arvet en formue fra en ukendt moster. Hun efterlader en samling notater om familiens historie i flere generationer, der blandt andet går tilbage til herregården Daneborg på Fyn. Robert får hermed chancen for at finde sig selv igen – og drive fortiden ud af sit liv, for at det kan få mening ...

Hermed afsluttes SLÆGTEN med en ny begyndelse.

Alt har sin pris: Friheden, kunsten, kærligheden. Thomasine gifter sig med sin lærer, Peter Andreas Heiberg, og får sin eneste søn Johan Ludvig.

Heiberg er hendes menneskelige ideal, men de finder ikke hinanden i ægteskabet. Heiberg er republikaner, ateist, og kæmper polemisk imod alle autoriteter. Han landsforvises og mister alt: sit sprog, publikum, teater. Og til sidst også kone og barn, for Thomasine gifter sig med den mand, hun har forelsket sig i, den svenske adelsmand Carl Gyllemborg. I samme åndedrag mister hun sin søn, et krav fra Heiberg for at acceptere skilsmissen. Men kan selv det mest elskede menneske fylde hele ens liv? Erstatte ens barn? Som forfatter finder Thomasine sin egen inderste uerstattelige frihed. Men også den har sin pris.

Thomasine Gyllembourg var en af guldalderens banebrydende forfattere. En stærk og uafhængig kvinde, som gik imod konventionerne og havde modet til at vælge sin egen vej.

Hun var datter af hertugen af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta, Struensee og dronning Caroline Mathildes "kærlighedsbarn". Fra forældrene arver hun sin skønhed, men også det helvede, som de gjorde hendes barndomshjem til efter deres ægteskabs sammenbrud. Hun ville for enhver pris væk hjemmefra og forelsker sig voldsomt i sin ti år ældre gudfar, prins Christian Frederik. Han er fraskilt og har rygte som skørtejæger, alligevel gør hun ham og deres ægteskab til sit livs projekt. Hun kommer på en hård prøve, men hårdest da de pludselig ser ud til at skulle blive Danmarks næste kongepar: Christian den Ottende og dronning Caroline Amalie. Med Dronningeskolen har Maria Helleberg skrevet en stor roman om det tredje led i den kvindelinje, som dramatisk har præget vores historie.

”Altafgørende for projektets kunstneriske succes er imidlertid Hellebergs eksemplariske stilistiske cool og fortællemæssige underspil (nu og da grænsende til decideret minimalisme). Her skal ikke tegnes familietræer eller prales med belæsthed, her skal med respekt og solidaritet fortælles klart og præcist i og fra det enkelte nu, så det bliver så godt som nyt.”
- Lars Bukdahl, Weekendavisen
 

Efter Struensees henrettelse i 1772 regeres Danmark af kupmagerne: enkedronning Juliane Marie, hendes søn, arveprins Frederik, og kabinetssekretæren Ove Høegh-Guldberg. I 1784 begår den 16-årige kronprins Frederik – Christian den 7.s søn med Caroline Mathilde – et modkup, der vælter dette triumvirat. Tiden herefter præges af reformer. I 1788 underskriver statsrådet landboreformerne, som resulterer i stavnsbåndets ophævelse, der besegles ved nedlæggelse af grundstenen til Frihedsstøtten i 1792.

De to overlevende fra branden på Daneborg i 1771 er den purunge Karen Dane og hendes far Frederik. Karen kæmper med sin sorg og sit savn af faderen, der for det meste opholder sig i København. Det bliver derfor hende, der må styre genopbygningen af godset. Bøndernes hårde vilkår har hun set på nært hold, og hun er ikke i tvivl: De skal være frie! Karen er en ensom og særpræget pige, og undervejs må hun slås med kærlighedslivet – en dyb hemmelighed følger hende i årevis. Men ukueligt fortsætter Karen sin seje kamp for sin egen og sine bønders frigørelse.

Margrete 1. var den legendariske dronning, der samlede Norden. I sin store roman går Maria Helleberg bag om legenden og fortæller den enestående historie om en begavet og viljestærk kvindes vej til magten i 1300-tallets Danmark. En smuk og underholdende roman om magt og kærlighed.

Vi hører om den lille piges opvækst på Vordingborg Slot med de fraværende forældre - den sindsforvirrede dronning Helvig og den magtfulde Valdemar Atterdag - og barneægteskabet med kong Håkon af Norge. Videre følger vi den voksne kvinde og regents erfaringer med kærlighed og krig, til hun i 1397 lader sin adoptivsøn Erik af Pommern krone til konge over sit imperium - dog uden at afgive magten.

Romanen stiller skarpt på de menneskelige ofre, Margrete måtte yde for at vinde og bevare sin suveræne position.

"Et hellebergsk mesterværk" - Søndag

"Historisk underholdningsroman i højt tempo" - Politiken

I 1766 er den kun 15-årige engelske prinsesse Caroline Mathilde blevet giftet bort til Danmarks konge Christian VII. Ved et hof, hvor etiketten kommer før alt andet, og hvor ægtemanden ikke er helt rigtig i hovedet, har Caroline Mathilde svært ved at finde sig til rette – men hun finder omsider fortrolighed og kærlighed hos kongens livlæge Struensee.
Historien om Caroline Mathilde og Struensee er blevet fortalt mange gange, både i litteraturen og på film. Maria Hellebergs version er fyldt med sanseindtryk fra livet i de lange gange på Christiansborg. Rokoko-tiden er lig med pudrede parykker, tunge parfumer og formelle danse, og midt i alt dette står det ægte og tragiske kærlighedsforhold mellem dronningen og livlægen som en stærk kontrast til tidens stil.

I det antikke Rom, i en tid hvor de første kristne forsøger at finde fodfæste, møder vi overklassepigen Cornelia. Hun lever et privilegeret liv, hun er tænksom, men også overfladisk, og på afstand betragter hun de begivenheder, der udspiller sig i byen uden helt at forstå deres betydning.
Cornelia fører os gennem alle samfundets miljøer – fra senatoren Crassus‘ luksusliv, til gladiatorernes kaserne i Pompeji og til de kristne under jorden. Vi kommer også til provinsen Judæa, hvor terrorister og religiøse fanatikere lever side om side med en sanselig, men også latterlig kongefamilie som overhoved.
Cornelia selv går igennem tre vidt forskellige kærlighedsforhold, og hun må undervejs forsøge at forholde sig til sit eget stærke ønske om frihed på den ene side, og trangen til at blive hustru og mor på den anden.

Kleopatra kommer til verden i år 69 før Kristus i Egypten og indgår allerede fra fødslen i det komplicerede magtspil i landet. Hun vokser op på samfundets top, men på trods af penge og materielle goder er tilværelsen her langt fra tryg. Næsten konstant i livsfare er hun reduceret til en brik, som politikere og familiemedlemmer kan rykke rundt med efter forgodtbefindende.
Tyve år gammel møder hun Cæsar, da han kommer til Egypten på grund af borgerkrigen i Romerriget. Skønt han er meget ældre end hun, indleder de et kærlighedsforhold, der skal blive et af verdenshistoriens mest berømte.
Maria Hellebergs ”Cæsar og Kleopatra” er en medrivende historisk roman, som udover nogle faktiske historiske forhold også indeholder en tidløs fortælling om et kompliceret forhold mellem en mand og en kvinde.

For første gang fortælles Kamma Rahbeks liv i romanform. Med sin fabelagtige indlevelsesevne giver Maria Helleberg et portræt af en stålsat, følsom og intellektuel kvinde som går sine egne veje og bliver en del af helt unikt stykke Danmarkshistorie.

Knud er syv år gammel, da hans forældre, kong Erik Egode og dronning Bodil, i 1103 dør under en pilgrimsrejse til Det Hellige Land. Knud opfostres hos stormanden Skjalm Hvide i Fjenneslev, og imens indtager hans farbror, Niels, tronen til stor fortrydelse for Knuds halvbror, Harald Kesja, der har styret riget i sin fars fravær. Det er langt fra ufarligt at være kongesøn, hvorfor Knud sendes til Sachsen, hvor han grundlægger et livslangt venskab med den senere tyske kejser, Lothar. Men Knud kaldes hjem til Danmark af kong Niels, der indsætter ham som grænsejarl i Slesvig. Han gifter sig med Ingeborg, der er fyrstedatter fra Rusland, og befæster sin position som rigets mand mod syd. Men selv om landet ånder ro under den bagstræberiske kong Niels, lurer intrigerne og magtkampene i hvert hjørne af de nedslidte kongsgårde. Knuds to halvbrødre, Harald Kesja og dennes lillebror, Erik Emune, er lige så uberegnelige som kong Niels’ efterhånden voksne søn, Magnus Stærke. Knuds kone, Ingeborg, har som den eneste gennemskuet, hvor faren kommer fra, men hendes mand lytter ikke til hende, og det ender med at kaste det danske rige ud i en over 20 år lang borgerkrig. KNUD LAVARD er historien om kongesønnen, der var sin tids mest oplagte og kvalificerede kongsemne, men skulle ende med at finde sin plads i danmarkshistorien som far til den søn, han aldrig fik at se: Valdemar den Store.