Søgeresultater: 2

Bogen er det første ud af to bind om Kurtisanerne, der ikke blot er de største og mest alsidige af Balzacs romaner, men også dem, som har taget ham længst tid at skrive. Kurtisanerne er ligesom rygraden i Balzacs umådelige romanserie Den menneskelige komedie. Dens hovedperson er Lucien de Rubempré, Balzacs synlige hjertebarn. I ham har Balzac inkarneret sin tids type.

Bogen er iøvrigt den besynderligste blanding af forbryderromantik og virkelighedsskildring. Balzac havde for en tid slået sig på den nøgterne og realistiske roman, men da han genoptog Kurtisanerne, var han allerede vendt tilbage til intrigen. Bogen handler om alle de underjordiske manøvrer, der sættes i gang for at skaffe Lucien den million, han behøver for at få lov til at ægte den rige frøken de Grandlieu.

Men alle de groteske eller realistiske personer blegner ved siden af Esther, der hos Balzac er blevet en virkelig smuk og menneskelig person. Esthers gribende tragedie er det højeste han har nået i sand og dog sublim menneskeskildring.

Den franske forfatter Honoré de Balzac (1799-1850) er mest kendt for sine romaner "Eugenie Grandet", "Kurtisanerne" og "Far Goriot". De indgår i en kæmpemæssig serie af romaner, noveller og kortromaner, der beskriver alle facetter af livet og samfundet, som Balzac så det i sit store, og ofte urolige hjemland. Serien kaldte han ”Den menneskelige komedie”, som et åbenlyst modspil til Dantes "Guddommelige komedie". Dante selv indgår optræder i øvrigt i denne samling i novellen "De fordrevne" hvor han i sit eksil fra Firenze er nået til Paris. Udvalget, som udkommer i Det Poetiske Bureaus Klassikerbibliotek i Ove Gregers Petersens oversættelse, er hentet blandt de noveller og kortromaner der indgår i Den menneskelige komedie, og bevæger sig gennem de fleste af seriens overordnede temaer: landlivet, livet i Paris, livsfilosofiske fortællinger, politiske fortællinger. Blandt fortællingerne i bogen er den gribende "En episode under rædselsregimet", om tiden omkring den franske revolution, "Gambara" og "Massimilla Doni", hvor Balzac slipper sin begejstring for Italien og den italienske opera løs, "Melmoths forsoning" og "Jesus Kristus i Flandern", hvor forfatteren viser at overnaturlige elementer ikke er ham fremmed, og den historiske thriller "Mester Cornelius" hvor en middelalderlig flamsk gnier i Balzacs hjemby Tours er så uheldig at blive impliceret i en kærlighedsintrige. Ingen af disse noveller har tidligere været oversat til dansk. Balzac er i det hele taget ikke udkommet på dansk siden midt i 1990’erne, hvor et udvalg af "Skæmtsomme fortællinger" lagde sig til de to klassiske romaner, der udkom på dansk senest i 1980’erne. Balzac nævnes som inspirationskilde for så forskellige forfattere som Dostojevskij, Zola, Dickens, Flaubert, Kerouac og Henry James, samt filminstruktøren Akira Kurosawa. Hans stil er en tidlig realisme, fuld af følelsesmæssigt nærvær og distanceret iagttagen, og det er ikke uden grund han ofte bliver benævnt som den moderne romans fader.