Søgeresultater: 27

"Hjerterfri" er historien om fem voksne søskende og deres tre kusiner, og deres liv og skæbne mellem 1931-45. Romanen er den selvstændige fortsættelse til "Døtre og elskerinder" og "Søstre og brødre" og udgør trilogiens sidste bind.

Birgitte Livbjerg (f.1940) er en dansk romanforfatter, digter, dukkeføre, scenograf og teaterinstruktør. Hun blev født på Frederiksberg og voksede op i Kgs. Lyngby nord for København. Hun har gået på både Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet i Paris, og har en uddannelse som scenograf og instruktør fra Statens Scenekunstskole (tidl. Statens Teaterskole). Hendes engagement i dansk teaterliv er meget unikt, da hun i flere år arbejdede som dukkeføre ved børneteateret Det Lille Teater i København. Birgitte Livbjerg debuterede som digter i 1978 og som romanforfatter i 1983.

Birgitte Livbjerg har modtaget adskillige arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond i løbet af sin karriere.

København, april 1945. Krigens blodigste måned i Danmark. Man forbereder sig på tiden efter krigen, og det er ikke alt, der tåler dagens lys. Der er mange spil i gang, og det har aldrig været lettere at skille sig af med besværlige brikker. Døden venter lige om hjørnet. Det er på tide at stille sig selv spørgsmålet: Hvem stoler du på? ‘Panzer’ er andet bind i serien om sabotagegruppe BB, en kontant og rå krimi-noir-serie om en af Danmarks historiens mørkeste perioder. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Den 53-årige komponist Peter Vejland er kørt hjemmefra en fredag morgen for at tilbringe en uge i en bekendts sommerhus i Jylland. Han tager med katamaranfærgen fra Kalundborg, men da skibet lægger til i Århus, står hans bil tilbage på vogndækket, og han selv er ikke til at finde.

Af en eller anden grund bliver den forladte bil det stærkeste billede for kriminalreporter Jesper Lunds indre blik. Der er noget mere uheldsvangert ved det end ved synet af et smadret ulykkesvrag på en motorvej. Det er som om det ikke bare taler om en tragisk tilfældighed, men om et gådefuldt skæbneforløb.

Sammen med fotografen Madeleine Arnvad beslutter Jesper Lund sig for at forsøge at opklare mysteriet om den forsvundne mand. Er han faldet overbord, er han blevet myrdet, har han begået selvmord eller…

Hjulpet af siameserkatten Sursas fornemmelse for nærvær og menneskelige relationer - og af en “grå mand”, der måske optræder i hans drømme, måske i virkeligheden - kommer Jesper Lund på en ydre og indre rejse, der skildres i et atmosfærefyldt, medrivende sprog. Den fører ham ind i en historie, der handler om hvorfor mænd får børn, om identiteter og identitetsskred i god og ond tro.

Efter succes’en med den gotiske roman Ramoth-Bezer har Niels Brunse skrevet en psykologisk thriller, der tager pulsen på det moderne menneskes ofte klaustrofobiske tilværelse i en tilstand mellem skyld og pligt - og lysten til at leve et frit og ubundet liv.

Mens dagligdagen går sin gang for beboerne i kvarteret omkring Borger- og Adelgade i København i besættelsesåret 1943, kontrollerer nazisterne enhver borgers gøren og laden i mindste detalje. Det bliver tydeligt at terrorregimet bor i hver en sprække – og at der må trædes varsomt.

Kollektivromanen "Den sovende by" er den tredje i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

"Da bilen standsede, vidste Pelle, at det var Gestapo. Ingen andre ville holde lige foran huset. Det ville være et groft brud på ordrerne. Han stod ud af sengen. Trods det lange sygeleje var han stærk nok til at gå hurtigt over gulvet og hen til vinduet. Han stillede sig i skjul bag gardinet. Det smertede i hans ryg, hvor Schalburgmandens kugle for en måned siden gik ind. Men han var stærk nok til at de ikke fik ham. De ville aldrig få ham, havde han sagt. Ikke levende. Og han havde bagefter tænkt, at man skal være varsom med hvad man siger, for han havde ikke tvivlet på, at sådan ville det gå. Skjult selvtillid var ikke det mest karakteristiske ved ham."

En roman om den unge mand Pelle, der er en aktiv del af modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt. Men Pelle ejer ikke samme ukuelige optimisme og dumdristig som flere af hans kammerater. I stedet har tvivlen et voldsomt tag i ham. En tvivl, der ofte virker en som snubletråd på den evige flugt fra forfølgerne. Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87). nHans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.nn

Niende bind af "Samlede poetiske skrifter" indeholder romanen "Forskrevet".

Holger Drachmann, 1846-1908, dansk maler og forfatter med et omfattende og alsidigt virke, som blev til igennem et rastløst og broget livsforløb, der ofte bragte ham i offentlighedens søgelys. Ud over diverse litterære værker talte produktionen teaterstykker og journalistik, illustrationer og malerier. Han betragtedes som en af Det Moderne Gennembruds ledende mænd. Dog karakteriserede Georg Brandes med en slet skjult kritik Drachmanns litterære arbejde som "flyvesandsagtige", idet det på sin vis var uden de store faste standpunkter. Holger Drachmann kritiserede på sin side i stigende grad det moderne gennembruds radikalisme, hvilket førte til et brud med Brandes-kredsen og en flirt med mere konservative kredse. I individualismens navn og muligvis på baggrund af den ofte rodløse livsstil kom det senere til et opgør med det borgerskab, der havde forskrevet sig til materialismen og samfundets vedtagne normer.

Drachmann udviklede i sit forfatterskab en moderne, impressionistisk prosastil i en levende skildring af storbyens liv, og i forbindelse med hans 60-års fødselsdag blev store dele af det meget læste forfatterskab udgivet i samlingen Samlede poetiske Skrifter.

"Mester Gottlieb og hans hus" er første del af Ellen Duurloos slægtshistorie om den succesrige håndværkerfamilie Gottlieb i slutningen af 1800-tallet. Ved et tilfælde får Gottlieb chancen for at stjæle sin tvillingebrors identitet og derved overtage pladsen som arving til familieforetagendet. Virksomheden bliver mere og mere succesrig, men Gottlieb tynges af visheden om, at han har opnået sin position på uærlig vis. Gennem romanen følges også Gottliebs durkdrevne søn og familiens kamp imod den industrielle revolution, der udgør en overhængende trussel mod det gammeldags manuelle håndværk. Ellen Duurloos to slægtsromaner følger håndværkerfamilien Gottlieb i slutningen af 1800-tallet, hvor den industrielle revolution for alvor sætter ind og truer det traditionelle håndværkerfag. Samtidig er bogen historien om en familie med sine egne konflikter og store personligheder, så læseren føres ind i både den danske historie og det enkelte menneskes erindringer og personlighed. Ellen Duurloo (1888-1960) var en dansk forfatter og journalist, der var mester i at skildre de dårligst stilledes vilkår på en realistisk og medfølende måde. Under pseudonymerne Grete Lund, Jan Peiter og Margrethe Skovsted har hun skrevet adskillige ungdomsromaner, hvori hun tegner barske, men relevante billeder af virkelighedens til tider grusomme verden.

Ingen sang over min vugge er en stærk skæbnefortælling om Frederikkes liv i 1800-tallets Danmark. Da Frederikkes oldebarn i en række arkiver finder mere end hundrede kilder til oldemorens liv, træder dennes fantastiske livshistorie frem lidt efter lidt. Vi kommer med på en svimlende tur tilbage i tiden og følger Frederikkes arbejde som sygeplejerske på københavnske hospitaler, men skæbnen vil, at hun i sit eget liv må kæmpe mod både fysisk og psykisk sygdom. Og som om det ikke var nok, så må hun også som enlig mor kæmpe en drøj kamp for overhovedet at overleve. Det samfund, hun levede i, tilbød hende ikke en plads eller et værdigt liv, så hun måtte kæmpe sin egen barske livskamp. Foruden Frederikkes gribende historie giver romanen også et fascinerende indblik i den måde medicin, kirurgi, sygepleje og psykiatri blev praktiseret på i denne periode.

Der er meget, der helst ikke skal tales om i syvårige Lones hjem i denne femte besættelsesvinter. Man taler fx ikke om de vildtfremmede unge mænd, der af og til overnatter i gæsteværelset. Der bliver heller ikke sagt noget om, at forholdet mellem Lones far og mor ikke er så godt, som det kunne være, eller hvorfor faderen så tit er hjemmefra i kortere og længere perioder. Men livet skal jo leves, og det gør de så, vel vidende at så længe krigen varer, kan alting ske, og at den dag, krigen er slut, vil alt blive anderledes.

Mette Winge skriver godt, sproget lystrer hende, så det er en fornøjelse at forsvinde ind i bogen. Og hun husker godt, med fotografisk præcision, så besættelsens sidste vinter aftegner sig for læserens indre øje, som var det en film, der flimrede forbi. - Johannes H. Christensen, Det fri Aktuelt

Anden del af den humoristiske romanserie om Hans, som pudsigt nok deler både personlighed og skæbne med bogens forfatter. Hans er blevet en ung mand, der aktivt deltager i modstandskampen mod tyskerne. En kamp, der dog ofte når komiske højder og absurde dybder.

"Dørklokken kimede. Claus listede hen til brevsprækken og åbnede den forsigtigt.Udenfor så han to grågrønne frakker næsten dække for sprækken. Gestapo... Hans fik fat i vindueskarmen og åbnede hasperne og skød et vindue op. Han regnede med, at han kunne komme ud gennem det, og nikkede til Claus. Hans fik fat i vindueskarmene og snoede sig ud, med besvær, holdt sig i armene i den faste rudes øverste karm og stod på den nederste. Under ham, to etager ned, var der mørkt, men han anede nogle skikkelser med geværer og to prærievogne.Claus kom bagefter, men han havde svært ved at mase sig ud igennem det lille hul. Hans trak med den ene arm i ham, og til sidst lykkedes det, og de stod nu begge og balancerede på ydermuren. Samtidig hørte de tyskerne buldre løs på den dør, der førte ind til værelset fra lejligheden, men som var blokeret af skabet. De var ved at bryde den op..." Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87). rnHans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

‘Frihed og ære’ er en handlingsmættet roman, som beskriver et spændende stykke Danmarkshistorie. Den handler om Christian Fries af vore ukendte helte under 2. verdenskrig, som spionerede for englænderne.

Med en københavnsk embedsfamilie i centrum følger "Kopisten" den unge retsskriver Charles Dehns tilværelse i årene 1836-1846 - igennem både professionelle såvel som personlige op- og nedture.

"Kopisten" er første bind i serien "De oprigtige", der består af tre bind.

Jørgen Mathiassen (f. 1933) er oprindeligt uddannet advokat, men har også fungeret inden for forfattergerningen både inden for faglitteratur og skønlitteratur. Han er primært kendt for sine krimier, men har også skrevet utallige bøger og artikler om sig fag (jura). Han blev tildelt Poe-Prisen for årets bedste kriminalroman i 1978 og 1987.