Søgeresultater: 6

Alt har sin pris: Friheden, kunsten, kærligheden. Thomasine gifter sig med sin lærer, Peter Andreas Heiberg, og får sin eneste søn Johan Ludvig.

Heiberg er hendes menneskelige ideal, men de finder ikke hinanden i ægteskabet. Heiberg er republikaner, ateist, og kæmper polemisk imod alle autoriteter. Han landsforvises og mister alt: sit sprog, publikum, teater. Og til sidst også kone og barn, for Thomasine gifter sig med den mand, hun har forelsket sig i, den svenske adelsmand Carl Gyllemborg. I samme åndedrag mister hun sin søn, et krav fra Heiberg for at acceptere skilsmissen. Men kan selv det mest elskede menneske fylde hele ens liv? Erstatte ens barn? Som forfatter finder Thomasine sin egen inderste uerstattelige frihed. Men også den har sin pris.

Thomasine Gyllembourg var en af guldalderens banebrydende forfattere. En stærk og uafhængig kvinde, som gik imod konventionerne og havde modet til at vælge sin egen vej.

Carl Jørgen Carlsen er dykket ned i en gammel kriminalsag fra København. Den unge fynbo Worm er blevet anklaget for at have begået et mord, efter han desillusioneret har måttet erkende, at der ikke er brug for ham i 1830‘ernes København, hvor arbejdsløsheden og fattigdommen florerer overalt. Carl Jørgen Carlsen sår tvivl om Worms skyld og undersøger i stedet de originale sagsakter og en række andre originale tekster fra Worms tid. Således tager han os med tilbage til Guldalderen og præsenterer os for nogle velkendte personer og stadig velbesøgte steder, som alt sammen fremstår i et helt andet lys. Carl Jørgen Carlsen (f. 1933) er en dansk forfatter, der blandt andet har udgivet bogen "Worm – en mordgåde fra Guldalderen". I mange år arbejdede Carl Jørgen Carlsen som oversætter i det private erhvervsliv, og i 1970‘erne studerede han filosofi.

For første gang fortælles Kamma Rahbeks liv i romanform. Med sin fabelagtige indlevelsesevne giver Maria Helleberg et portræt af en stålsat, følsom og intellektuel kvinde som går sine egne veje og bliver en del af helt unikt stykke Danmarkshistorie.

DRUKNEHUSET er en roman, der myldrer af liv og indirekte tegner et portræt af afslutningen på Danmarks storhedstid: Slavehandlen ophører, søherredømmet forsvinder, Norge må afstås til Sverige og riget går bankerot. Og midt i det enorme sammenbrud sidder Ernst Schimmelmann.

København 1807. I et palæ i Norgesgade (nu Bredgade) tårner problemerne sig op om Kronprinsens finansminister Ernst Schimmelmann. Den offensive neutralitetspolitik, som Schimmelmann selv har været hovedmanden bag, har tirret englænderne, og de diplomatiske forhandlinger er gået i hårdknude. Samtidig er udbyttet af Schimmelmanns sukkerrørsplantager på De Vestindiske Øer mildt sagt elendigt. Han mistænker svindel og kalder sin forvalter og slavefoged hjem fra øerne, så han må forklare sig. Og som om det ikke var nok, finder han en morgen et drivvådt lig lænet mod sin hoveddør. Det ligner en uvenlig hilsen. Men hvad er motivet? Politimand Evensen tilkaldes og begynder sin opklaring. Et net af forbrydelser kommer til syne, som alle har deres udspring på De Vestindiske Øer.
Den værste ulykke er stadig i vente, da den engelske flåde stævner ned gennem Øresund.

”Det er, som om samtidsromanen først kan blive groft vellignende, når den foregår for 200 år siden, og som om Maria Helleberg lost in past bliver stadig mere akut nærværende.”
- Lars Bukdahl, Weekendavisen

”DRUKNEHUSET er en flot komponeret historie, skrevet med et stort sanseligt schwung, og det er Danmarkshistorie helt uden pynt.”
- Else Cornelius, Berlingske Tidende
 

Guldalderen i første halvdel af 1800-tallet er en blomstrende periode i dansk åndsliv. Der er her, vi møder malere, digtere billedhuggere, filosoffer, teologer, komponister og naturvidenskabsmænd som C.W. Eckersberg, H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, Jens Baggesen, Bertel Thorvaldsen, Søren Kierkegaard, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, C.E.F. Weyse, J.P.E. Hartmann og H.C. Ørsted. Genopbygningen af København efter bombardementet i 1807 er i fuld gang med C.F. Hansen som arkitekt. Bag den kunstneriske udfoldelse lå den romantiske filosofi om forbindelsen mellem Gud, ånden og naturen, der kom til Danmark fra Tyskland, Frankrig og England.

Marie-Louise Dane – et kunstnerisk talent – er gift med Troels Dane, som dør i 1818 efter de krigsskader, han pådrog sig under Slaget ved Trafalgar. Ægteskabet var traumatisk for begge. Marie-Louise tager ophold i Bakkehuset hos Kamma og Knud Lyne Rahbek, hvor hun får støtte til at udfolde sit talent. Her møder hun Thorvaldsen, som hun følger til Rom, og som hun får et kærlighedsforhold til. Efter en tumultarisk og omflakkende tid i Europa vender Marie-Louise tilbage til Danmark og møder her igen den norske maler I.C. Dahl, der hele tiden har været hendes store kærlighed og inspiration – men når kunsten skal udfolde sig, er der en stor pris, der skal betales.

I en verden, som bygger på udnyttelse, står Johanne Louise Heiberg fast. Hun er født i en dysfunktionel familie, hvor misbrug af enhver art florerer. Men i gøgereden vokser en svane op, og ikke alene er svanen smuk, dens vinger er stærke, og den er modig. Johanne Luise Heibergs vej fra bund til top er grusommere end nogen anden historie fra Guldalderen. Ét er hun sikker på som kvinde, kunstner, hustru: Retten til at undgå udbytning står over stemmeretten. Demokrati begynder med kroppen. Og munden er den vej, undertrykkelsen trænger ind. Munden er den port, hvorigennem renselsen kommer: replikkerne. Hendes liv er en konstruktion, men den smukkest tænkelige.