Søgeresultater: 4

På Arrenæs i Nordsjælland sidder kongelig lensmand fru Birgitte. Hendes liv er gået fra slemt til værre. Hun ligner en hval kastet op på stranden. Gammel, syg og udmattet. Et par gange undervejs har hun fundet modet og kræfterne til at rejse sig. Først da hun slog sig op som hesteavler og tog sig en elsker, siden da hun flygtede fra Sverige til Nørrejylland. Nu er hun strandet på Arrenæs, og hun orker ikke mere.
En dag dukker Charlotte op. Hun er en ambitiøs historiker med sår på sjælen. Hun er ung, hun orker, og hun vil bruge Birgitte Olufs-datter Thotts liv som springbræt til ære, berømmelse og en fast stilling med pension. Ved fælles hjælp kommer de begge på benene.




’Svenske fru Birgitte’ er en utraditionel historisk roman om at være kvinde. Den bevæger sig mellem senmiddelalderen og vor egen tid.

Mikkeldagsmorgen 1486 styrter en mand fra et byggestillads ned på gulvet i karmeliternes klosterkirke i Helsingør. - Død. Kirken er helt ny og næsten færdig. Et hold malere er i gang med de sidste hvælvinger, og træskærere fra Lybeck arbejder med at opstille det nye alterskab. I klosterets bibliotek sidder Johan Bygmester, gammel og dødtræt af alderdommens plager. Han lider af søvnløshed og burde se og høre alt, hvad der sker i kirken. Ølboden på torvet har fået ny ejer. Elle har solgt sin mormors købmandsgård for at blive værtshusholder i ølboden. Hendes datter Eline er i puberteten og sur. Hun vil selvfølgelig hellere være købmand. Når hun har fri, besøger hun Johan for at blive undervist. Hele byen kommer i ølboden på torvet, og hele byen har en mening om den helt nye slags maleri som Giovanni, en af træskærerne, maler på en af ølbodens vægge. Det ligner ikke det, de maler oppe i kirken, men det ligner, og midt i billedet står ølkonen. Det er ikke Elles eneste problem. Aftenen før Mikkelsmarkedet kommer gæsterne op at slås og smadrer ølboden, og ham der startede det og skylder hende erstatning, kan ikke betale, og nogen stjæler den beskedne opsparing hun skulle have brugt til at brygge øl for. Hovmod har gode tider, og misundelsen blomstrer. De grådige rager til sig, og gnierne vogter over det de har. De forfængelige glimrer, og de mismodige tvivler. Men dødeligst er vreden. Dødssynder hænger sammen med tre andre titler af Birgitte Jørkov, nemlig Vor frues sorte søndag (2001), Når himmelen falder ned (2003) og Vesten for øret (2006). De fire titler kan læses uafhængig af hinanden, da der er et stort tidsspring imellem bøgernes handlinger. I de første tre romaner er hovedpersonen Elne Jeps, i Dødssynder er det Elnes barnebarn Elle og oldebarn Eline. Birgitte Jørkov, cand.mag i dansk, historie og filosofi, har været gymnasielærer og har været underviser på universitet, teknisk skole og handelsskole. Der til har hun været videnskabelig medarbejder på Nationalmuseet. Hun fik et gennembrud med Den skønne Helene (1997) som hun modtog Det Danske Kriminalakademis debutantpris for.

Beskrivelse: VOR FRUES SORTE SØNDAG er en middelalderkrimi der snor sig om hverdagslivet i Helsingør i 1450.

Elne Jeps er en handlekraftig kvinde, købmand, skibsprovianthandler, mor, mormor og medlem af købmandsgildet. Hun er enke uden tanke for at få en mand i sengen igen, men så møder hun Johan, bygmesteren på opførelsen af Vor Frue klosterkirke. Han skal brænde sten for at kunne bygge videre på kirken, men klosterets kasse synes tom, og han kan ikke få penge til at købe brænde.. Det forstår han ikke, og så spørger han Elne om hun ikke kan kigge på klosterregnskaberne. For hvem har mere forstand på regnskaber end en købmand?

I Helsingør i 1517 kommer Eline, som har en ølbod på torvet i alvorlige vanskeligheder. Hun får uventet hjælp af munken, Poul Helgesen, som sidder henne i klosteret og arbejder på at reformere den katolske kirke.