Søgeresultater: 5

En fattig landbofamilie i 1930’erne forsøger at klare sig gennem landbrugskrisen. Gården brænder, og de voksne børn ser sig nødsaget til at søge væk fra fattigdommen. En af dem, Iben, ender i København, hvor hun træffer en musiker, Tobias, som hun bliver kæreste med. Som sangerinde i hans kvartet føler hun, at hendes drøm om en meningsfuld tilværelse er gået i opfyldelse. De får datteren, Rosanna, som Iben imidlertid føler, står i vejen for hendes musikkarriere. Derfor skal Rosanna bo hos bedsteforældrene, indtil hun bliver lidt ældre. Ibens ugifte søster på gården knytter sig stærkt til Rosanna, og da Iben vil hente hende, nægter søsteren at give hende fra sig. Hun ophidser familien mod Iben, og efterhånden er alle enige om, ”at Rosanna ikke skal ind på stenbroen til et liv blandt ludere og alfonser.” Vanskelighederne er dog ikke slut. 2. verdenskrigs mørklægningskrav og udgangsforbud gør Iben og Tobias arbejdsløse.

Elsebeth Dissing har skrevet en seriøs ”folkekomedie” fuld af humor, underfundighed – og dyb alvor.

Sorte perler kaldte man engang brunkullene. I "Sorte perler" møder vi det hårde miljø omkring brunkulsarbejderne, der er bagtæppe for Lars Nielsens roman. Historien tager sin begyndelse i starten af besættelsestiden. Krigens knaphed får parret Klaus og Alvilde til at begynde at grave brunkul på deres egen jord, og inden længe viser det sig, at der er nok til, at de kan sælge det. Klaus og Alvilde befinder sig pludselig i en helt anden situation end resten af landet, som går hårde tider i møde... Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør hans bøger tidsløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

Kampens pris – en familiekrønike er en fortsættelse af Deroute – en familiekrønike. 2. verdenskrige raser. Kræsten er stadig i tysk fangenskab. Ingen hører fra ham, og tyskerne er lige i hælene på de to andre brødre. I Kærby ser de gamle kærbyboere spøgelser efter mordbranden, og på Lundegaard begås et mord. Iben og Tobias’ kamp om datteren, Rosanna, fortsætter. Ibens søster Asta nægter at give Rosanna fra sig og bagtaler Iben. Her skubber Asta til en vogn, der hælder, for på grund af tyskernes mørklægningskrav er danserestauranterne i København lukkede og alle musikere arbejdsløse, også Tobias og Iben. De bliver hjemløse og må ernære sig som gårdmusikanter. Alle otte søskende støtter derfor Asta for at Rosanna kan blive hos Asta på bedstefaderens gård. Men da broderen gifter sig og overtager gården derhjemme, bliver Asta og Rosanna hjemløse. Dermed er de ikke bedre stillede end Iben og Tobias. Så hvad nu?

Det er Toms største ønske at gifte sig med Karoline, men først skal han have skabt sig et ordentligt eksistensgrundlag. Karoline vil nemlig først giftes, når Tom har fået en gård med stokroser og det hele. Men det er slidsomt og møjsommeligt arbejde at dyrke den ufrugtbare sandjord, og alligevel giver Tom ikke op, når det nu er det, der skal til, for at Karoline vil gifte sig med ham.

"Altid ungdommen" er en realistisk skildring fra 1940'ernes Danmark, hvor langvarigt og hårdt arbejde er en nødvendighed for at leve i stedet for bare at overleve. Niels Anesen viser, at den forråelse og det forfald, der satte ind i ungdommen under krigen, kan vendes, og håbet og kærligheden kan spire igen i selv den goldeste jord. Niels Anesen (1896 – 1967) var en dansk forfatter og digter. Han debuterede i 1929 med digtsamlingen "Poemets magt". Samme år drog han på en længere rejse til Canada og USA, Mexico, Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland. Som søn af en husmand optog almuens levevilkår Niels Anesen meget, og en stor del af hans litterære værker beskæftiger sig med netop med bøndernes hårde liv, som også var omdrejningspunktet i hans romandebut "Blod og Staal" fra 1931. En anden vigtig inspirationskilde for Niels Anesen var hans udenlandsrejser. I "Manden fra Floden" fra 1953 beskriver han tiden i USA, som stadig sad i ham selv mange år efter. Niels Anesens forfatterskab bar præg af en særlig jordnærhed og omtanke for de menneskeskæbner, han mødte på sin vej.