Søgeresultater: 43

Fjenden, nazisterne, har for længst gjort deres indtog i Danmark og kontrollerer alle offentlige instanser. Ingen kan vide sige sikker: Mens nogen bliver sendt i koncentrationslejr, kan andre forlade fængslet. Ægteskaber krakelerer, folk skifter løbebane. Men overalt ligger de nederdrægtige klar med deres fælder... "De nederdrægtige" skildrer med varme og humor, hvordan året 1943 former sig for beboerne i arbejderkvarteret Adelgade-Borgergade i det indre København, og hvordan besættelsestiden i det hele taget påvirker tilværelsen.

Kollektivromanen "De nederdrægtige" er den fjerde og sidste i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Året er 1939, og livet i det københavnske Adelgade-Borgergade brøler af jazz og fransk filmmelankoli, mens arbejdsløshedsprocenten stiger og stiger. Stauning er arbejdernes statsminister – men har folket demokratisk indflydelse?

Kollektivromanen "De fædrelandsløse" er den første i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren, Angelo Hjort, mulighed for at vise sin store baggrundsviden, sans for detaljer, humor og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

En selvstændig og veloplagt fortsættelse af Esbern med stort set det samme persongalleri. Tiden er nu henlagt til krigen og den tyske besættelse, hvor danskerne i forfatterens beskrivelse ikke opfører sig så ideologisk korrekt og moralsk anstændigt, som man måske bilder sig ind.

Få havde som politiet hverdagens store og små konsekvenser af den tyske besættelse af Danmark tæt inde på livet. I serien Mørketid har kriminalbetjent Bjørner og hans kolleger på Station 7 på østerbro i København nok at gøre med de daglige sager, men som besættelsesårene skrider frem, får sortbørshajer og hele den kriminelle underverden i stigende grad travlt i ly af besættelsestidens mørke, ligesom væbnede røverier og overfald florerer. Efterhånden griber også sabotagen om sig, stikkere og andre kollaboratører skydes ned på åben gade, mens tyskerne gør gengæld ved at likvidere prominente personer og efterhånden også politibetjente. Med sin autentiske besættelsesstemning og sit træfsikre tidsbillede giver serien et fængslende indblik i, hvordan livet blev levet i de fem mørkeste år i Danmarks nyere historie. Hestetyven handler om den første besættelsesvinter, som er sat ind med is og kulde, og vareknapheden begynder også at kunne mærkes. På station 7 på østerbro har kriminalbetjent Bjørner travlt med efterforskningen af et større antal påsatte brande, da et brutalt mord på en af de lokale kafeer udvikler sig til en ømtålelig sag. Det viser sig, at morderen er en tyskvenlig dansker med forbindelse til højeste sted, og det bliver klart for Bjørner, at besættelsesmagten er begyndt at stramme grebet, og at der ikke længere gælder samme regler om lov og ret for alle. Hestetyven er andet selvstændige bind i mørketidsserien.

Hvad gør man, når verden ændrer sig, og man ikke selv har mulighed for at følge med? Når flertallet slår ind på en vej, som man ikke har lyst til at følge - eller er afskåret fra at følge? Når de ideer, man troede på, eller den virksomhed, man har investeret sine penge i, ikke længere rummer håb om en bedre fremtid, men trusler om udstødelse af fællesskabet - eller det, der er værre? Sejrherren skriver historien, siger man. Denne bog handler om nogle af dem, som troede, at de var på sejrherrens side under Danmarks besættelse 1940-45. Eller måske troede de bare, at de var på fremskridtets side? At fremtiden tilhørte Tyskland og nazismen? At det gjaldt om ikke at komme for sent til toget? Nordværk var en maskinfabrik i København, som i 1943 fik en stor entreprise med at reparere flymotorer for BMW i München. Motorer til tyske jagerfly. For de to ejere - en fabrikant og en sagfører - var det en chance for at foretage et kvantespring fra beskedent maskinværksted til stor industrivirksomhed. En chance som alle forretningsfolk drømmer om. Omkring fabrikken samlede sig et miljø af arbejdere, kontorfolk og sabotagevagter. For Nordværk var selvfølgelig et oplagt sabotagemål. Men vagterne var veltrænede og velmotiverede. Mange var nazister og havde tidligere kæmpet som soldater på den tyske østfront. Og da Nordværk lukkede i efteråret 1944, gled mange af dem videre til anden tyske tjeneste. Som meddelere, der lyttede til snakken på gaden, i sporvognen og på værtshuse. Eller som ansatte i det nye hjælpepoliti Hipo. Vi følger folkene omkring Nordværk i romanens form. Lærer deres tanker og overvejelser at kende. Med digterisk frihed, men med basis i det store kildemateriale, der er bevaret. For den, der vil vide, hvor meget der er digtet til, gennemgås kilderne afsnit for afsnit.

København, efteråret 1944. Anden Verdenskrig hærger Europa. Danmark er besat af tyske tropper. Politiet er sendt i koncentrationslejr. Lovløsheden hærger. Der er mangel på alt og hurtige penge at tjene. Der er en stikker i sabotagegruppe BB. Døden venter lige om hjørnet. Det er på tide at stille sig selv spørgsmålet: Hvem stoler du på? ‘Stikker’ er en kontant og rå krimi-noir om en af Danmarks historiens mørkeste perioder.

København, efteråret 1944. De tre sabotører, Moskva, Pim og Spot får besked på at indstille sabotageaktionerne og afvente videre ordrer. Men i et land fyldt med tyske soldater og danske kollaboratører kan de unge kvinder ikke sidde med hænderne i skødet. De trodser ledelsen og tager sagen i egne hænder. Koste hvad det vil … En historie om at rejse sig og kæmpe for det man tror på. Om at miste sin uskyld og måske miste sig selv.

Det hele begynder med mordet på en minister på Christiansborg! Men i takt med at intrigen oprulles, eskalerer begivenhederne, og pludselig kan der trækkes tråde helt tilbage fra besættelsestiden – og det viser sig, at de involverede både kommer fra den kriminelle underverden og den absolutte elite fra samfundets top.

Nils J.A. Schou (f. 1942) er en dansk forfatter, hvis litterære karriere spænder lige fra skuespil til ungdomsromaner. Schou er især kendt for sine samfundskritiske romaner, hvor humoren samtidig er et af Shous foretrukne stiltræk. Schou fik sin romandebut i 1968 med værket "Tapre Hans" og har efterfølgende udgivet mere end 20 værker. Siden årtusindeskiftet har Schou primært udgivet børne- og ungdomsromaner startende med bogen "Fucking forelsket" (2003). Nils J.A. Schou har flere gange modtaget støtte fra Statens Kunstfond og modtog i 1995 Etatsråd Thomas Møllers Legat.

"Hjerterfri" er historien om fem voksne søskende og deres tre kusiner, og deres liv og skæbne mellem 1931-45. Romanen er den selvstændige fortsættelse til "Døtre og elskerinder" og "Søstre og brødre" og udgør trilogiens sidste bind.

Birgitte Livbjerg (f.1940) er en dansk romanforfatter, digter, dukkeføre, scenograf og teaterinstruktør. Hun blev født på Frederiksberg og voksede op i Kgs. Lyngby nord for København. Hun har gået på både Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet i Paris, og har en uddannelse som scenograf og instruktør fra Statens Scenekunstskole (tidl. Statens Teaterskole). Hendes engagement i dansk teaterliv er meget unikt, da hun i flere år arbejdede som dukkeføre ved børneteateret Det Lille Teater i København. Birgitte Livbjerg debuterede som digter i 1978 og som romanforfatter i 1983.

Birgitte Livbjerg har modtaget adskillige arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond i løbet af sin karriere.

Det er sommeren 1944, og det er ikke bare sommervejret, der er varmt. Også danskernes forhold til besættelses­magten er efterhånden meget ophedet, og da tyskerne endnu en gang reagerer med at udvide spærretiden, bringes sindene for alvor i kog. Hos opdagerne på station 7 på østerbro hober sagerne sig op. En sølle plattenslager forsøger sig i rollen som revolverrøver, en bande har specialiseret sig i at stjæle vasketøj, og midt i det hele sker der noget så usædvanligt som et tyveri af en sporvogn. Kriminalbetjent Bjørner og hans kolleger har nok at rive i og må oven i det hele rykke ud til både stikkerlikvi­deringer og eftersøgning af en gangsterpige med flere dramatiske røverier på samvittigheden. Men så – den 19. september – tager tyskerne det danske politi.

Ole Frøslevs fjerde bind i den unikke og anmelderroste serie Mørketid om hverdagsdanmark under besættelsen. De tidligere bind, Den Grønne Bar, Hestetyven og Slagteren fra Ryesgade, blev modtaget med stor begejstring af anmelderne. Det er foråret 1943, og opdagerne på Station 7 på Østerbro er ved at drukne i sager. Især de mange overtrædelser af forbuddene i forbindelse med besættelsen tager tid og skal klares ved siden af de løbende sager som indbrud, cykeltyverier og ikke mindst en storstilet indsats for at fange en huserende sædelighedsforbrydelser. Midt i travlheden findes en ældre kvinde død i sin lejlighed. Dødsattesten siger hjerteslag, men Bjørner vejrer mord, og snart får han mistanker om, at sagen er større ned som så. Meget tyder nemlig på, at en svindler har slået sig op som profet i den hensigt at franarre ældre damer deres sparepenge. Samtidig tilspidses forholdet til besættelsesmagten. Sabotagen griber om sig, og tyskerne øger presset på politiet for at pågribe gerningsmændene, mens befolkningen straffes med spærretid og falske luftalarmer. Og ikke mindst vokser truslen mod de danske jøder.

København, april 1945. Krigens blodigste måned i Danmark. Man forbereder sig på tiden efter krigen, og det er ikke alt, der tåler dagens lys. Der er mange spil i gang, og det har aldrig været lettere at skille sig af med besværlige brikker. Døden venter lige om hjørnet. Det er på tide at stille sig selv spørgsmålet: Hvem stoler du på? ‘Panzer’ er andet bind i serien om sabotagegruppe BB, en kontant og rå krimi-noir-serie om en af Danmarks historiens mørkeste perioder. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.