Søgeresultater: 5

Ordet ’besat’ kan være både et adjektiv og den korte tillægsform af verbet besætte.

Når man bruger adjektivet, taler man om en person, der er afsindig, bindegal, vanvittig og vild.

Når man bruger verbet, er det i betydningen at annektere et område eller okkupere et land.

Besat af Klaus Rifbjerg er fortællinger om begge dele.

"Solen går sin gang" ligger tæt op ad Hemingways egne oplevelser, og tegner et barsk portræt af "den fortabte generation" – de unge mænd og kvinder, der oplevede første verdenskrigs grusomheder og bagefter flygtede ind i et kynisk og overfladisk party-liv i 1920’ernes Paris.
Historien følger den uheldige Jake og den flamboyante kvinde Brett, som rejser fra det vilde, parisiske natteliv til Spaniens tyreløb med en spraglet flok amerikanere i en tid med moralske falliterklæringer, spirituel opløsning og urealiseret kærlighed.
Romanen er Hemingways debutroman og blev oprindeligt udgivet i 1926. Den anses som et af Hemingways absolutte mesterværker. Denne udgave er oversat af Inge og Klaus Rifbjerg i 1982.

"En af Hemingways mest bevægende romaner." - Bo Green Jensen, Weekendavisen
"Solen går sin gang demonstrerer allerede en hel række af Hemingways kunstneriske virkemidler. Den knappe stil, den sigende tavshed, ærligheden, den omskabte følsomhed, den intense deskriptive evne. Der er scener i bogen fra Spanien og fra tyrefægtningerne, som er helt blændende prosa, sider af en egen hård, blank glansfuldhed, der næsten indkapsler dem i en slags mytisk poesi – så fortættet er stemningen bag de sikre konstateringer." – Hakon Stangerup, Nationaltidende Hemingway (1899-1961) var, og er, en af Amerikas betydeligste forfattere, der som journalist havde lært sig en enkelt stil, der blev karakteristisk for hans skønlitterære værker. I 1954 modtog Hemingway nobelprisen i litteratur.

Et villakvarter på Amager en varm forårsdag i midten af 1930’rne. En helt almindelig dag for de veltilpassede og venlige beboere. De tilhører den solide mellemstand og lever i fordragelighed med verden og med hinanden. Konerne går derhjemme, mændene drager hver morgen med sporvogn eller på cykel til deres arbejde som bankfuldmægtig, manufakturhandler, skolelærer, kontorchef og kunstsmedemester. Dagens beskedne fællesbegivenhed er mødet i grundejerforeningen.

Men bag den fredelige overflade er fanden løs.

Romanen er et røntgenapparat der gennemlyser personernes tilforladelige fremtoning og afdækker dampende farverige og fremmede skove af fantasier, spejlsyner, angstkomplekser, aggressioner, mytologiseringer og seksuelle forvrængninger.

Ved et lindelysthus vrinsker enhjørningen mod aften.

Vi stiger alle sammen på toget og kører i hver sin retning, og vi aner ikke, hvor vi ender. En digtsamling med tog og togrejser som gennemgående motiv.

En selvstændig og veloplagt fortsættelse af Esbern med stort set det samme persongalleri. Tiden er nu henlagt til krigen og den tyske besættelse, hvor danskerne i forfatterens beskrivelse ikke opfører sig så ideologisk korrekt og moralsk anstændigt, som man måske bilder sig ind.