Søgeresultater: 14

En selvstændig og veloplagt fortsættelse af Esbern med stort set det samme persongalleri. Tiden er nu henlagt til krigen og den tyske besættelse, hvor danskerne i forfatterens beskrivelse ikke opfører sig så ideologisk korrekt og moralsk anstændigt, som man måske bilder sig ind.

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy.

Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.

København, januar 1943. Harriet er nedbrudt efter sin mands død på Østfronten og sin rejse ind i Nazityskland. Nu skal hun forsøge at stable et liv på benene for sig selv og sine to små drenge. Takket være sin enkepension fra Tyskland er hun sikret økonomisk, men hun vil gerne gøre nytte, hvor hun kan. Da Helga von Schalburg, den celebre enke efter lederen af Frikorps Danmark, tilbyder hende et frivilligt arbejde i sin velgørenhedsfond, siger hun ja.

Harriets indsats i fonden er drevet af hendes egen situation som østfrontenke og loyaliteten mod hendes afdøde mand og store kærlighed. Men snart kommer en ny mand ind i hendes liv, en ung og selvsikker shippingmand med et helt andet ståsted – og nu befinder Harriet sig for alvor med et ben i hver lejr.

MØRKET BAG DIG er en roman om en kvinde fanget i besættelsestidens dramaer. En selvstændig fortsættelse af Indtil vanvid, indtil døden (2020) og en skæbnefortælling om menneskers udsathed i krigstid.

Maj 1944. Danmark er besat af tyskerne. Gestapo sætter dagsordenen, Modstandsbevægelsen agerer i det skjulte. På en bænk i Kolding falder to mænd, Kristoffer og Henrik, tilfældigt i snak. Begge har behov for at betro sig. Men hvem er de, og hvor meget kan de sige? Krigens veje er en bog om personlige valg og faren ved at havne på den forkerte side i en krigssituation. Det er bog, der sætter spørgsmålet om vores kontrol over egen skæbne på spidsen, og en bog, der udforsker, hvad der dybest set skaber tilfredshed i et liv.

I krig og kærlighed er fjerde og sidste bind i John Nehms store romanserie fra landet, der også omfatter Dagen og vejen, En for alle og Som man sår. Bogen kan dog læses uafhængigt af de øvrige bind.
Fortællingen foregår i tiden op til og under anden verdenskrig og har storbonden Mads Klausen i centrum. En magtfuld skikkelse, som, ligegyldigt hvad der sker ham, altid kommer tilbage på banen igen. Omkring ham tegner der sig et farverigt og folkeligt persongalleri af alt lige fra gårdens gamle tjenestefolk, perverse præster til den moderne tids smarte advokater og forretningsmænd. Og over dem alle hviler besættelsen og krigens skygger tungt – men også med muligheder for hurtigt tjente penge og friske forretningsideer. John Nehm (f. 1934) debuterede som forfatter i 1975. Han har siden skrevet en lang række romaner, noveller, digte, børne- og ungdomsbøger, samt skuespil. Romanerne Man går ind ad en port og Ståsted søges dannede grundlag for Morten Arnfreds film Johnny Larsen og romanen De frigjorte blev i 1993 filmatiseret af Erik Clausen.

I en nordjysk landsby kæmper enken Thyra for at holde sammen på sine fire børn og for at få den barske hverdag under Danmarks besættelse under 2.Verdenskrig til at hænge sammen. Thyra har et stort hjerte og åbner sit hjem for søsterens barn, der er kommet til verden som følge af en voldtægt. Men en dag vil søsteren pludselig have barnet tilbage, og Thyras verden bryder sammen.

Anne Marie Løn (f. 1947) er en dansk forfatter, der er opvokset i Nordjylland og uddannet journalist. Hun har flere gange imponeret publikum og anmeldere med sine psykologisk dybe og smukke fortællinger om menneskers vilkår til alle tider. Hun debuterede som forfatter i 1977 og fik sit store gennembrud med romanen "Fodretid" (1984). Forfatterskabet tæller foruden mange romaner også digte, børnebøger og en biografi om Adda Ravnkilde. Hun vandt i 2001 Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen "Kærlighedens rum".

"[Historien] lever i kraft af alle disse fint sansede detaljer omkring Thyra og hendes hårde, gode tilværelse. Hun er en prægtig kone, stærk og snu i kampen for sig og sine, en Mutter Courage med kolossale reserver." - Edel Hildebrandt, Politiken.

Stor og vilter roman om magt og afmagt og ønsket om at skabe sin egen fortælling. "Sfinx" er en bog om forældre og børn, om turisme, krig, handicap, rygter, små samfund. Den handler om de ting, som former os, de ting som er svære at løbe fra, det som nogen ville kalde skæbnen. Jan Schnecker er vokset op på Bornholm under 2. verdenskrig. Hans tyskklingende navn og specielle udseende gør ham udstødt i den lille fiskerby, og han forsøger at komme væk, men bliver forhindret af krigen. Et halvt århundrede senere sidder han på den anden side af kloden i en kørestol ved en pool i Thailand, nu fanget i sin egen krop. Thea er i begyndelsen af tyverne og rejser alene rundt i Sydøstasien. Hun vil skabe et dokumentarisk kunstværk om sin rejse, og samtidig forsøger hun at navigere i et backpackermiljø, hvor alle vil have noget af hinanden. Hun støder på to italienske søstre, hvis manglende respekt for konventioner fascinerer hende. De indlogerer sig på samme ressort som Jan Schnecker, og en sen aften, hvor de kommer larmende og fulde tilbage fra byen, finder de Jan Schnecker efterladt ved poolen. De beslutter sig for at køre ham lidt rundt. Om forfatteren: Daniel Dalgaard (f. 1987) er uddannet fra Forfatterskolen og har udgivet to anmelderroste digtsamlinger: "Vi er ikke konger" (2013) og "Spejlkamel" (2015). Derudover har han bidraget til adskillige antologier og tidsskrifter.

Med tiden er en familiekrønike, der begynder i 1938, hvor tømrerlærlingen, Finn, ser en ung pige stå med sin cykel på hjørnet af Ågade. Ellen, hedder hun. Han kan ikke glemme hende igen. Ihærdigt søger han efter hende, og de bliver forelskede. Men krigen kommer og gør livet svært. Ellen og især Finn drømmer om at leve et andet og bedre liv end forældrenes. De kæmper for at klare sig bedst muligt i hverdagen, men overrumples af tab og sorger, der får Ellen til at vakle. Men deres handlekraft og energi er stor, samtidig med at de formår at skabe en særlig ånd af gæstfrihed omkring sig. Den dybe kærlighed til hinanden, sammenholdet i familien og gode venner bærer dem fremad. Anne Hjælmsø skriver gribende om livets svære spørgsmål, og hvordan parforhold og kærlighed bliver udfordret. Anne Hjælmsø er cand. mag i Nordisk Litteratur. Slægtsromanen Med tiden er hendes femte skønlitterære bog. Anne er aktiv i det litterære miljø og holder ofte foredrag om sine værker.

Et rids over det 20. århundrede med en jødisk skæbne i midten. Han færdes hjemmevant iblandt det 20. århundredes store navne i både Paris og København som den vigtige kunstskribent, han er, men da hans ene søn pludseligt dør, hives tæppet væk under ham. Mens antisemitismen ruller ind over Europa, begynder Ernst Goldschmidts liv langsomt og selvforskyldt at falde fra hinanden. Jeanne Goldsmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, og hun tegner et skarpt billede af det 20. århundredes menneskelige, kunstneriske og politiske strømninger og af den evigt vandrende jøde.

De fem onde år er besættelsesårene blevet kaldt, men langtfra af alle. Helge Brink Andersen er fisker og tjener gode penge. Tiderne er med fiskeriet; næsten alt hvad der trækkes op af havet, kan sendes til Tyskland, der er afhængig af fødevareleverancer fra Danmark. Helge nyder godt af de gode tider, og i 1944 bliver han selvstændig fiskeskipper i Gilleleje. Undertiden har han også andet end fisk i lastrummet: f.eks. Hitlers uvenner, der pænt må betale, og smuglergods, der omfatter alt fra cigaretter, klædestoffer og kuglelejer til brillanter og guldbarrer.
Til kundekredsen hører blandt andre 1940'ernes storsvindlere Linde og Hasselstrøm, kendt fra edderkop-sagen. Også tyske officerer, der har erkendt det forstående nederlag, er gode kunder; de har sikret sig "jødeguld" og andre fine sager. Det hele truer imidlertid med at gå i fisk, da Helge havarerer med sin kutter. Det får vidtrækkende konsekvenser.

Knud Simonsens tre hovedværker: Tørvekongen, 2008, Brunkul, 2011 og Vestkystbunker, 2013 udgør tilsammen en dokumentarisk trilogi om Danmark i 1940’erne. Med Guldsmugleren fra Gilleleje danner de fire romaner et sjældent firkløver. Knud Simonsens sarkastiske realisme afliver med stor veloplagthed myter og klicheer fra besættelsestiden. Knud Simonsen blev født i 1950 i Nordjylland. Han er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus og har efterfølgende studeret kunsthistorie ved Aarhus Universitet. Udover sit forfatterskab har Knud Simonsen også tegnestue og arbejder med opførsel af typehuse i Danmark samt på Færøerne. Han er bosat på Djursland.