Søgeresultater: 2

Købmandssønnen Thorkild Brandt-Jensen vokser op i landsbyen Hejlstrup i Østjylland - et fredeligt sted, hvor dagligdagens største konflikter drejer sig om, om man nu skal handle hos Thorkilds far i Købmandsgaarden - eller om man skal gå i brugsen. Da Thorkild ikke kan få lov at gifte sig med proprietærens Ellen, fordi han ikke er fin nok, rejser han til Hamborg for at se lidt af verden. Imens er verden er så småt ved at rykke ind i Hejlstrup - og den dag, de tyske tropper krydser grænsen nogle hundrede kilometer sydpå, ændrer landsbylivet karakter. For selvom Hejlstrup for så vidt ikke kommer til at se skyggen af en tysk soldat i alle de "fem forbandede år", så kommer krigen til at sætte sit beskidte præg. Allerede på besættelsen første morgen mister Hejlstrup et bysbarn - det er købmandens nevø, "Bette", der er blandt de faldne ved grænsen. Og snart ankommer den første flygtning, Frantz, som Thorkild kender fra Hamborg, og som ikke vil deltage i Hitlers krig. Hejlstrups beboere deler sig på det politiske: Hvem sympatiserer med hvem? Hvordan er det med den samarbejdsregering? Og hvad nu med ham lægen fra Sønderjylland, Fritz Clausen? Ikke alle ser ubetinget skævt til tendenserne fra Tyskland, og et par stykker melder sig - på regeringens opfordring - til tjeneste på Østfronten. Og så er der dem, der er decideret bange, som fodermesteren ude på Søndergaard, hvis jødiske baggrund pludselig bliver et emne. Men mere end det politiske er folk optaget af at indrette sig. Nye tider kalder på nye ideer. Der er knaphed på alt, især på brændstof, men en skidt situation kan sagtens vendes, hvis man har ideerne - og det har Thorkild. Han ser mulighederne i tidligere ubrugelige mosegrunde, og inden længe har han lagt sig i spidsen for en hel lille industriel revolution: Hejlstrup graver tørv i stor stil. Her kan alle bruges, også kvinder og børn. Al arbejdsløshed er snart udryddet i Hejlstrup, og Thorkild bliver en rig mand. Folk har penge mellem hænderne, det går slet ikke så skidt ... indtil befrielsen og opgøret kommer med fordømmelse, svig og opportunisme.

'Høst 1943' er en selvstændig fortsættelse af 'Operahuset på heden' og 'Spillemandens krig', som har opnået en stor folkelig genklang gennem Clausens konkrete og detaljerede skildringer af 2. verdenskrig, især som den blev oplevet og levet i det midtjyske, omkring hvad der skulle blive Nordeuropas største flyveplads på Karup Hede. Romanen begynder 9. august 1943. Hedebonden og spillemanden Stefan Koustrup, en enspænder i modstandsbevægelsen, har fundet sammen med sin gamle kæreste, Laura, nu enke på Hæstrup Møllegård og mor til Eigil, som netop er faldet på østfronten. Efter at nedstyrtede engelske og polske flyvere samme nat har søgt tilflugt i hans markstald, føler han sig tvunget til at søge kontakt med den organiserede modstandsbevægelse - kun den kan redde dem til Sverige og videre til England. Dermed støder han på mure af mistro, fuldt berettiget, synes det, på grund af hans kendte forbindelser til den anden side, deriblandt SS-lægen Felix Heide. Begivenhederne følger slag i slag i højsommeren 1943, og hver eneste detalje baserer sig på forfatterens research og fænomenale evne til at fremkalde fortiden, både for romanens hovedperson og for den danske befolkning. Sabotagen vokser i omfang, strejker griber om sig, og spændingen mellem danskerne - også indbyrdes - og besættelsesmagten tager til. Tyskerne frygter gasangreb på flyvepladsen og allieret landgang på Vestkysten. Men værnemagten opfører sig stadig, som om den tror, den kan vinde krigen. Den sætter sin lid til raketvåbnet, som er på trapperne, og de nye jetjagere. Flyvestation Grove udbygges med startbaner til jetfly, og endnu flere landmandsfamilier må forlade hus og hjem. Samtidig benytter Gestapo stadig mere udspekulerede metoder - heriblandt kvindelige lokkeduer og falske modstandsfolk - for at optrevle de fremvoksende modstandsgrupper. 'Høst 43' fortæller med både alvor og humor et stykke dansk besættelseshistorie: Danmarks vej fra at være samarbejdspartner til krigsmodstander. Bogen slutter med udbruddet af folkestrejken. Erik Juul Clausen er kendt for sine anmelderroste og populære historiske romaner, der tager udgangspunkt i grundig research og en sprudlende fantasi, fx 'Healeren', 'Faraos øje' (2006) og 'Borgen på Manhattan' (2007).