Søgeresultater: 3

Købmandssønnen Thorkild Brandt-Jensen vokser op i landsbyen Hejlstrup i Østjylland - et fredeligt sted, hvor dagligdagens største konflikter drejer sig om, om man nu skal handle hos Thorkilds far i Købmandsgaarden - eller om man skal gå i brugsen. Da Thorkild ikke kan få lov at gifte sig med proprietærens Ellen, fordi han ikke er fin nok, rejser han til Hamborg for at se lidt af verden. Imens er verden er så småt ved at rykke ind i Hejlstrup - og den dag, de tyske tropper krydser grænsen nogle hundrede kilometer sydpå, ændrer landsbylivet karakter. For selvom Hejlstrup for så vidt ikke kommer til at se skyggen af en tysk soldat i alle de "fem forbandede år", så kommer krigen til at sætte sit beskidte præg. Allerede på besættelsen første morgen mister Hejlstrup et bysbarn - det er købmandens nevø, "Bette", der er blandt de faldne ved grænsen. Og snart ankommer den første flygtning, Frantz, som Thorkild kender fra Hamborg, og som ikke vil deltage i Hitlers krig. Hejlstrups beboere deler sig på det politiske: Hvem sympatiserer med hvem? Hvordan er det med den samarbejdsregering? Og hvad nu med ham lægen fra Sønderjylland, Fritz Clausen? Ikke alle ser ubetinget skævt til tendenserne fra Tyskland, og et par stykker melder sig - på regeringens opfordring - til tjeneste på Østfronten. Og så er der dem, der er decideret bange, som fodermesteren ude på Søndergaard, hvis jødiske baggrund pludselig bliver et emne. Men mere end det politiske er folk optaget af at indrette sig. Nye tider kalder på nye ideer. Der er knaphed på alt, især på brændstof, men en skidt situation kan sagtens vendes, hvis man har ideerne - og det har Thorkild. Han ser mulighederne i tidligere ubrugelige mosegrunde, og inden længe har han lagt sig i spidsen for en hel lille industriel revolution: Hejlstrup graver tørv i stor stil. Her kan alle bruges, også kvinder og børn. Al arbejdsløshed er snart udryddet i Hejlstrup, og Thorkild bliver en rig mand. Folk har penge mellem hænderne, det går slet ikke så skidt ... indtil befrielsen og opgøret kommer med fordømmelse, svig og opportunisme.

Danmark fryser under besættelsen, men samtidig rummer undergrunden al den varme, der behøves. I form af brunkul. Den skal bare graves op. Det er dog ikke så ligetil, det kræver en indsats udover det almindelige. Vi er ikke i Nordamerika, men i Midt- Vestjylland. Langt fra Dallas, men ganske tæt på Herning. Brunkulsarbejderne er nybyggere, minearbejdere. De finder deres udkomme på Danmarks mest mærkværdige arbejdsplads. Mange af dem har søgt ly for skattevæsenet, kreditorerne og politiet. De indfødte er hedebønder, der med betydelig skepsis ser et Klondike der udvikler sig og udvikler sig hurtigt. Nogle når at skabe en millionformue, der efter besættelsen bliver investeret på forskellig vis og danner grundlaget for nye store virksomheder. Andre bliver i 1945 indhentet af fortiden, af freden og af pengeombytningen, der med ét slag gør store formuer værdiløse.

De fem onde år er besættelsesårene blevet kaldt, men langtfra af alle. Helge Brink Andersen er fisker og tjener gode penge. Tiderne er med fiskeriet; næsten alt hvad der trækkes op af havet, kan sendes til Tyskland, der er afhængig af fødevareleverancer fra Danmark. Helge nyder godt af de gode tider, og i 1944 bliver han selvstændig fiskeskipper i Gilleleje. Undertiden har han også andet end fisk i lastrummet: f.eks. Hitlers uvenner, der pænt må betale, og smuglergods, der omfatter alt fra cigaretter, klædestoffer og kuglelejer til brillanter og guldbarrer.
Til kundekredsen hører blandt andre 1940'ernes storsvindlere Linde og Hasselstrøm, kendt fra edderkop-sagen. Også tyske officerer, der har erkendt det forstående nederlag, er gode kunder; de har sikret sig "jødeguld" og andre fine sager. Det hele truer imidlertid med at gå i fisk, da Helge havarerer med sin kutter. Det får vidtrækkende konsekvenser.

Knud Simonsens tre hovedværker: Tørvekongen, 2008, Brunkul, 2011 og Vestkystbunker, 2013 udgør tilsammen en dokumentarisk trilogi om Danmark i 1940’erne. Med Guldsmugleren fra Gilleleje danner de fire romaner et sjældent firkløver. Knud Simonsens sarkastiske realisme afliver med stor veloplagthed myter og klicheer fra besættelsestiden. Knud Simonsen blev født i 1950 i Nordjylland. Han er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus og har efterfølgende studeret kunsthistorie ved Aarhus Universitet. Udover sit forfatterskab har Knud Simonsen også tegnestue og arbejder med opførsel af typehuse i Danmark samt på Færøerne. Han er bosat på Djursland.