Søgeresultater: 4

Under falsk navn ankommer den unge Sandrine fra krigens mørke til et solbeskinnet Sverige. Året er 1945. Hendes eneste bagage er et ufødt barn, som hun planlægger at skille sig af med, og en hemmelighed, som hun for alt i verden vil beholde.

Syv måneder senere står hun brud på en ø langt ude i skærgården. Lægen Ivan Ceder har søgt dispensation for sin endnu ikke myndige brud, hvis baggrund er et mysterium. Sandrine gifter sig med Ivan og ind i en fremmed verden: overklasseslægten Ceder. Ægteskabet bliver en iskold alliance, der bygger på hemmeligheder, løgne og frygt. 

VERA er en storslået historisk roman om mødre og døtre, om skyld og skam - og om kærlighed. 

”En ægte pageturner med lige dele gru og poetisk finesse.”

Expressen

Da kejser Tiberius udnævner Pontius Pilatus til guvernør i Judæa er det et markant trin op ad rangstigen for den fremadstræbende embedsmand – og et muligt springbræt til endnu højere stillinger i den romerske administration. Sammen med sin hustru Procula sætter han kursen mod den fjerne romerske provins og tager ivrigt fat på opgaverne. Pilatus er dog uforberedt på de politiske og religiøse intriger, som venter ham i Judæa, og da det politiske klima i Rom også pludselig ændrer sig, truer det med at trække tæppet væk under ham og alt, hvad han har opnået.

"Angst Mod – Martin Luther" er et af det tyvende århundredes absolutte hovedværker, på én gang en traditionel, måske gammeldags realistisk roman, og samtidig en moderne personlighedsskildring.

Jakob Knudsens roman skildrer drengen Martin og kirkefaderen Luther og stiller læseren det eksistentielle spørgsmål: Hvordan kan man indrette sig i tilværelsen uden autoritet? Og hvordan komme overens med den absolutte autoritet?

Viggo Mortensen har skrevet introduktion til romanen og hovedpersonen, Martin Luther.

"Romanen handler om et menneske på dybt vand og forener egentlig tre ting på én gang: For det første er den en historisk skildring af krisemennesket frem for nogen i vor åndshistorie, nemlig Martin Luther, og for det andet er det en skildring af Jakob Knudsen selv, præget som han var af sit forsøg på at nå barndommens tabte land bag selvrefleksionen og ’selvseeriet’, og for det tredje er det i narrativ form en analyse af det moderne menneskes situation med dets fordoblede forhold til virkeligheden og deraf følgende grundspørgsmål: Hvem andre end mig selv kan løse min eksistentielle krise." - Jan Lindhardt Jakob Knudsen (1858-1917) var forfatter, præst og folkeoplyser. Som rundet af den danske højskole- og præstekultur fik han et folkeligt gennembrud, som også satte sig kirkelige spor. På det litterære parnas var Knudsen en omstridt person. I dag bliver han undertiden mobiliseret som en nutidig kritiker af tidsånden og den herskende kulturradikalisme og humanisme. Den her foreliggende roman om Martin Luther udkom første gang i 1912.

Kong Erik Ejegod og dronning Bodil drager på pilgrimsfærd til Det Hellige Land i 1102. Kongen er levende optaget af kirkepolitiske spørgsmål og smittet af korstogsbevægelsen. Derfor er det naturligt at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem, der få år før var blevet tilbageerobret efter muslimsk besættelse. Med sin dronning og følge begiver han sig på den lange rejse og oplever undervejs magtcentrene Novgorod og Konstantinopel. Imidlertid skal Erik Ejegod aldrig få Det Hellige Land at se, for han dør på Cypern af et maveonde. Var det giftmord? Kongen manglede bestemt ikke fjender. Stod hans egen dronning bag? Bodil befinder sig i en desperat sindstilstand, der grænser til skizofreni. Også hun er i det skjulte viklet ind i rigets opslidende magtkampe, ligesom hun følelsesmæssigt er spændt til det yderste i sit kærlighedsforhold til en mand, der trods sin gudfrygtighed ikke forsager frillernes tjenester. Hvordan det end forholder sig, fortsætter hun ufortrødent mod Det Hellige Land for at finde frelse for sin sjæl, trods det hun er tæt på sammenbruddet. Den ukuelige kvinde strider sig afsted, og i hendes brændende hjerne slås fromhed og begær, uselviskhed og egoisme. Vil hun nå sit mål og finde tilgivelse for alt, hvad hun har bedrevet? Uddrag af bogen Jeg ved ikke, hvorfor jeg her til morgen er trådt ud af mig selv og ikke blot kan være Bodil? Vrede har det meste af natten suget melankoli til sig. Erik og frillerne, Ragnhild og Sigrid, ønsker jeg igen død og ulykke. Det er dronningens ønske. Om end jeg altid vender den anden kind til, fordi jeg er Bodil, landets og Eriks fromme frue. Aftenens lystige latterbrøl, gøglernes lokkende lyrespil og sjofle spilopper gærer fortsat i mig her til morgen. Al den livsglæde lokker dronningens ulmende djævelskab frem i mig. Det var derfor, jeg i nattens bøn med Asser ville bede om tilgivelse for dronningens slette tanker. Og så indfandt Asser sig ikke i mit kammer. Om forfatteren Pia Grandjean Odderskov er født i 1963. Bosiddende på Mors.