Søgeresultater: 30

En dokumentarisk roman om Danmark under besættelsen.
Romanen udspiller sig i tidsrummet november 1940 til august 1943, selvstændig fortsættelse af romanen "Kampen om Staunings stol".
I cirka 100 kapitler skildrer Paul Smith besættelsestidens historie og følger en række af tidens hoved- og bipersoner på tænderne – og følger dem ud ad historiens skæve gang.
Blandt de gennemgående personer er politimedarbejder Bergstrøm på Politiken. Bergstrøm vil gerne skrive, men må ikke for udenrigsminister Scavenius, der spiller en aktiv hovedrolle i bestræbelserne på at have et godt forhold til besættelsesmagten. Både Hitler, Stalin og Churchill kommer til orde i romanen. Blandt kulturlivets fremtrædende personligheder ses Hal Koch og Løgstrup samt den mere og mere patriotiske præst fra Vestjylland Kaj Munk. Paul Smith (f. 1948) er forfatter, journalist og cand.mag. i historie og filosofi. Han har været vidt omkring i sin karriere, blandt andet som talsmand for Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer og spindoktor for komikeren Jacob Haugaard og digteren Yahya Hassans opstillinger til Folketinget. Han har skrevet flere bøger og har de seneste år beskæftiget sig med politiske emner.

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy.

Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.

En gruppe franske krigsfanger flygter under 2. verdens-krig fra en lejr i Tyskland og forsøger at komme tilbage til Frankrig. For at undgå at blive opdaget beslutter de at vandre om natten og holde sig skjult om dagen. Men hvordan påvirker det den enkelte og det indbyrdes forhold i gruppen at skulle forsøge at overleve i fjendeland? Emmanuel Bove debuterede med stor succes som romanforfatter i 1924 i en alder af 26 år. Få år senere modtog han én af sin samtids fineste litterære priser. I de følgende år udgav han en række romaner og noveller, her iblandt ”Fornemmelsen” (Le pressentiment, 1935). Bogen blev i 2006 filmatiseret af Jean-Pierre Darroussin. Under besættelsen nægtede Emmanuel Bove at udgive bøger i Frankrig. Han førsøgte at komme til London via Nordafrika, men kom til at tilbringe 2 år i Algier. Her skriver han sine tre sidste romaner Le Piège (Fælden), Départ dans la nuit (Natlig færd) og Non-lieu. I oktober 1944 vendte han tilbage til Frankrig, men svækket af diverse infektionssygdomme dør han i Paris den 13. juli 1945, 47 år gammel.

Anden verdenskrig synger på sidste vers, da Lena Brücker møder soldaten Hermann Bremer i Hamburgs sønderbombede gader. De indleder et kær­lighedsforhold og forskanser sig i hendes lejlighed. Bremer beslutter sig for at desertere, i kærlighedens navn og for at undgå den visse død ved fronten. Da krigen når sit endeligt skilles de, og Brücker forsøger at navigere i efterkrigs­tidens virvar af ruiner, sortbørs og besættelsesmagter.

Det er den historie, den aldrende Brücker fortæller til romanens jeg-fortæller fyrre år senere på et plejehjem lidt uden for Hamburg. Egentlig skulle det have handlet om currywursten, som Brücker efter sigende har opfundet, men vejen til dén historie går gennem nazitiden og efterkrigstiden.

Bogen indfanger og skildrer stemningen af krigstidens paranoia, angst og usikkerhed og efterkrigstidens forhåbninger, desperation og pionerånd. Ro­manen er et stykke erindringskunst og en blotlæggelse af en traumatisk og spændende periode i tysk historie, hvor verdensomspændende hændelser er spejlet i det små, i menneskets hverdagsliv med alle dets bekymringer, håb og ønsker. Uwe Timms velanmeldte og mest kendte roman handler ikke nær så meget om currywursten, som den handler om krigen og dens eftervirkninger.

“Et lille, perfekt festmåltid: fuld af liv, hjerte, ånd og latter, alt sammen krydret med sorg og håb.” – Kirkus Reviews

“Uwe Timms novelle er en vellykket, krydret og et med stor omhu fortalt stykke prosa, der handler om menneskets lykke og lidel­se og opdagelsen af currywursten.” – Neuen Zürcher Zeitung

“[…] en genial historie om god gammeldags husmandskost!” – Berliner Zeitung “Raffineret fortalt” – Die Zeit

Uwe Timm (f. 1940) er en tysk forfatter, født i Hamburg. Han er en af de mest betydningsful­de og mest læste nulevende tyske forfatte­re. Flere af hans romaner er blevet filmati­seret, og Timm har modtaget nogle af lan­dets mest fornemme priser og udmærkelser.

Opfindelsen af currywursten, der udkom i 1993, er Uwe Timms mest kendte roman. Den er trykt i mere end tyve oplag og blev filmatiseret i 2008.

I ’Barn af Verden’ fortæller den 9-årige Kully om sin families eksiltilværelse i Europa, og flugten fra det tyske nazistyre. Romanen står unikt med barnets blik på den uro, der voksede frem i årene inden anden verdenskrigs udbrud. Værket blev oprindeligt udgivet på tysk i 1938, hvor krigen stadigvæk ikke var brudt ud, og under den ironiske og humoristiske overflade kan man tydeligt mærke den angst og usikkerhed, der prægede perioden. Dermed er værket en unik samtidsfortælling, der tager udgangspunkt i forfatteren Irmgard Keuns egne oplevelser som eksildømt forfatter. Irmgard Keun (1905-1982) opnåede litterær berømmelse i Mellemkrigstiden for sine skarpe og humoristiske portrætter af Weimarrepublikken, hvor hun i særlig grad fokuserede på kvindernes skiftende rolle. Efter nazisterne overtog magten blev Keun sortlisted og tvunget i eksil, og det er netop det fordrevne menneskes tilværelse som hun skildrer i ”Barn af Verden”.

To kvinder er på flugt. På hver deres tid og på hver deres vilkår. For oversygeplejerske Louise er parcelhuset og ægteskabet i Valby for stramt. Væk, væk. Hun har sin oldemor Olgas pistol gemt på loftet. I april 45 – Det tredje Riges sidste, smuldrende dage – har malkepigen Olga travlt. Den kvindetørstige Røde Armé nærmer sig det preussiske gods. Væk, væk gennem afsvedne byer og landskaber, mens kanonerne buldrer bag skovene. Begge kvinder skal vove et tydeligt nej, selv om hjerteblod flyder. Og rigtigt blod flyder, når patronerne er skarpe. Løjtnant Wolf går imod sine ordrer og tager Olga med på sin motorcykel. De flygter trods forbud, feltgendarmer og forrædere. For at Louise kan skrive sin egen historie, må hun kende Olgas. Hun kan se på Google Satellite, at godset stadig findes. Pistolen tager hun med for en sikkerheds skyld. Hun rejser den modsatte vej i Olgas fodspor. Tilbage, som kan være fremad, hvis man tør. Askedage er en spændingsroman om to kvinders skæbnevalg. Om opbrud, fejhed og mod i en verdenskrig og i valbysk fred. Om hadere og hjælpere. Tyskere mod tyskere. Kvinder mod mænd. Om at sige et tydeligt nej.

New York 2008. Tom Byrne er faldet i unåde siden sine dage som idealistisk ung advokat. Hans lidenskab for spil har kostet ham hjem, hustru og hæderlighed. Så da han af FN bliver bedt om at påtage sig en moralsk tvivlsom opgave, tøver han ikke. En formodet selvmordsbomber, skudt og dræbt af sikkerhedsvagter, viser sig at være en harmløs gammel mand – og Tom får til opgave at lukke munden på familien. Da den døde mands datter, Rebecca, røber, at hendes far ikke var helt så uskyldig, som han gav sig ud for at være, afsløres detaljer om et skjult broderskab, der i en verdensomspændende mission står bag hundredvis af uopklarede dødsfald. Tom bliver stræbt efter livet og må nu afkode en hemmelighed, der har været begravet i over 60 år – den anden verdenskrigs sidste store hemmelighed. En indviklet og spændende thriller med fin personskildring. KIWI magazine. Det er et ganske godt plot Jonathan Freedland har sat op, og jeg må indrømme at jeg efter de første af hans bøger også havde forventet en god krimi ... * * * Bogrummet.dk Jonathan Freedland kobler fakta, næsten-fakta og fiktion til underholdende thriller. Politiken.dk Det er eminent godt gjort ... Litteratursiden.dk Det er en thriller der gør Jonathan Freedland til den værdige arvtager af Robert Ludlums titel som Thrillerens Mester. Krimicirklen.dk

Jamie Fords stærke debutroman er en uforglemmelig kærlighedshistorie og en stærk fortælling om et ukendt hjørne af Anden Verdenskrig. Solgt i mere end en million eksemplarer på verdensplan og har ligget over to år på New York Times’ bestsellerliste.

Seattle, 1986: Henry Lee slutter sig til en menneskemængde uden for Hotel Panama, der engang var den japanske bydels vartegn. Hotellet har været lukket i årtier, men nu har den nye ejer gjort et fund i kælderen: en række ejendele, der blev opmagasineret af japanske familier, kort før de blev sendt til interneringslejre under Anden Verdenskrig efter angrebet på Pearl Harbor.

Ved synet af de efterladte genstande bringes Henry tilbage til sin egen barndom i Chinatown under krigen. Henrys kinesiske forældre var stærkt nationalistiske og imod alt japansk, men det til trods blev Henry venner med den japanske pige Keiko, og en spirende kærlighed voksede frem mellem dem, inden Keiko blev tvangsinterneret med sin familie. Sidste gang Henry så Keiko, var de adskilt af et pigtrådshegn, men han lovede at vente på hende, til de kunne leve et liv sammen i frihed.

Nu, et menneskeliv senere og med brudte løfter bag sig, beslutter Henry at gå på opdagelse i Hotel Panamas kælder for at søge efter det, der har været gemt, men aldrig glemt.

Under falsk navn ankommer den unge Sandrine fra krigens mørke til et solbeskinnet Sverige. Året er 1945. Hendes eneste bagage er et ufødt barn, som hun planlægger at skille sig af med, og en hemmelighed, som hun for alt i verden vil beholde.

Syv måneder senere står hun brud på en ø langt ude i skærgården. Lægen Ivan Ceder har søgt dispensation for sin endnu ikke myndige brud, hvis baggrund er et mysterium. Sandrine gifter sig med Ivan og ind i en fremmed verden: overklasseslægten Ceder. Ægteskabet bliver en iskold alliance, der bygger på hemmeligheder, løgne og frygt. 

VERA er en storslået historisk roman om mødre og døtre, om skyld og skam - og om kærlighed. 

”En ægte pageturner med lige dele gru og poetisk finesse.”

Expressen

Dramatisk og medrivende kærlighedsroman af forfatteren til De syv søstre-serien og Midnatsrosen om en families hemmeligheder i England under Anden Verdenskrig og konsekvenserne af dem mange år senere.

Som barn tilbragte Julia Forrester mange lykkelige timer i drivhuset på det engelske gods Wharton Park, hvor hendes morfar var gartner og passede de eksotiske orkideer. For at hele sine sår efter en voldsom familietragedie vender Julia mange år senere tilbage til godset, som nu ejes af Kit Crawford, en mand der selv er tynget af en sørgelig fortid. 

Kit forærer Julia en gammel dagbog, som han har fundet under renoveringen af godset, og den tager dem med på en rejse til 1930’ernes Europa, til Thailand og til de hemmeligheder, der gemmer sig dybt inde bag godsets majestætiske ydre. Og ikke mindst til en kærlighedshistorie, der blev skæbnesvanger for Wharton Park. 

Unge digtere og kunstnere mødes under besættelsen og opretter en klub. Blandt medlemmerne er Morten Nielsen, Tove Ditlevsen og Halfdan Rasmussen. Bogen følger dem gennem fire år med digte, forelskelser og modstandskamp.

Da Ruth vågner og spørger efter sit barn, får hun at vide, at det var dødfødt. Forslået og fortumlet forlader hun hospitalet for at gøre en ende på sit liv. Det er natten til 5. maj 1945. Kun få dage efter befinder hun sig i et sønderbombet Berlin. Her må hun skjule sin sande identitet overfor Uwe, samtidig med, at han skaffer hende en ny, som Thea Nielsen Althaus. Hans kone. Hjemme i Sundby på Amager gør familien alt, hvad de kan for at glemme Ruth. Tyskertøsen. Feltmadrassen. Stikkeren. Men var hun det? "Tavshedens Børn" er en roman om tavshed og skam i familien og de valg, kvinder må gøre, når mænd går i krig.