Søgeresultater: 14

En sabotørs bekendelser: Per Mortensen begyndte i 1943 sammen med andre unge at sabotere danske fabrikker, der bidrog til den tyske krigsindustri. Sabotørerne blev en del af BOPA og stod for nogle af besættelsens mest spektakulære sabotageaktioner.

Barndomshistorier fra Besættelsen: Ikke erindringer, men en række intense, uhyggelige og rørende små fortællinger og øjebliksbilleder, der på én gang poetisk og ligefremt beskriver barnets oplevelse af forældrenes kærlighed og drømme, skolehverdagen og krigens realitet.

Inge Pedersen er forfatter og debuterede i 1982 med digtsamlingen Leve med kulden.

Anden del af den humoristiske romanserie om Hans, som pudsigt nok deler både personlighed og skæbne med bogens forfatter. Hans er blevet en ung mand, der aktivt deltager i modstandskampen mod tyskerne. En kamp, der dog ofte når komiske højder og absurde dybder.

"Dørklokken kimede. Claus listede hen til brevsprækken og åbnede den forsigtigt.Udenfor så han to grågrønne frakker næsten dække for sprækken. Gestapo... Hans fik fat i vindueskarmen og åbnede hasperne og skød et vindue op. Han regnede med, at han kunne komme ud gennem det, og nikkede til Claus. Hans fik fat i vindueskarmene og snoede sig ud, med besvær, holdt sig i armene i den faste rudes øverste karm og stod på den nederste. Under ham, to etager ned, var der mørkt, men han anede nogle skikkelser med geværer og to prærievogne.Claus kom bagefter, men han havde svært ved at mase sig ud igennem det lille hul. Hans trak med den ene arm i ham, og til sidst lykkedes det, og de stod nu begge og balancerede på ydermuren. Samtidig hørte de tyskerne buldre løs på den dør, der førte ind til værelset fra lejligheden, men som var blokeret af skabet. De var ved at bryde den op..." Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87). rnHans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

På bedste fiktive vis iscenesættes her en selvbiografi skrevet af den tyske rigsbefuldmægtigede, Dr. Werner Best, i Danmark under besættelsen. Heri beskriver han samarbejdspolitikken, mens han samtidig ihærdigt forsøger at fralægge sig ethvert ansvar for Holocaust. Vilhelm Topsøe, født 1944, dommerfuldmægtig og forfatter. Han udgav den politiske biografi "Poul Sørensen og dansk politik 1960-70" i 1972 og fik skønlitterær debut året efter med romanen "Dømt". Han var medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti 1986-87 og debuterede i disse år også som dramatiker. Derudover var han kronikredaktør og lederskribent ved Berlingske Tidende i 1987-88, senere blev han også tilknyttet Weekendavisen og B.T.

Birgithe Kosovic modtager i 2019 Politikens Litteraturpris for Den inderste fare, hendes biografiske roman i to bind om Erik Scavenius
Hvor meget af din frihed vil du ofre for freden? Hvor meget af din fred vil du ofre for friheden?
Den inderste fare II fuldender første binds politisk-personlige romanportræt af Erik Scavenius, den frafaldne adelssøn, den hidsige regeringsleder og kvindeglade mand.
Det er 1942. Igennem to og et halvt år har udenrigsminister Erik Scavenius kæmpet for Danmarks selvstændighed under besættelsen, da kongen har påkaldt sig Hitlers vrede. En ny rigsbefuldmægtiget, gestapochef Werner Best, bliver sendt til København: Nu skal landet nazificeres. Scavenius anser nu sin rolle som beskytter af land og folk for udspillet og vil gå af. Men den nye rigsbefuldmægtigede, der ikke kun er en elegant og kultiveret yngre mand, men også er kendt som ’Blodhunden fra Paris’, tvinger ham til som statsminister.
En dans om magten begynder mellem de to mænd. Men hvem er den stærkeste? Hvor går grænsen mellem underkastelse og integritet? Og hvad er det for en slags venskab, der vokser frem mellem dem?
De to mænd holder ikke kun de danske jøders skæbne i deres hænder. Også for hinanden ender de med at spille en livsafgørende rolle.

2. verdenskrig er ved at nå sit endelige, da redaktør og Abwehr-major Hubert E. Gilbert bliver dræbt. Mordet vækker mistanke, fordi Gilbert udadtil virkede som en reel mand. De færreste kender den sande historie ... Henrik Krüger er en dansk forfatter. Han debuterede i 1976 med værket "Action, mand! Rockerliv i Danmark". Han er kendt for sine mange forskellige værker af både faglitterær og fiktionel karakter, der tager udgangspunkt i samfundsrelevante emner – såsom rockerfænomenet og Christiania.

Unge digtere og kunstnere mødes under besættelsen og opretter en klub. Blandt medlemmerne er Morten Nielsen, Tove Ditlevsen og Halfdan Rasmussen. Bogen følger dem gennem fire år med digte, forelskelser og modstandskamp.

Den inderste fare er et politisk-personligt romanportræt af Erik Scavenius, den frafaldne adelssøn, den hidsige regeringsleder og kvindeglade mand. I sommeren 1940 i et Danmark, der magtesløst er blevet besat af Nazityskland, vender kongen og statsministeren sig mod den mand, de tror kan føre landet mest sikkert gennem krigen: Erik Scavenius. Flere gange afviser han at lede samarbejdsregeringen, men indvilliger til sidst og forærer Danmark til tyskerne. Få statsledere har haft så klar og så vanskelig en opgave som ham. Få har bragt deres land så uskadt igennem en verdenskrig. Få har været så forhadt.

Lille Sven er en dokumentarisk roman baseret på den sande fortælling om frihedskæmperen Søren Lauritzen, kaldet Lille Sven, der var medlem af BOPA fra 1943 til '45. Forfatteren er gennem Lille Svens familie kommet i besiddelse af en dagbog og andre dokumenter og har ført samtaler med tidligere modstandsfolk, der kendte ham.

Romanens fortæller er rent fiktiv - en livsstilssyg reklamemand, der voksede op i samme rabarberkvarter i Vanløse som Lille Sven. Hvor Lille Sven valgte modstandsvejen, valgte fortælleren - i kraft af sin far - sortbørsen.

I romanens begyndelse får vi en bred og episk beskrivelse af den børnerige og socialt ambitiøse familien Lauritzens liv i førkrigstiden. Faren er tobakshandler, gangbesværet og pater familiaris af den gamle skole. Søren er allerede ved fødslen væsentlig mindre end sine trillingesøstre. Han er en rask dreng, men ikke boglig og må gå hele to klasser om.

Da han får en læreplads, begynder hans unge liv for alvor at få retning. Drevet af drømmen om at lykkes i sin fars øjne og en voksende modstand mod besættelsesmagten træder han ind i BOPA i midten af 1943. Hurtigt bliver han kendt for sin ro og præcision selv i pressede situationer. Som attenårig ligner han stadig en uskyldig tolvårig, og derfor sendes han ofte forud for en aktion ind for at narre fjenden. Som tiden går, vokser drømmen om at lede sin egen aktion. Virkeliggørelsen af denne drøm bliver dog Lille Svens endeligt: Den 16. februar '45, få måneder før freden, bliver han skudt af Gestapo på en benzinstation i Vanløse.

Claude Cahun er en kunstnerisk pseudonym, der delvis dækker over Lucy Schwob, født i Nantes i 1894 – død 1954 på øen Jersey, og som blev en af de få kvindelige skikkelser i den franske surrealistiske bevægelse. Efter Første Verdenskrig indgår hun i et kunstnerisk og privat partnerskab med Suzanne Malherbe, som også delvis bliver en del af Cahun-pseudonymet. Kristina Stoltz roman skildrer frit meddigtende og legesygt Cahuns tilværelse som kunster og modstandskvinde op til og under Anden Verdenskrig. Læserne præsenteres for et levende drama, hvor kærlighed, livseksperiment, identitet og politisk modstand indgår i en forunderlig skæbnefortælling – med djævelen og forfatteren selv mellem linjerne.

Kristina Stoltz er helt sin egen og fornyer sig fra bog til bog, men skriver sig ofte ind i en international litterær tendens: det autobiografiske i Som om, den politisk engagerede behandling af flygtninges vilkår i Æsel, det grænsesøgende erotiske i Et kød og aktuelt det ”eksobiografiske”, den fiktive behandling af en historisk skikkelse, i romanen Cahun. Kristina Stoltz når i disse år nye kunstneriske højder. Hun kan sammenlignes med Christina Hesselholdt, Merete Pryds Helle og en Josefine Klougart, som i kraft af kunstnerisk kvalitet og integritet høster anerkendelse, møder et publikum og får en vis international interesse.

Pressen skriver: 

»Stoltz styrer showet sikkert… Cahun er ambitiøst altfavnende og vil ikke kun være en historisk roman, men også en historie om krig… den giver et bud på, hvorfor fantasien får kraft, når fascismen gør.«
– Information

»Kristina Stoltz' nye roman handler om den franske avantgardekunstner Claude Cahun (1894-1954), der legede med identitet og køn og var en af de få kvinder i surrealismen og en tidlig queer-figur. Romanen er langt fra traditionelt fortalt… Der er en forløsende selvironi på spil i fortællerens grublerier...«
– Politiken

»»Cahun« er meget andet og mere end endnu et feltstudie i queer-biologien… et mesterværk… mest af alt er »Cahun« et rørende velskrevet, velproportioneret og ambitiøst manifest for fantasien og den fri fabulerens tyngdekraft. Det er gisnen, men Claude Cahun ville næppe have ønsket det anderledes.«
– Berlingske

»At læse " Cahun" er at komme med på en drømmerejse ind i en verden, hvor vi kan være dem, vi gerne vil, og hvor hverdagen og normalitetens evigt kværnende maskine sættes på pause… Kun fantasien bør sætte grænsen, og så bliver der dejligt højt til himlen. Tak for det, Stoltz og Cahun.«
****** – Avisen Danmark

Et rids over det 20. århundrede med en jødisk skæbne i midten. Han færdes hjemmevant iblandt det 20. århundredes store navne i både Paris og København som den vigtige kunstskribent, han er, men da hans ene søn pludseligt dør, hives tæppet væk under ham. Mens antisemitismen ruller ind over Europa, begynder Ernst Goldschmidts liv langsomt og selvforskyldt at falde fra hinanden. Jeanne Goldsmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, og hun tegner et skarpt billede af det 20. århundredes menneskelige, kunstneriske og politiske strømninger og af den evigt vandrende jøde.

Jørgens krig er fortællingen om den unge Jørgen Røjel, der under besættelsen ikke kunne lade være, men måtte blande sig. Beslutningen om at gå til modstand traf han, mens han gjorde tjeneste som underlæge på en minestryger. I roklubben lærte han Kronprins Frederik at kende, og på Amalienborg drøftede han en sen aften over en øl Danmarks situation med Kronprinsen: Samarbejde og pragmatisme eller modstand og idealisme? For Jørgen var der ikke noget valg. Og måske derfor blev han snart en af modstandsbevægelsen store skikkelser.