Søgeresultater: 495

Anden verdenskrig raser. I "Det skal vi huske dem" følger vi to arbejderfamilier i henholdsvis Tyskland og Danmark, der på hver sin måde forsøger at kæmpe mod nazistyret, og hvor konsekvenserne af deres indsatser er meget forskellige.
Ved bogens afslutning er krigen også ved at få sin, men det der er tilbage af tilværelsen, hverdagen og Tyskland synes at være en ugenopbyggelig ruin. Hvordan skal de komme tilbage til livet? Ditte Cederstrand (1915-1984) var dansk forfatter. Hun voksede op i Hellerup, nord for København og uddannede sig blandt andet til korrespondent ved Handelshøjskolen. Ditte Cederstrand flyttede til Tyskland i 1938 og oplevede rædslerne ved det nazistiske regime og krigen på nærmeste hold. I 1944 rejste hun tilbage til Danmark og kort efter begyndte hendes politiske engagement at blomstre. Cederstrands kommunistiske overbevisninger prægede i høj forfatterskabet, og hun er således også mest kendt for serien om "De uspurgtes historie" - et værk i syv bind, som handler om arbejdernes vilkår og historie. Ditte Cederstrand var stærkt influeret af forfattere såsom Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Hans Scherfig.nDitte Cederstrand opnåede at modtage Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1979 samt et stort antal priser og øvrige hædersbevisninger for sit forfatterskab. nn

Spændings- og kærlighedshistorie, der giver et billede af Danmark i middelalderen centreret omkring kongemordet i Finnerup Lade, som sættes ind i en større europæisk sammenhæng. Mordet på kong Erik Klipping 22. november 1286 er Danmarkshistoriens mærkeligste kriminalgåde. Med denne udgivelse hævder forfatteren at løse den og afsløre morderen. Samtidig viser det sig, at højmiddelalderens mennesker og deres verden ligner os og vores verden mere end de fleste tror.

En selvstændig og veloplagt fortsættelse af Esbern med stort set det samme persongalleri. Tiden er nu henlagt til krigen og den tyske besættelse, hvor danskerne i forfatterens beskrivelse ikke opfører sig så ideologisk korrekt og moralsk anstændigt, som man måske bilder sig ind.

Hvad gør man, når verden ændrer sig, og man ikke selv har mulighed for at følge med? Når flertallet slår ind på en vej, som man ikke har lyst til at følge - eller er afskåret fra at følge? Når de ideer, man troede på, eller den virksomhed, man har investeret sine penge i, ikke længere rummer håb om en bedre fremtid, men trusler om udstødelse af fællesskabet - eller det, der er værre? Sejrherren skriver historien, siger man. Denne bog handler om nogle af dem, som troede, at de var på sejrherrens side under Danmarks besættelse 1940-45. Eller måske troede de bare, at de var på fremskridtets side? At fremtiden tilhørte Tyskland og nazismen? At det gjaldt om ikke at komme for sent til toget? Nordværk var en maskinfabrik i København, som i 1943 fik en stor entreprise med at reparere flymotorer for BMW i München. Motorer til tyske jagerfly. For de to ejere - en fabrikant og en sagfører - var det en chance for at foretage et kvantespring fra beskedent maskinværksted til stor industrivirksomhed. En chance som alle forretningsfolk drømmer om. Omkring fabrikken samlede sig et miljø af arbejdere, kontorfolk og sabotagevagter. For Nordværk var selvfølgelig et oplagt sabotagemål. Men vagterne var veltrænede og velmotiverede. Mange var nazister og havde tidligere kæmpet som soldater på den tyske østfront. Og da Nordværk lukkede i efteråret 1944, gled mange af dem videre til anden tyske tjeneste. Som meddelere, der lyttede til snakken på gaden, i sporvognen og på værtshuse. Eller som ansatte i det nye hjælpepoliti Hipo. Vi følger folkene omkring Nordværk i romanens form. Lærer deres tanker og overvejelser at kende. Med digterisk frihed, men med basis i det store kildemateriale, der er bevaret. For den, der vil vide, hvor meget der er digtet til, gennemgås kilderne afsnit for afsnit.

Assens anno 1332 er en driftig by og knudepunktet mellem Fyn og Sjælland. Foged Eske Litle og hans soldater sørger for, at folk kan færdes sikkert.

Ernst er vokset op i en familie, som har samarbejdet med tyskerne under besættelsen. Op til befrielsen er han og hans mor vendt tilbage til hjemmet ved Aabenraa, mens hans far stadig er hos soldaterne nordpå.
Da befrielsen endelig kommer i maj 1945, skaber det stor usikkerhed i det sønderjyske grænseland, hvor venner, bekendte og naboer nu står frem på hver deres side. Ernst selv kæmper med en stor indre konflikt, og han må endeligt gøre op med sig selv, om han vil være tysk eller om han vil være dansk.
"Danskerne" er tredje, selvstændige bind i Gynther Hansens trilogi "Grænseland". "Grænseland" er den sønderjyske forfatter Gynther Hansens beretning om Ernst, der vokser op i en tysksindet, og dermed Hitler-venlig, familie i tiden før og under Anden Verdenskrig, og om de konsekvenser splittelsen mellem det tyske og det danske får for ham senere i livet. "Grænseland" består af tre bind: "Hitler, min far og mig", "Soldaterne" og "Danskerne". Gynther Hansen (1930-2014) voksede op i en tysksindet familie i Varnæs nær Aabenraa i Sønderjylland. Op til og under Anden Verdenskrig sympatiserede hans far og hans storebror med Hitler og nazismen, mens Gynther Hansen selv valgte danskheden, og denne splittelse kom til at fylde meget i det senere forfatterskab.

Romanen "De usynlige" skildrer en gruppe modstandsfolk, der holdt til i en lille landsby på Djursland under anden verdenskrig. Mange af fortællingens begivenheder er baseret på forfatter Egon Sørensens egne erfaringer som modstandsmand i Nordjylland, hvor han blandt andet var med til at modtage våben og sprængstoffer fra England. Bogen beskriver modstandsfolkenes store mod, sammenhold og den begejstring over at kæmpe for fædrelandet, som drev helt unge mennesker ud i det farlige arbejde. Romanen beskriver dog også den desillusion og skuffelse, mange modstandskæmpere følte, da krigen fik en ende, og de pludselig skulle finde mening med noget andet. Egon Sørensen (1921-2012) var en dansk forfatter, politiker, jæger og modstandsmand. Han ydede en livslang indsats for bevaringen af Danmarks alsidige og artsrige natur, både som chef for statens vildtforvaltningskonsulenter og som aktivt medlem i forskellige naturfredningsforeninger. I 1983 helligede han sig forfattergerningen, og i løbet af karrieren som forfatter skrev han en lang række bøger inden for forskellige genrer. I en periode fra 1944-45 var han aktiv modstandsmand og medlem af Torsted-gruppen i Vestjylland.

Kriminalroman, der foregår i 2. verdenskrigs Danmark

Få havde som politiet hverdagens store og små konsekvenser af den tyske besættelse af Danmark tæt inde på livet. I serien Mørketid har kriminalbetjent Bjørner og hans kolleger på Station 7 på østerbro i København nok at gøre med de daglige sager, men som besættelsesårene skrider frem, får sortbørshajer og hele den kriminelle underverden i stigende grad travlt i ly af besættelsestidens mørke, ligesom væbnede røverier og overfald florerer. Efterhånden griber også sabotagen om sig, stikkere og andre kollaboratører skydes ned på åben gade, mens tyskerne gør gengæld ved at likvidere prominente personer og efterhånden også politibetjente. Med sin autentiske besættelsesstemning og sit træfsikre tidsbillede giver serien et fængslende indblik i, hvordan livet blev levet i de fem mørkeste år i Danmarks nyere historie. Hestetyven handler om den første besættelsesvinter, som er sat ind med is og kulde, og vareknapheden begynder også at kunne mærkes. På station 7 på østerbro har kriminalbetjent Bjørner travlt med efterforskningen af et større antal påsatte brande, da et brutalt mord på en af de lokale kafeer udvikler sig til en ømtålelig sag. Det viser sig, at morderen er en tyskvenlig dansker med forbindelse til højeste sted, og det bliver klart for Bjørner, at besættelsesmagten er begyndt at stramme grebet, og at der ikke længere gælder samme regler om lov og ret for alle. Hestetyven er andet selvstændige bind i mørketidsserien.

Om så det gælder  er en underholdende roman om idealers lidenskabelige kræfter, om uforløst længsel og tilfældets grumme indblanding.

Det er en besættelsesroman i dobbelt forstand. Romanens centrale del foregår under besættelsen i København, hvor to af hovedpersonerne, Vita og Max, involveres i modstandskampen. Sideløbende med krigen besættes de to også af kærligheden. Historien griber over to generationer fra 1930 - hvor søskendeparret Viggo og Vita flytter til Brønshøj fra Nørrebro med deres forældre, Viggo bliver ven med den tænksomme og velhavende Max, som fra første færd har et godt øje til drengepigen Vita - til nutiden, som danner rammen om fortællingen, hvor Max' datter Milly har opsøgt Viggo for at opspore de penge, som den nyligt afdøde Max burde have efterladt hende.

Novellesamlingen "En fremmed" indeholder to lange noveller, hvoraf den ene deler titel med bogen.

Novellen "En fremmed" er en skildring af et venskab mellem en russisk flygtning og en dreng i Nordjylland i tiden umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Men egnens beboere tager ikke let på dette venskab, og det får følger for dem begge. Mange år efter sidder drengen, der nu er blevet en mand, og prøver at forstå, hvad der egentlig skete.

Novellen "Tvillingehuse" er en psykiaters barske erindring om et mord i barndommens nabohus, hvor en familiefar slog både kone og børn ihjel. Flere har senere synes psykiateren pludselig at kunne genkende den aldrende drabsmand, og spørgsmålet om 'hvorfor' dukker op i hans tanker igen og igen. Peder Hove (f. 1939) er en dansk forfatter, folkeskolelærer og jagerpilot. Peder Hove er vokset op på Boddum, der er en lille halvø i Limfjorden. Den tyske besættelse og særligt de mange overflyvninger over Boddum gjorde stærkt indtryk på Peder Hove. Disse indtryk har sammen med det Grundvigsk-inspirerede barndomshjem haft en betydelig indflydelse på Peder Hoves livsvalg og ikke mindst hans forfatterskab. Anden Verdenskrig og flyvning udgør således centrale temaer i flere af hans bøger.nPeder Hove modtog Thit Jensens Forfatterlegat i 1988.

En dokumentarisk roman om Danmark under besættelsen.
Romanen udspiller sig i tidsrummet november 1940 til august 1943, selvstændig fortsættelse af romanen "Kampen om Staunings stol".
I cirka 100 kapitler skildrer Paul Smith besættelsestidens historie og følger en række af tidens hoved- og bipersoner på tænderne – og følger dem ud ad historiens skæve gang.
Blandt de gennemgående personer er politimedarbejder Bergstrøm på Politiken. Bergstrøm vil gerne skrive, men må ikke for udenrigsminister Scavenius, der spiller en aktiv hovedrolle i bestræbelserne på at have et godt forhold til besættelsesmagten. Både Hitler, Stalin og Churchill kommer til orde i romanen. Blandt kulturlivets fremtrædende personligheder ses Hal Koch og Løgstrup samt den mere og mere patriotiske præst fra Vestjylland Kaj Munk. Paul Smith (f. 1948) er forfatter, journalist og cand.mag. i historie og filosofi. Han har været vidt omkring i sin karriere, blandt andet som talsmand for Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer og spindoktor for komikeren Jacob Haugaard og digteren Yahya Hassans opstillinger til Folketinget. Han har skrevet flere bøger og har de seneste år beskæftiget sig med politiske emner.