Søgeresultater: 5

"Den kedsom vinter gik sin gang" er et af Danmarks fineste forårsdigte. Men Ambrosius Stub, som skrev det, kendes kun af få. Han blev født i 1705 på Fyn, og døde fattig og forhutlet i 1758.

Ambrosiuseventyret fortæller om digterens barne- og ungdomsår. Om drengen Ambrosius’ opvækst i et livfuldt skrædderhjem og hans usædvanlige sind, der gør ham til yndling på herregårdene. Om tiden som pebling på Odense Latinskole og senere som student i København. Det er en roman om en eventyrlig ung mand og hans muse, en folkelig sibylle, i et samfund domineret af normer og forskrifter.

»Når det er bedst, har prosaen vinger i Vibeke Arndals biografiske roman om digteren Ambrosius Stub ... den fortællemæssige eventyrlyst, som hele tiden åler sig under overfladen, får plads og luft og lebensraum, så det er en sand fornøjelse.«
Signe Lindeskov Hansen, Information

»Man indånder 1700-tallets stank og duft, ser de frodige danske landskaber, som Ambrosius vandrer gennem og græder bitre tårer over de uretfærdigheder, standssamfundet og livet byder på. Der dvæles ikke ved tragedierne. Men de sætter deres spor i såvel Ambrosius’ som læserens sind.«
Ide Hejleskov, B.T.

»Vibeke Arndal har brugt sin digteriske frihed og indsigt til at skrive denne pragtfulde bog om Ambrosius … Det er både Danmarkshistorie og åndshistorie, der springer os i møde i denne bog. Det er ikke så lidt af en personalhistorisk bedrift … Vi venter spændt på fortsættelsen.«
Knud Søndergaard, Jydske Vestkysten

For første gang fortælles Kamma Rahbeks liv i romanform. Med sin fabelagtige indlevelsesevne giver Maria Helleberg et portræt af en stålsat, følsom og intellektuel kvinde som går sine egne veje og bliver en del af helt unikt stykke Danmarkshistorie.

Ambrosius Stub, Danmarks første lyriske digter, blev født i maj 1705. Det var i rangordenernes, parykkernes og krinolinernes tidsalder, og det har været sin sag at overleve som digter under sådanne vilkår. Ikke mindst, når man som Ambrosius Stub kom fra et af samfundshierarkiets lavere trin.

Ambrosius Digteren er beretningen om Ambrosius Stubs omtumlede liv i rendestene og på herregårde, som smugler og som betroet sekretær. Følelserne spænder fra de nemme forelskelser til det svære ægteskab, men omfatter tillige de sælsomme forhold til digtermusen og digterrollen.

Romanen er en fortsættelse af Ambrosiuseventyret og en hyldest til Ambrosius Stub i 300-året for hans fødsel.

»Med sin roman nummer to om digteren Ambrosius Stub … har Vibeke Arndal fundet en lykkelig forening med sit stof. Så stort A for Ambrosius, Arndal og årets anden jubilar … Man falder i det hele taget til ro på en ganske særlig måde i Vibeke Arndals roman. Som var hun en gammel fortællerske ved spinderokken ... Klar. Troværdig. Nærværende.«
Liselotte Wiemer, Weekendavisen

»... man må videre, videre i det fabulerende og gribende Ambrosiuseventyr ... Vibeke Arndal fuldender fint den myldrende, medrivende og farverige 1700-tals fortælling, som begyndte med Ambrosiuseventyret ...«
Signe Lindskov Hansen, Information

Forfatteren Charlotta Dorothea Biehl (1731 - 1788) er kort før sin død ved at skrive en ny og ubesmykket version af sine erindringer, som hendes fjender gerne vil have fat i.

I Skriverjomfruen skildres Jomfru Biehls sidste tid. Hun er svækket, kan ikke komme ud og ikke gå til selskaber, og hun er forbitret både over den behandling teatret giver hende og over, at hendes store kærlighed, den langt yngre Johan Bülow har svigtet hende. Hun har en ung pige til hjælp, Lucie, og Lucie bliver sendt i byen både på den ene og anden måde, og det er gennem hendes klare, grå øjne, læseren oplever København og Sjælland i 1788.

I en verden, som bygger på udnyttelse, står Johanne Louise Heiberg fast. Hun er født i en dysfunktionel familie, hvor misbrug af enhver art florerer. Men i gøgereden vokser en svane op, og ikke alene er svanen smuk, dens vinger er stærke, og den er modig. Johanne Luise Heibergs vej fra bund til top er grusommere end nogen anden historie fra Guldalderen. Ét er hun sikker på som kvinde, kunstner, hustru: Retten til at undgå udbytning står over stemmeretten. Demokrati begynder med kroppen. Og munden er den vej, undertrykkelsen trænger ind. Munden er den port, hvorigennem renselsen kommer: replikkerne. Hendes liv er en konstruktion, men den smukkest tænkelige.